Er du fagligt aktiv og har lyst til at prøve nogle nye værktøjer til at engagere flere? Er du politisk i midten af den danske arbejderbevægelse og har mod på at forstå teori og derefter afprøve nogle af bogens værktøjer i virkeligheden? Så er den nye faglige grundbog Fællesskab og forandring skrevet af Esben Noël Hjort noget af det bedste, der er skrevet i lang tid på dansk.
Har du en mere aktivistisk tilgang, kan du også med fordel bruge bogen og dens værktøjer. Først og fremmest fordi bogen præsenterer en måde at organisere på, der er i kraftig vækst i dansk fagbevægelse. En måde hvor der fokuseres på ”relationen” mellem mennesker i et fællesskab i stedet for den grundlæggende modsætning imellem ansat og arbejdsgiver.
Bogen præsenterer en måde at organisere på, der er i kraftig vækst i dansk fagbevægelse.
Vi kan tale nok så meget om fordelen ved at være medlem af en fagforening, men hvis relationen til den kollega, vi taler med, er dårlig, så er der stor risiko for, at vedkommende reelt ikke gider høre efter. Derfor kan det give god mening at lytte til andres erfaringer og ikke bare affærdige det, fordi vi plejer at mene noget andet. Måske er der alligevel noget, vi er enige om, hvis vi leder efter det?
Let læselig og pædagogisk opbygning
Fællesskab og forandring er en bog på 173 let læselige sider med overskuelig opbygning. I første del præsenteres det praktiske og teoretiske grundlag for en “relationel organisering” i ni kapitler, der kan læses hver for sig.
Et konkret eksempel er de én til én samtaler, flere fagligt aktive har med deres kollegaer. De har ofte det formål at finde ud af, hvem der er medlemmer, hvem af kollegaerne der er toneangivende, og hvad der fylder i kollegaernes arbejdsliv.
Hvis vi er reelt interesserede i vores kollegaer og ønsker en positiv relation, så samtalerne ikke bare handler om at indsamle viden, så kan det være, at kollegaerne vil have et mere positivt udgangspunkt, når spørgsmålet om fagforeningsmedlemsskab kommer på banen. Altså at sætte relationen og fællesskabet før indmeldelsen.
Afslutningsvis kommer bogen så med et bud på, hvordan du – som enten tillidsvalgt, ansat i en fagforening eller faglig leder – med det samme kan komme i gang med at afprøve ideerne og værktøjerne. Eksempelvis at du som tillidsvalgt bør starte med at opbygge en god relation til dine kollegaer.
Andre kapitler handler om kompetencer og roller i en organiserende fagforening, som ikke overraskende beskriver nødvendigheden i at kunne samarbejde og vidensdele, digitale fællesskabers styrker og ulemper, samt metoder til inddragelse for at skabe medejerskab og dermed engagement.
Samlet set er den største styrke i første del, at den samler en række forskellige metoder og værktøjer, der hører til den “relationelle” måde at organisere på. Der skabes sammenhæng mellem teori, mål og værktøjer, og så fungerer forslagene til at afprøve det selv ret godt. Bogen sætter dermed fokus på helheden og ikke jagten på det næste quick fix, når medlemsudviklingen skal vendes.
Bogen rammer dog klart bedst værktøjer og teori, der er målrettet fuldtids ansatte og ledere i fagbevægelsen. Uden sammenligning den bedste udfoldelse af den relationelle organiseringsskole i nyere tid.
Forbundenes organiseringserfaringer
Nu er det ikke alle fagligt aktive, der har købt 100 procent ind på den relationelle måde at organisere på. Faktisk er der mange varianter, alt efter erklærede politiske mål, kulturelle forskelle, enkeltpersoners ageren og forskelle i fagene.
Derfor taler det til bogens fordel, at anden del lader fagligt aktive, der ikke nødvendigvis er enige med den relationelle skole, komme til orde. Specielt fordi anden del kan ses som en opridsning af organiserings-erfaringerne de sidste par år i forbund som FOA, BUPL og Dansk Socialrådgiverforening.
Særligt Dansk Socialrådgiverforening præsenterer tanker og refleksioner, der bør inspirere andre faglige forbund. Socialrådgivernes åbenhed for at prøve noget nyt, erkende at fejlen ofte ligger hos dem selv, og at manglende medlemsengagement ikke skyldes egoistiske unge, som vi alt for ofte siger men ikke reagerer på.
Socialrådgiverne lader til at videreføre de positive erfaringer med, at det er hele organisationen, der skal være organiserende og engagerende, og at dette sker ved at afprøve det i virkeligheden, i stedet for at tro at man bare skal købe en bog om organisering og så følge den slavisk.
Nu er jeg muligvis farvet af min tidligere viden om socialrådgivernes organiseringstiltag. Jeg vil dog vurdere, at den næste bog, der kunne gøre os bedre til faglig organisering, kunne komme fra dem.
Fællesskab og Forandring udkom 1.maj 2021 og er udgivet af HK/Privat, som også leverer langt de fleste af praksis-eksemplerne.
BOGINFO:
Esben Noël Hjort: Fællesskab og Forandring.
Med bidrag af Line Hjarsø (DS), Morten Skov Christiansen (FH), Mette Skovhus Larsen (BUPL) og Helena Mikkelsen (FOA) med for- og efterord af Anja C. Jensen og Simon Tøgern (begge HK/Privat).
Bogen udkom 1.maj 2021 og er udgivet af HK/Privat, som også leverer langt de fleste af praksis-eksemplerne.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
