Hvad ved vi?
Dialog frem for regneark
Vi står i øjeblikket over for den største omlægning af sundhedsvæsenet i årevis. Mange opgaver – og dermed ansatte – skal flyttes mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. Det skaber i forvejen usikkerhed. I den omfattende proces er det vigtigt at huske dialogen med de ansatte, skriver Christina Windau Hay Lund i denne faglige kommentar.
|
Nogle gange får man indtryk af, at det vigtigste arbejdsredskab for ledelser og personaleafdelinger er et regneark.
Men Excel kan ikke skabe gode arbejdspladser. Små kasser på en computer kan ikke sikre rekruttering, fastholdelse og arbejdsglæde. Gode arbejdspladser skabes, ved at man lytter til og forstår sine ansatte. Sådan har det været længe, men det bliver vigtigere og vigtigere på det moderne arbejdsmarked.
Derfor gør det mig trist og ind i mellem vred, når vi bliver præsenteret for arbejdspladser, der tromler hen over de ansatte. Det kan være hospitalsafdelinger, der pludselig omlægger arbejdstiden, så det bliver umuligt at hente og bringe sine børn eller fastholde sine sociale aktiviteter i fritiden. Arbejdspladser, hvor sengepladser nedlægges, og ansatte får besked på, at der ikke er plads til dem længere. Helt uden varsel eller med mulighed for at komme med bedre forslag og løsninger. Eller arbejdspladser, hvor man opsiger aftaler midt i store forandringsprocesser, så de ansatte ikke ved, om der er kolleger nok til at dække ferie og sygdom.
Når medarbejderne ikke inddrages, så forsvinder respekten. Så fører det til utilfredshed, frustration, dårligt arbejdsmiljø og opsigelser. Det kan ikke altid undgås, men det kan i de fleste tilfælde afhjælpes med dialog.
Det er ikke bare uhensigtsmæssigt og uordentligt. Det er også en overtrædelse af de aftaler, der gælder på det danske arbejdsmarked.
Vi har et system med samarbejdsudvalg, hvor ansatte og ledelser skal tale sammen. Orientere hinanden og forsøge at finde fælles løsninger – til gavn for arbejdspladserne og for medarbejderne. Det er med til at skabe stærke arbejdspladser med respekt for de beslutninger, ledelser nogle gange er nødt til at træffe – også selv om beslutningerne indimellem kan være trælse og ubehagelige.
Men når medarbejderne ikke inddrages, så forsvinder respekten. Så fører det til utilfredshed, frustration, dårligt arbejdsmiljø og opsigelser. Det kan ikke altid undgås, men det kan i de fleste tilfælde afhjælpes med dialog.
I det offentlige hedder samarbejdssystemet MED. Det bygger på en forpligtende rammeaftale mellem arbejdsgivere og fagforeninger og skal overholdes på samme måde som en overenskomst.
Formålet er helt klart – alle medarbejdere skal enten direkte eller gennem en medarbejderrepræsentant have mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet.
Det skal ske gennem lokale aftaler, som bygger på den overordnede rammeaftale, der skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.
Der er heldigvis mange arbejdspladser, hvor ansatte har et godt samarbejde med ledelsen helt i rammeaftalens ånd. Men vi oplever desværre også i Dansk Sygeplejeråd det modsatte. Det skaber utryghed.
Vi står i øjeblikket over for den største omlægning af sundhedsvæsenet i årevis. Mange opgaver – og dermed ansatte – skal flyttes mellem kommuner, regioner og praktiserende læger. Det skaber i forvejen usikkerhed.
Når man som ansat oplever, at beslutninger træffes uden blik for ens hverdag, kan usikkerhed hurtigt udvikle sig til frustration. Det påvirker trivsel, fastholdelse og i sidste ende kvaliteten i opgaveløsningen – til skade for både patienter, borgere og arbejdspladserne.
Og hvis man kigger på regnearket, så kan ændringerne i sidste ende risikere at gøre tingene dyrere, fordi man skal bruge vikarer og ansætte nye medarbejdere.
Derfor skal man huske dialogen. Frivillige løsninger, lokale tilpasninger og ansattes egne forslag kan være med til at skabe mere holdbare løsninger. Men det kræver, at ledelserne bruger de samarbejdsrammer, der er aftalt, og reelt inddrager medarbejderne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
20. januar 2026 | 11:12
