OK26 sættes til afstemning
Et hjerteskærende indblik i et umenneskeligt beskæftigelsessystem
TV2's dokumentar "Håbløst arbejde" har sat fokus på et beskæftigelsessystem, der gør mennesker mere syge og lader familier ramt af sygdom leve årtier i fattigdom. Der er brug for handling nu fra Folketingets side!
|
Tak til TV2 for dokumentaren “Håbløst arbejde.” Et hjerteskærende indblik i, hvordan vi behandler kronisk syge fanget i et umenneskeligt beskæftigelsessystem.
Som udsendelsen tydeligt viser, har de kommunale jobcentre i årtier skadet syge mennesker.
Det ses blandt andet af historien om Brian Larsen, der har haft et 25 år langt nedslidende forløb i Hedensted Kommune, efter at han i 1997 kom ud for en arbejdsulykke. Et forløb der gjorde ham så syg, at han ikke har arbejdet siden.
Udsendelse har velfortjent skabt læser- og seerstorm, og Venstre, SF og Enhedslisten kræver nu forhandlinger og en gentænkning af jobcentrene.
Så langt så godt.
Fremtiden ser sort ud
Som kommunalpolitiker med ni års erfaring med budgetlægning og lige så mange års erfaring som bisidder og frontkæmper i de sociale modstandsbevægelser må jeg sige, at fremtiden ser sort ud.
Desværre har vi opbygget et system, hvor kommunerne får lov til at spare på ydelser til vores syge borgere. Ankestyrelse og domstole straffer kun sjældent kommunerne økonomisk for deres mange lovovertrædelser.
Kommunale politikere bliver styret af konsulenter fra Kommunernes Landsforening (KL) og økonomiske fremskrivninger, som år efter år siger, at vi ikke har råd til velfærd i fremtiden, fordi udgifterne til førtidspensionister, handicappede og ældre stiger og stiger.
Først når kommunen er blevet udstillet i medierne, tvinges lokale politikere til reaktion, hvilket kun sker i en brøkdel af de tusindvis af horrible jobcentersager.
KL’s skrækscenarier tager syge som gidsler i stram budgetstyring og blåstempler systematiske overgreb på syge borgere.
Først når kommunen er blevet udstillet i medierne, tvinges lokale politikere til reaktion, hvilket kun sker i en brøkdel af de tusindvis af horrible jobcentersager, der har været normalen i det ganske land i årtier.
Igen i år står vi i kommunerne med en økonomiaftale, som sort på hvid fortæller at:
“Som følge af den sikkerhedspolitiske krise har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgået en aftale om et historisk løft af udgifterne til Forsvaret. I de kommende år vil der derfor være begrænsede rammer. Det medfører svære prioriteringer.”
Det koster dyrt på den lange bane
Problemet er, at når man lader familier blive ramt af sygdom og ulykke uden at yde den lovpligtige kompensation i form af revalidering, fleksjob og førtidspension, så koster fattiggørelse af syge mere på den lange bane end det, man i kommunerne sparer på den korte bane.
Det koster, fordi vi gør mennesker mere syge og fattige – ikke kun dem som er ramt, men også deres familier, hvilket er ekstremt dyrt for vores samfund.
Dette understøttes blandt andet af en undersøgelse fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden fra 2019, som viser, at syge borgere oplever at blive mere syge i deres møde med jobcentret.
I undersøgelsen svarer næsten syv ud af ti, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet, mens en fjerdedel svarer, at kontakten med jobcentret giver dem tanker om, at livet ikke er værd at leve.
Samtidig viser undersøgelsen, at jo længere afklaringen tager, jo større bliver konsekvenserne.
Hvis vi skal forhindre, at kommunerne sparer ulovligt på ydelser til syge og handicappede, skal syge have rettigheder fra før 2012 tilbage med minimumstimetal på 12 timer for, hvornår man skal have lov til selv at vælge mellem en førtidspension og et fleksjob.
Rettighederne skal stoppe tvang, sanktioner og udnyttelse af syge mennesker i langvarige praktikforløb på kontanthjælp.
I dag kan kommunerne fortsat dagligt bryde loven uden at blive straffet for det.
Kronisk syge med varigt nedsat arbejdsevne er afhængige af frivillige bisiddere og dyrt indkøbte socialrådgivere og advokater.
Vi venter på Folketinget
Så vi sociale frontkæmpere venter spændt på vores lovgivere!
Hvordan vil politikerne stoppe rovdriften på kronisk syge og handicappede og deres familier?
Ude i kommunerne bliver man tvunget til at spare på en i forvejen presset velfærd, fordi et flertal i Folketinget har valgt at opruste med krudt og kugler.
Der er ikke lyse udsigter for hverken de syge eller deres bisiddere, så længe der er flere frontkæmpere i de sociale modstandsbevægelser, som bliver kriminaliseret for at oplyse om kommunale ulovligheder, end der er ansvarlige politikere eller kommunale medarbejdere, som straffes for systematisk ulovlig sagsbehandling med syge, handicappede og deres familier som gidsler.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. september 2022 | 07:51
