Forfatterkollektivet til debatbogen Rige børn leger bedst – et portræt af det danske klassesamfund består af Lars Olsen som hovedforfatter, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen, Lars Andersen og Niels Ploug.
Coronakrisen har sat gang i en debat om, hvilken udviklingsvej vi skal vælge for det danske samfund. Skal vi fortsætte udviklingen, som den har været under de sidste 30 års nyliberale kurs, hvor kløfterne i det danske klassesamfund uddybes? Skal vi vende tilbage til den klassiske socialdemokratiske reformisme, eller skal vi have et helt andet samfund, det socialistiske?
I 1980’erne var København en arbejderby, i dag bliver stadig flere kvarterer eksklusive enklaver for overklasse og højere middelklasse.
Dette er også temaet i Rige børn leger bedst. Lars Olsen med flere har i tidligere bøger som Det forsvundne folk, Eliternes Triumf, Det delte Danmark og Klassekamp fra oven beskæftiget sig med det delte og ulige Danmark og har i stigende grad været med til at sætte dagsorden i den politiske debat.
I denne nye bog dokumenteres, hvordan Danmark splittes op både geografisk, økonomisk og holdningsmæssigt og kaldes for “det nye klassesamfund 2.0”. Ifølge forfatterkollektivet kan udviklingen fjerne sammenhængskraften i det danske samfund, og vi vil få tilstande som i Frankrig med De Gule Veste og som i USA, hvor arbejderfamilierne går i opløsning.
Som i tidligere bøger peges på den dybe kløft mellem store dele af befolkningen og meningsdannere og beslutningstagere (eliten), som lever i en storbyboble og intet kender til det liv, der leves af 60 procent af befolkningen. Det er ikke som sådan noget nyt og overraskende. Men bogens store værdi ligger i dokumentationen af den faktuelle klassemæssige udvikling i Danmark.
Geografisk splittelse
Bogen dokumenterer, hvordan Danmark har ændret sig over de tre årtier, som kortlægges i bogen, mest dramatisk i hovedstadsområdet. I 1980’erne var København en arbejderby, i dag bliver stadig flere kvarterer eksklusive enklaver for overklasse og højere middelklasse. Meget af arbejderklassen er fortrængt til Syd- og Vestsjælland – eller bor i dag i Jylland.
Udviklingen er den samme i Aarhus og følger efter i Aalborg og Odense. Bogen gennemgår i tal og tabeller den geografiske forandring klassemæssigt. Og det bliver helt tydeligt, hvor produktionsdanmark befinder sig. Det vises med nedslag på danmarkskortet, som for eksempel Als, som klart er et arbejderområde med mange produktionsvirksomheder. Forfatterne kalder det den store klasseadskillelse.
Afsnittet om Als er også interessant, fordi det beskriver arbejderklassens arbejdsvilkår, som de udvikler sig i Danmark som sådan. Der gives eksempler på, hvordan vikarordninger vinder indpas i industrien.
Bogen dokumenterer også en anden side af klasseadskillelsen, nemlig det stigende antal såkaldte ghettoer og enklaver – i både top og bund, og som sikkert vil forstærkes efter coronakrisen. I sin forrige bog var Lars Olsen stærkt kritisk over for ghettoloven, som er et angreb på den almene boligsektor, og som er med til at fremme udviklingen med den geografiske opdeling. Kritikken er forstummet, og det er lidt tåget, hvordan en “stærkere indsats efter coronadykket” skal udformes.
Men man kan sige, at bogen skyder Socialdemokratiets svar på ghettopolitikken, “at bo blandet”, i sænk. For at bo blandet samtidig med at ghettokriterierne nu strammes, således at masser af gode, billige almene boliger smadres, det fremmer kun den udvikling, som bogen skildrer.
Overklassen – rigere og større
Overklassen beskrives ud fra den økonomiske magt, og som de mener, den har forandret sig over de tre årtier. Forfatterne definerer overklassen som “topledere, selvstændige og nøglemedarbejdere, der tjener mere end 1,2 millioner om året; det er dem, der spiller førsteviolin på mange felter – fra ledelsen af private og offentlige arbejdspladser til meningsdannelse i samfundet” (side 12).
Og overklassen er ikke kun blevet rigere men også større. Den er vokset fra 0,7 procent i 1987 til 1,8 procent af befolkningen i dag. Det samme er sket med laget lige under, den højere middelklasse, der kaldes en sub-overklasse og udgør 3,4 procent.
Bogen dokumenterer, hvorledes de rige stikker helt af ved hjælp af store gevinster på aktier og boliger samt de skiftende regeringers skattelettelser. Og i og med de lever i deres egne bobler, så former det også deres tankegang og opfattelsen af den danske velfærdsmodel. I tal vises, hvordan overklassen ser på velfærdsydelser og skat i Danmark i skarp kontrast til hovedparten af den danske befolkning.
Økonomisk og holdningsmæssig splittelse
Lars Olsen har tidligere skildret reformamokken under og efter finanskrisen og specielt under Thorning-regeringen, hvor væksten skulle sikres gennem øget udbud af arbejdskraft. Det drejer sig om efterløn/pensionsalder og førtidspension/kontanthjælp. Alle disse reformer har skabt en stor utryghed i arbejderklassen.
Denne utryghed og manglende tiltro til politikerne gav Dansk Folkeparti dets jordskredssejr ved valget i 2015. Men i 2019 blev Socialdemokraterne igen det største parti i arbejderklassen. Forfatterne mener, at det var fordi, arbejderklassen følte sig hørt i forhold til deres bekymringer og utryghed omkring velfærden. Og de mener, at især Arne-pensionen bidrog til opslutningen til Socialdemokraterne.
Undersøgelser har vist, at spørgsmål som regional ulighed og geografiske skel også betød noget for vælgerne. Både ved valget i 2015 og i 2019, hvor 70 procent mente, at uligheden var blevet større under Lars Løkke-regeringen.
Forfatterne mener, at de skel, der er udviklet gennem de sidste mange år, skal repareres for at undgå en situation som for eksempel i Frankrig med splittelse mellem storbyerne og ”det perifere Danmark”. Derfor giver de 10 gode bud til Mette Frederiksen under overskriften Retfærdighed og sammenhængskraft. Der er ingen tvivl om, at forfatterne nærer større håb til Mette Frederiksen, der i 2020 lancerede årets danske ord, samfundssind, end til Helle Thorning-Schmidt.
Rige børn leger bedst giver et vigtigt bidrag til at forstå udviklingen af klasserne i Danmark. Både geografisk og holdningsmæssigt. Og uanset hvilken strategi man vælger, reformistisk eller revolutionær, så er det afgørende viden.
Rige børn leger bedst – et portræt af det danske klassesamfund.
Debatbog skrevet af et forfatterkollektiv, som består af Lars Olsen som hovedforfatter, Sune Caspersen, Jørgen Goul Andersen, Lars Andersen og Niels Ploug.
248 sider. 249 kr (vejl.) Gyldendal.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
