Der er et gammelt ord, der forviser de hørehæmmede til rollen som irriterende objekter i en hørende verden: “Den blinde stakkel og – dvs. contra!!! – det døve spektakel.” At åbne op for en verden, der er manges virkelighed, er yderst fortjenstfuldt, og det er helt sikkert, at dette er en film, jeg selv vil se …..
Log ind for at svare“Det er min følelse, at vi så meget som overhovedet muligt bør tilstræbe til at vise det virkelige liv i vores film, snarere end fjerne det”.
For instruktøren af Sound of Metal, Darius Marder, er autencitet et nøglebegreb. Dette demonstrerer han og hans hold til fulde i deres filmdrama, der handler om døves og hørehæmmedes indre og ydre verden – og væren. På holdet var også den danske filmklipper Mikkel E. G. Nielsen, der på den netop afholdte Oscar-uddeling i Hollywood modtog en fortjent Oscar for sin sublime film- og lydklipning.
Sound of silence
Ruben, spillet af Riz Ahmed, er dedikeret trommeslager, der tæsker løs på tønderne, mens hans kæreste Lou (Olivia Cooke) giver den hele armen som en anden Janis Joplin foran mikrofonen. De to kærester turnerer i en stor autocamper, som er deres hjem, rundt i hele USA og trykker den af foran et medlevende større og mindre publikum. De brænder for hinanden og dette liv.
Autencitet er et nøglebegreb. Dette demonstrerer instruktøren og hans hold til fulde.
Det er en roadmovie, hvis motor pludselig begynder at hakke, for så at gå helt i stå, da Ruben begynder at miste hørelsen og hurtigt bliver helt døv. Han kan så kun kommunikere eksakt med Lou og omverdenen, hvis de skriver sedler til ham. Han vægrer sig mod at se fakta i øjnene, og kommer i konflikt med Lou. Men da hun sætter ham stolen for døren og kræver, at han lader sig indskrive alene på et bosted for døve og hørehæmmede, gør han det modstræbende.
Livfuld isolation
Lederen af bostedet, Joe (Paul Raci), er en ældre krigs-veteran, der har mistet hørelsen efter en bombeeksplosion i Vietnam. Han er på én og samme tid principfast og omsorgsfuldt lyttende. Hans og bostedets filosofi er, at døvhed ikke skal ses som et handicap, der bare skal “fikses”. I én af flere bevægende scener peger Joe først på ørerne og dernæst på tindingerne for at illustrere, at problemet først og fremmest er mentalt, i hovedet, for den høreramte.
Det lyder lovligt flot, men giver en vis mening, når man ser livfuldheden i kredsen af døve beboere i alle aldre omkring middagsbordet. De kommunikerer og morer sig ved brug af tegnsprog og mundaflæsning. Mens den nytilkomne Ruben måbende ser til.
Det giver også en vis mening, at næsten total isolation fra den hørende omverden midlertidigt er nødvendig for at lære “døvesproget”.
Ruben kommer efter det og bliver et stort aktiv i beboerkredsen, især blandt børnene, som lærer at slå i takt på plastikspande. En lidt uvorn knægt lægger øret til vibrationerne i metallet på toppen af en rutschebane i parken, mens Ruben trommer løs nederst på glidebanen. Han samarbejder nært med en anden ung underviser, Diane (Lauren Ridloff), og bliver efterhånden så værdsat, at Joe ønsker ham fast tilknyttet stedet.
Er der en anden virkelighed?
Men Ruben savner både sit tidligere liv og sin Lou. Og han skaffer sig midler til den dyre implantat-operation, som kan give ham en vis kunstig hørelse. Han opsøger derefter hende og hendes familie igen. Hun er sig selv, men også forandret. Det samme er hans virkelighed, men den er ikke helt som forventet. De elsker stadig hinanden, men hvad kan og vil de begge affinde sig med i fremtiden?
Filmen er bygget på Darius Marders årelange research og helt eller delvist selvoplevede hændelser i hans eget liv. Den er filmet kronologisk, for at give skuespillerne “en fuld oplevelse af de følelsesmæssige udsving i historien”. Selv musikken i filmen er indspillet live og ikke sammenmikset. “Rå virkelighed” er at foretrække for “finpudset perfektion”, pointerer instruktøren videre.
Fremragende præstationer
Riz Ahmed yder en fremragende mangesidig præstation som Ruben. Ahmed har gjort karriere som rapper, TV-aktør og aktivist. Han engagerede sig dybt i rollen som Ruben og lærte sig såvel trommespil som tegnsprog inden optagelserne. Også de andre spillere leverer troværdige, indlevende figurer i- og omkring et liv, der omfatter så mange mennesker i deres delvist egen “kulturkreds”.
Der er en vis metafysisk religiøs aura i portrættet af døve-verdenen, men dette overskygger ikke realiterne og det menneskelige samspil. Lydsiden veksler med virtuos balance mellem det forvrængede eller tavse lydbillede, som Ruben – og altså også filmens beskuere – oplever, og det reelle lydbillede on location.
- Sound of Metal, drama/ USA (2019) Spilletid: 132 min.
- Instruktør: Darius Marder
- Manus: Darius og Abraham Marder
- Producent: Protagonist Pictures/ Caviar
- Medvirkende: Riz Ahmed, Olivia Cooke, Paul Raci, Lauren Ridloff med flere
- Premiere: 6.maj 2021
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
