Brug for en tidsvarende løsning når børn er syge
Det er åbenlyst, at de nuværende regler ikke altid rækker. Så lad os finde en løsning, eller i hvert fald få startet på en løsning, som respekterer den danske aftalemodel.
Debatten har været her længe, den om retten til at blive hjemme når børn er syge. Alle os, der har haft børn – nu børnebørn – ved godt, at det er et kæmpe pres og rigtig svært at få kabalen til at gå op. Hvem ringes hjem fra arbejde denne gang? Det er kun tre uger siden, at du sidst havde barnets første og anden sygedag! Vi kan simpelthen ikke undvære dig i dag! Vi kender det og ved, at vi skal finde en løsning, som ikke blander sig i de overenskomstforhold, som parterne skal aftale.
Der er kommet ridser i lakken i en debat, som vi alle burde være interesseret i at lande.
Er det at blande sig i overenskomstforhold, hvis Christiansborg lægger fra land og får givet de muligheder, der skal til. Nej ikke i min optik. De skal bare nøjes med at forholde sig til, hvilken lovgivning der skal gælde og så lade parterne på arbejdsmarkedet tage sig af eventuelle suppleringer.
Det er faktisk helt almindeligt, ganske kendt og anerkendt!
Jeg går stærkt ind for, at man ikke bliver nødt til at sygemelde sig selv for at få enderne til at hænge sammen.
Det ærgrer mig og undrer mig, at debatten er blevet så skinger og nu mere handler om for eller imod den danske aftalemodel.
Lad mig bare remse op her: Sygedagpengeloven som rigtig mange har bygget ovenpå med en lønret. Barselsloven som dækker graviditet, fødsel, adoption, sorgorlov og ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, også her har vi bygget ovenpå som overenskomstparter. Ferieloven som vi har udvidet via aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Funktionærloven, som ingen rynker bryn over, findes. Lov om arbejdsmiljø som vi supplerer med aftalte indsatser og initiativer.
Helt normalt i min optik og vel egentlig i alles optik.
Så det, Christiansborg kan gøre, er at træffe beslutning om, hvorvidt barselsloven eller sygedagpengeloven skal udvides til at omfatte fravær, når man har børn syge, og så er det arbejdsmarkedets parter, der aftaler, om vi kan fylde op med lønret.
Jeg anerkender fuldt ud, at vi er pressede på arbejdsudbud, og ja det giver problemer at få vagtplaner til at hænge sammen, når der er fravær. Men fraværet er der jo på den ene eller anden måde.
Vi må erkende, at tiderne har ændret sig markant. Da jeg var ung og fik mit første barn, gik farmor hjemme, og der var altid pasningsmulighed. Jeg boede i Jylland og mine forældre på Sjælland, så det var heldigt, at farmor var hjemmegående. Det ene barn blev til tre, og der var vi heldige med en farfar, der var gået på pension, som ofte trådte til. Influenza, roskildesyge, mæslinger, feber, halsbetændelse og så på rundtur mellem tre. Det var et puslespil trods god hjælp.
Tiderne skifter. Vi får børn senere, og bedsteforældre arbejder længere, og det vrimler ikke med hjemmegående naboer, der lige kan træde til. Så selv om vi har aftale om barnets første og anden sygedag på det offentlige område, så er det åbenlyst, at det ikke altid rækker.
Så lad os finde en løsning, eller i hvert fald få startet på en løsning, som respekterer den danske aftalemodel. Om det så skal være under barselsloven eller sygedagpengeloven eller noget helt tredje, det må vi finde ud af sammen.
Jeg går stærkt ind for, at man ikke bliver nødt til at sygemelde sig selv for at få enderne til at hænge sammen, og jeg er ganske sikker på, at både mor og far tager ansvar, når vi skaber mulighederne, så det ikke er samme arbejdsplads, der skal undvære arbejdskraften hver gang.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
37% af 750.000 DKK
274.277 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
