Kronik
Er EU-hæren her allerede?
De, der ønsker at afskaffe Danmarks fritagelse fra EU’s militære planer, har ikke mindst været hurtigt ude med forsøg på at tale ned, at der på nogen måde kan være tale om en EU-hær. Til dem kan jeg blot sige, at enten taler de mod bedre vidende, eller også taler de uden at have undersøgt sagen.
|
Næppe var statsministeren blevet færdig med at annoncere folkeafstemningen den 1. juni, før end debatten gik i gang.
De, der ønsker at afskaffe Danmarks fritagelse fra EU’s militære planer, har ikke mindst været hurtigt ude med forsøg på at tale ned, at der på nogen måde kan være tale om en EU-hær.
Hører man på dem, kan man næsten få den idé, at ingen i Bruxelles nogensinde har så meget som nævnt muligheden for at skabe en EU-hær. Det er også den version, de gerne vil sælge, for det vil hjælpe dem, når de forsøger at overbevise danskerne om, at EU’s militære samarbejde slet ikke er så militant, som man kan frygte.
Til dem kan jeg blot sige, at enten taler de mod bedre vidende, eller også taler de uden at have undersøgt sagen. Ingen af de to ting klæder debattører.
Når EU-ledere drømmer militære drømme
Hvis man har fulgt debatterne i Bruxelles, bliver det hurtigt klart, at ønsker om en reel EU-hær ikke er noget, der kun sjældent høres, eller som kun ønskes af marginaliserede politikere.
Tværtimod har de gentagne opfordringer til at skabe en EU-hær kommet fra højtplacerede politikere fra både store og små EU-lande. Lad mig komme med et par eksempler:
2015 og 2016: Daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker opfordrer i 2015 til at der skabes en EU-hær, så EU kan blive taget mere seriøst. I 2016 siger han, at det er uundgåeligt at der skabes en EU-hær.
2018: Frankrigs præsident Macron siger, vi har behov for rigtig EU-hær til at beskytte os mod Rusland, Kina og USA.
2018: Tysklands Merkel udtrykker ønske om en EU-hær. I en tale til EU-parlamentet talte hun både om interventionsstyrker, men også behovet for at skabe “en reel europæisk hær“. Hun mødes af store klapsalver.
2021: EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen fortæller EU-parlamentet, at EU må tage skridtet videre og udbygge sin militære kapacitet.
Hvis ikke det er tegn på, at der i allerhøjste grad drømmes om en EU-hær mange steder i EU, så ved jeg ikke, hvad det skulle være. Jeg synes, det er svært at lukke øjnene for virkeligheden.
Er hæren her allerede?
I tillæg til diskussionerne om de mange udtalelser om en EU-hær er der et andet aspekt, der bør fremhæves: På sin vis er EU-hæren her allerede – og det har den været længe.
“Tom snak og skræmmekampagne!” Kan jeg næsten allerede høre nogle på den anden side råbe, men nej, langtfra.
Til at begynde med er der det faktum, at EU jo allerede har haft udsendt en række militære missioner, herunder til tidligere belgiske og franske kolonier i Afrika. Missioner hvor til tider tusindvis af soldater har været sendt ud under EU-flaget.
Hertil kommer, at EU allerede har en række forskellige styrker og endda kampgrupper, herunder ikke mindst:
- Eurocorps – den primært fransk-tyske styrke på 1000 mand, der er baseret i Strasbourg. Den har været operationel siden sidste årtusinde (1995), og dens soldater har været udsendt flere gange, blandt andet som del af de NATO-ledede ISAF-styrker i Afghanistan og KFOR i Kosovo.
- Den Europæiske Gendarmeri Styrke, som blev lanceret tilbage i 2006, og som udgøres af gendarm styrker fra Frankrig, Italien, Holland, Spanien, Portugal, Rumænien (siden 2009) og Polen (siden 2011). Styrken er i stand til at udsende op til 3000 personer.
- EU’s kampgrupper (ja, det hedder de faktisk). Hele 18 kampgrupper af bataljonsstyrke – hvilket vil sige cirka 1500 soldater per gruppe eller rundt regnet 27.000 soldater i alt. Styrken har været operationel siden 2007.
Husk det, når vi stemmer
Når der skal stemmes den 1. juni, er det blandt andet på denne baggrund. Og selv om dele af dansk politik gerne vil tale det ned, så er talen om en reel EU-hær et faktum.
10. marts 2022 | 10:51
