Læserbrev
En social deroute kan ske på mange måder i dagens Danmark
Her er beretningen om Sidse, der blev hårdt ramt af bivirkninger efter en covid-19-vaccination. Hun har rendt panden imod en mur i det danske sundhedsvæsen og det kommunale system.
|
Et af de værste eksempler, jeg har set på en social deroute, begyndte i 2021 for en af mine partikammerater, Sidse Kærsgaard Sørensen, som jeg blev partsrepræsentant for i januar måned i år, lige som hun havde fået besked om, at hun nu skal leve af sin pensionsopsparing efter et halvt år på kontanthjælp.
Sidse var så uheldig at blive hårdt ramt af bivirkninger efter en covid-19-vaccination med Pfizer/BioNTech batchnummer FE2090. Blandt andet akut insomni (søvnløshed), ødelagt immunforsvar og leverrensningsfunktion, tinnitus, voldsomme smerter, styrtblødning fra underlivet de første tre måneder med videre.
Sidse lavede et opslag på Facebook om, hvor dårligt hun havde fået det af vaccinen.
Det mindste man kan gøre, når man udruller nye vacciner og vacciner i det hele taget og opfordrer folk til at udvise samfundssind, er at tage sig ordentligt af dem, som får ødelagt deres krop og liv af injektionen.
Opslaget gik viralt, og selv om mange troede på Sidse og var bekymret for hende, var der endnu flere, som tog afstand, udskammede, og mistænkeliggjorde Sidse, fordi de fleste i Danmark på det tidspunkt var så grebet af angst og autoritetstro, at de slet ikke kunne forestille sig, at man kunne blive alvorligt syg og invalideret af en covid-19-vaccine. Ifølge Søren Brostrøm og Mette Frederiksen var vaccinen ekstremt sikker, og der blev gentagne gange opfordret til at udvise samfundssind ved at tage vaccinen og beskytte særligt ældre og syge. Der blev indført coronapas, som gjorde livet besværligt for de uvaccinerede.
Siden har stadig flere fortalt deres historie – ikke kun om skader – men også om et sundhedsvæsen, som er notorisk dårlige til at anerkende vaccinationsskader og hjælpe med udredning og behandling.
Det kan man læse mere om på Foreningen for bivirkningsramte – covid19-vaccinations hjemmeside, hvor man også kan læse de tre forskere Allan Randrup Thomsen, Christine Stabell Benn og Lennart Friss-Hansens forslag til et udredningsprogram og behandlingsprotokol.
Sidse mistede ikke kun venner og familie, men blev også afvist af det danske sundhedsvæsen efter gentagne forsøg på at få hjælp og behandling.
Det mindste man kan gøre, når man udruller nye vacciner og vacciner i det hele taget og opfordrer folk til at udvise samfundssind, er at tage sig ordentligt af dem, som får ødelagt deres krop og liv af injektionen.
Det burde følge både af samfundskontrakten, men også bare af almindelig anstændighed.
Ifølge Patienterstatningen er der 2.638 mennesker, der indtil nu har søgt erstatning for covid-19-vaccination.
Kun 266 har fået anerkendt en vaccinationsskade, mens 1981 er blevet afvist, og 291 endnu ikke er afgjort.
En af dem, Jasmin, har fået livslang erstatning for et erhvervsevnetab på 90 procent.
Desværre for Sidse så blev hendes sygedagpenge stoppet, og hun kom i et ressourceforløb, selv om hun var færdigudredt uden behandlingsmuligheder i det danske sundhedsvæsen, og hendes skader derfor måtte anses som varige.
Men Sidse ville ikke acceptere at være så syg og valgte derfor at opsøge behandling i udlandet efter aftale med sin sagsbehandler i ressourceforløbet og med opbakning fra sin læge.
Men i foråret 2023, mens Sidse lå på et hospital i Schweiz og kæmpede for sit liv, stoppede Københavns Kommune hendes ressourceforløb, fordi man ikke må få ressourceforløbsydelse, når man er i udlandet, med mindre det er nødvendig behandling, som man er blevet henvist til af regionen eller Sundhedsstyrelsen. Det kræver, at behandlingen i udlandet kan godkendes af Sundhedsstyrelsen, hvilket ikke har været muligt med behandling af covid-19-vaccinationsskader.
Meget catch 22-agtigt hvor alt, hvad Sidse gør, skader hende, selv om hun hele vejen igennem har forsøgt at få hjælp af både sundhedsvæsen og kommune.
Tilbage i Danmark flyttede Sidse til Varde Kommune, da hun har fået en meget alvorlig EHS (elektromagnetisk overfølsomhed) og bad om at få genoptaget sit ressourceforløb.
Dette har Varde Kommune endnu ikke truffet afgørelse om, selv om Sidse nu har været seks måneder på kontanthjælp og derfor bliver bedt om at hæve sin pensionsopsparing og derved miste muligheden for at få erstatning for erhvervsevnetab.
Syg, nedbrudt og uden forsørgelse fra 29. februar lever Sidse nu på andre hjælpsomme menneskers nåde.
Jeg har læst alle Sidse lægeakter og kommunale sagsakter og kan bevidne, at Sidse er meget alvorligt syg af en covid-19-vaccine, og at hun står uden forsørgelse og har brug for hjælp.
Til slut vil jeg give ordet til Sidse, som man kan læse mere om her:
“Det er umenneskeligt, at jeg skal kæmpe med ulidelige symptomer hver evig eneste dag, samtidig med at jeg skal kæmpe for at skaffe penge til ufravigelige udgifter og til at overleve for samt konstant tigge og bede om privat hjælp, fordi der endnu ikke er bevilget offentlig hjælp fra Varde Kommune. Dette er ganske enkelt uværdigt. Det burde alle velfungerende mennesker kunne se. Jeg har brug for medmenneskelighed og hjælp fra det danske såkaldte velfærdssystem, herunder Varde Kommune. Ikke det modsatte.”
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. marts 2024 | 06:00
