Læserbrev
Brodne kar findes desværre
Der er dem, hvis moral er flosset, Dem, der snyder på vægten. Dem, der svindler og bedrager, og dem, der løber fra ansvaret og regningen. Når Cepos, politikere og brancheorganisationer skal indstille kikkertsigtet på "dem", så er det oftest offentlige myndigheder, fællesskabsløsninger og velfærdsansatte, der dukker op for enden af sigtekornet. Lige nu vender sigtekornet dog den anden vej, skriver Dennis Kristensen i denne blog.
|
Lige nu får de, som arbejder energisk på at flytte den offentlige velfærd og service over til private leverandører, et meget pædagogisk lærestykke om det simple faktum, at brodne kar trives dér, hvor mulighederne og vilkårene gør det muligt. Det samme gør alle os, der er tilhænger af fællesskab og den fælles ansvarlighed overfor hinanden og for de svageste.
Når mangemilliardæren bag affaldshåndteringsfirmaet Nordic Waste i al hast har pakket formuen samme og ved hjælp af konkursfinten er stukket af fra regningen for oprydningen efter en helt uoverskuelig miljøkatastrofe, så er det udtryk for en moral, som er ualmindeligt flosset.
Der findes brodne kar både i den offentlige sektor og den private ditto.
Og når ejeren, som er en af Danmarks rigeste, og hans døtre ikke alene sikrer deres milliarder mod at skulle bidrage til oprydningen, men samtidig gennem andre af deres selskaber anmelder krav på tilgodehavender på op mod 100 millioner kroner mod konkursboet i Nordic Waste, så hænger milliardær-moralen ikke længere blot i laser. Så er den helt fraværende.
Tanken om, at de, der stak af fra regningen, ovenikøbet skal have økonomisk kompensation for manglen på moral, er simpelthen ikke til at rumme.
Herefter skal fællesskabet – skatteyderne – så til lommerne for at betale for afværgeforanstaltninger mod den helt store katastrofe og for en nærmest uoverskuelig oprydning.
Mangel på moral og ærestitler
Milliardæren bag affaldshåndteringsfirmaet Torben Østergaard-Nielsen optræder ikke ofte offentligt, men har dog tidligere været indehaver af ærestitlen “Skagen-ambassadør”, og blev “Årets ejerleder” for et par år siden.
Det kunne have været Politikens satiriske spalte “At Tænke Sig”, der står bag beskrivelsen af, hvilke egenskaber milliardæren besidder:
“Hædersprisen går til en ejerleder, som gennem en lang årrække har haft en betydende indflydelse på dansk erhvervsliv og er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder. Besidder modet til at træffe beslutninger i en omskiftelig verden. Har ambitionerne og viljen til hele tiden at sætte nye og højere mål og herefter ”drivet” og evnerne til at indfri disse. Er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder. Kort fortalt, så er modtageren en evig kilde til inspiration for såvel nuværende som næste generation af ejerledere.”
Formuleringen er dog den formelle beskrivelse af hædersprisen.
Vi har oplevet det før. Det med mangel på moral ledsaget af svindel og bedrag. Og det med, at den slags belønnes med opmærksomhed og indflydelse.
Skandalerne omkring Falck og Danske Bank
I den store skala ikke mindst ved afsløringen af Falck-koncernens brug af mafiametoder overfor potentielle konkurrenter.
Tydeligst, da koncernen igangsatte en nøje planlagte kampagne, der skulle overbevise befolkningen og de politiske beslutningstagere om, at det ville koste liv, hvis det hollandske ambulanceselskab BIOS brød det lige-ved-og-næsten-monopol på ambulancekørsel, som Falck har sikret sig gennem en mere et hundrede år lang indsats for at opkøbe eller fjerne potentielle konkurrenter.
Det kom til at koste Falck-direktøren jobbet og koncernen hundredvis af millioner af kroner i bøder og erstatning, da svineriet blev afsløret.
Det kostede også BIOS muligheden for at køre ambulancer i Syddanmark. Og så kostede det Falck-direktøren de poster i udvalg, råd og nævn, som skiftende regeringer jævnligt udpegede ham til.
Vi oplevede tilsvarende snyd og bedrag, da Danske Bank blev hvirvlet ind i omfattende hvidvaskskandaler.
Hvidvask, der handlede om at pletrense kriminelle penge og hjælpe skatteplagede velhavere fra at bidrage til fællesskabet.
Afsløringen af svindelen i bankens estiske afdeling udløste både Danmarkshistoriens største hvidvaskbøde og konfiskation af en milliardforttjeneste på ulovlighederne.
Og så røg både Danske Banks renommé og topchef.
Nordic Waste, Falck og Danske Bank burde være tilstrækkelige eksempler til at stoppe forsøgene på at gøre offentlige myndigheder, velfærden og den offentlige service og de offentligt ansatte til de brodne kars holdeplads.
Der findes brodne kar både i den offentlige sektor og den private ditto.
Og begge steder skal forudsætningerne for, at brodne kar kan opstå, naturligvis holdes ti skridt fra livet, uanset om det er arbejdsvilkår, der skaber forråelse, eller manglende regulering og kontrol af det private initiativ.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. januar 2024 | 07:11
