Ny militærpagt
Børnenes statsminister må ikke glemme børnenes forældre
Regeringen har meget fokus på udsatte børn. Men der er også brug for mere hjælp og støtte til forældrene i udsatte familier som for eksempel voldsramte kvinder. Det burde være en del af de igangværende forhandlinger om finansloven.
|
Der har været talt en del om udsatte børn i denne regeringsperiode, men hvis ikke det suppleres af en ambitiøs forbyggende indsats for de voksne i de familier, hvor børnene vokser op, rykker det ikke for alvor.
I disse måneder lægger det politiske flertal sidste hånd på finansloven, herunder den såkaldte reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (afløseren for den nu nedlagte satspulje), der er målrettet de socialt udsatte.
Men i de indledende udmeldinger var der desværre ingenting målrettet en sådan forebyggende indsats. Og det er ærgerligt, for vold og overgreb skader et menneske langt ind i voksenlivet, og det påvirker mulighederne for at skabe de bedst mulige rammer for børnene.
Vold har langvarige konsekvenser
I mit arbejde som direktør for LivaRehab – center for rehabilitering af mennesker med skader fra prostitution, vold og seksuelle overgreb – ved jeg, at vold skader. Og at det skader længe efter, at knytnæven har sænket sig, og såret er vokset sammen. Alt for mange af de udsatte mennesker, der opsøger os, kan fortælle, at livet gik i en skæv retning, da de blev udsat for et voldeligt overgreb.
Vold skader – i flere generationer. Særligt hvis den er begået af en nær relation, sætter den sig i sindet og følger dig i årevis. Den skader din evne til at indgå i et tillidsfuldt forhold til et medmenneske.
Danmark har et massivt socialfagligt efterslæb, når det kommer til udsatte mennesker med overgrebsskader.
Den kommer ud i form af social angst, misbrug og manglende tiltro til, at omgivelserne vil os det godt. Og det kan betyde, at voldsofre efterlades på et sidespor i livet – langt væk fra job, uddannelse og et ordentligt netværk. Har man børn, er det svært at undgå, at det påvirker deres opvækst i en negativ retning.
Af de flere hundrede kvinder, der årligt søger støtte hos os, har mere end halvdelen børn. Og i mange tilfælde også udfordringer med at tro på egne forældreevner.
Vi møder hende, der plages af skyldfølelse over, at hun blev sparket på sin gravide mave. Hende, der i de sene aftentimer måtte bide smerteskrigene i sig for ikke at larme ind i børneværelset. Og hende der måtte droppe barnets fritidsaktivitet af skræk for at støde ind i den voldelige ekskæreste.
Alle har de følgevirkninger fra volden, og det betyder, at både de og deres muligheder for at skabe sig et liv for dem selv og deres børn lammes. De har behov for massiv hjælp – psykologisk, socialt og økonomisk – hvis de skal videre i livet.
Samfundet skal tage ofrene for vold alvorligt
Det kan sagtens lykkes, hvis vi prioriterer det. Mange af de voldsramte, der har været i forløb hos os, har det langt bedre i dag. De arbejder, går i skole, de blomstrer i deres forælderrolle og går ned ad gaden uden at se sig over skulderen.
Men det er ikke kommet gratis. Det har krævet tid og kræfter fra både dem selv og fra mit socialfagligt skarpe personale. For følgevirkninger fra vold kræver, at vi som samfund tager ofrene alvorligt. Også når pengene i reserven skal fordeles.
Danmark har et massivt socialfagligt efterslæb, når det kommer til udsatte mennesker med overgrebsskader.
De efterlades i høj grad i et kontanthjælpssystem, der ikke har den fornødne viden eller mulighed for at give dem den nødvendige støtte. Dertil kommer massive udfordringer forbundet med skyld og skam som følge af den tabuisering, som seksuelle skadevirkninger er omgivet af. Socialt armod og psykisk sårbarhed som kan være svære for myndighederne at møde på en fyldestgørende måde – ikke mindst i de mindre kommuner.
Så vil vi børnene det bedste, skal vi investere i både dem og i de rammer, som deres børneliv udfolder sig i. For der er en vej ud ad voldens skygge, det kræver bare en indsats af ofrene og fra os.
14. oktober 2021 | 09:09
