Den sydkoreanske instruktør Bong Joon Ho blev en sensation ved Oscar-uddelingen sidste år, da hans film Parasite (2019) på imponerende vis vandt statuetterne for både bedste film, bedste internationale film, bedste instruktør og bedste originale manuskript. Nu er Bong Joon Ho aktuel med Memories of Murder, en nypremiere på hans anden film.
Brutalitet eller videnskab
Memories of Murder udkom i Korea helt tilbage i 2003, og har ry for at være hans måske bedste film. Det er en utraditionel men særdeles realistisk krimi, som er baseret på en autentisk række af mordsager i en mindre sydkoreansk provinsby.
Politiets adfærd og tidens provinsialisme sætter generelt hindringer i vejen for opklaringen af mordgåden.
Tidspunktet er 1986. En lille håndfuld unge kvinder voldtages og myrdes, altid mens det regner, altid iført røde frakker, og altid når en bestemt sang spilles i radioen. Det lokale politi er næsten komisk inkompetent og forsøger at opklare sagen på samme måde, som de ofte gør: ved brutalt at fremtvinge tilståelser fra tilfældige mistænkte, og ved at fabrikere beviser, som småtbegavede mistænkte ikke kan finde ud af at forsvare sig imod.
Dette lykkes dog ikke, og der kommer politi-assistance fra hovedstaden for at hjælpe med at løse sagen. Slutningen er, som det forfriskende er tilfældet i mange asiatiske film, ikke just forudsigelig.
Retsmedicin bare en fiks idé
Tiden, der skildres, er en tid, hvor retsmedicinsk praksis stadig mest var teori, og politiet i Korea ikke havde ressourcer til ordentligt opklaringsarbejde, men tværtimod ofte kom i klammeri med de lokale, nu og da med tragiske konsekvenser.
Hovedpersonen er provinsbetjenten Park Doo-man, velspillet af den altid gode Song Kang-ho, som har en ledende rolle i de fleste af instruktørens film. Han har specielt talent for en bizar ”deadpan” skuespilsstil, der kan være både realistisk og selvsatirisk på samme tid.
Memories of Murder er nok især værdsat for instruktørens mod til uhildet at vise, hvordan politiets adfærd og tidens provinsialisme generelt sætter hindringer i vejen for opklaringen af mordgåden.
Lykkelige slutninger ikke en vane
Asiatiske film har ikke udviklet samme vane for lykkelige slutninger, som de fleste film fra Vesten har. Så man ved aldrig helt, hvilken retning, tingene kommer til at gå i.
Fordi industrialiseringen kom senere til Asien, end til Vesten, har befolkningen derovre middelalderen tættere på i erindringen. Derfor skildrer deres film tit nogle oplevelser, der reflekterer middelalderlige identiteter og livserfaring.
På den ene side er det forfriskende og en måde at undgå klicheer på, men på den anden side er det også et mere primitivt samfundsstadie, som ikke nødvendigvis producerer en type kunst, der peger fremad mod højere idealer.
En stærk filmisk stemme
Bong Joon Ho har været en stærk filmisk stemme, siden han begyndte sin karriere for to årtier siden, og blev først kendt i Vesten for monster- og action-filmen The Host (2006), og siden lagt mærke til for sine genredramaer som den revolutionære sci-fi-spændingsfilm Snowpiercer (en sydkoreansk/tjekkisk koproduktion, 2013) og Netflix-filmen Okja (2017).
Snowpiercer foregår på et tog, som er inddelt i klasser – de rigeste forrest, og de fattigste bagerst – og den skildrer de fattiges oprør, mens de kæmper sig fremad i toget. En klart revolutionær fortælling.
Rent realistiske film laver Bong Joon Ho dog også, f.eks. Mother (2009), om en mor, der beskytter sin retarderede søn mod en mordanklage.
Om Memories of Murder nu også er instruktørens bedste film, vil der være flere meninger om, men sikkert er det, at Bong Joon Ho er et instruktør-navn, man bør holde øje med fremover.
Memories of Murder
Instruktør: Bong Joon Ho
Musik: Tarô Iwashiro
Producere: Cha Seoung-jae, Kim Moo-ryoung og No Jong-yun
Manus: Bong Joon Ho, Kim Kwang-rim og Shim Sung-bo
Premiere: 20.maj
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
