Dette er en bog, der kommer lige til tiden. Dens emne handler nemlig både om dagens brændende spørgsmål: Neoliberalismens søndersplitning af den sociale, økonomiske og økologiske sammenhængskraft i København og opland. Og om de stadig stærkere og stærkt påkrævede folkelige initiativer til at gøre op med den blinde, pengestyrede vækst.
Ta’ byen tilbage er titlen til Peter Schultz Jørgensens (PSJ) nyeste bog. Med undertitlen: Forandringens vinde over København og Sjælland. Og det er, hvad det handler om: Når fredet natur bebygges, når kun velhavere har råd til at bo i byen, når borgerne berøves enhver indflydelse på deres kvarter, så er det tid til handling.
Og det er nok den største kvalitet ved PSJ’s omfattende epos: Det fokuserer på – og starter med – at fremhæve den modgående bevægelse til kapitalens/developernes omdannelse af byen til spekulationsobjekt med ubetalelige boliger, socioøkologisk opsplitning og ødelæggelse af den bynære biodiversitet.
Når fredet natur bebygges, når kun velhavere har råd til at bo i byen, når borgerne berøves enhver indflydelse på deres kvarter, så er det tid til handling.
Og altsammen med udgangspunkt i den enkeltes interesse i fællesskabet og dets styrke. I konfrontation med det private, den egennyttige interesse, som smadrer samfundsværdier, mennesker og natur.
Forandringens vinde
Almen Modstand mod ghettopakken og dens nedrivning eller privatisering af almene boliger, Mjølnerparkens aktivister, Fiskerhavnens og Amager Fælleds Venner, bevaring af Lærkesletten og Stejlepladsen. Det er nogle af de initiativer på grundplan, der er i vækst. De og deres kamp karakteriseres grundigt sammen med fagforeningernes kamp mod prekære arbejdspladser. Og også modstanden mod ulighed og mod den udsigtsløse forfølgelse af arbejdsløse, bistandsmodtagere og hjemløse.
“Forandringens vinde” kalder PSJ disse bevægelser, som han også behandler i historisk perspektiv. Med de sejre, der blev vundet: Arbejdernes organisationsret, “ungdomsoprøret” i slut-60’erne med alternative boligformer og frirum, bz’ere, kvindefrigørelse, Christiania, afvisning af Weidekamps søringsprojekt og så videre. Og også med aktuelle og historiske eksempler fra udenlandske storbyer: New York, Amsterdam og så videre.
Almene værdier versus privat profit
Her står kapitalismens grundlov, den private ejendomsret til jord og produktionsmidler for skud. De private dispositioner er blinde for deres samfundsmæssige konsekvenser. Og afviklingen af alle restriktioner for kapitalens råderum betyder, at boliger og jord er på vej til 100 procent af blive varer. Det samme er udbytningen af menneskene som arbejdskraft eller udnyttelsen af ældre og sårbare, som der kan drives privat business på.
Neoliberaliseringen med afviklingen af velfærdsstaten til fordel for “konkurrencestaten” behandles historisk, konkret og aktuelt. Centralt politisk står herhjemme Socialdemokratiet. Det var i høj grad eksponent for ‘Velfærdsdanmark’. Men blev siden bannerfører for privatiseringen af offentlige almennyttige selskaber og skatteyderfinansierede investeringer. (DONG, Tele Danmark, Datacentralen, Post Danmark, DSB, Seruminstituttet, forsyningssektoren og så videre.)
Milliardværdier blev solgt for en slik. Aktiekursernes himmelflugt sikrede gigagevinster. Og privat profitbusiness med øje for bundlinjen blev garanti for massefyringer, tempoopskruning, forringet service, vedligeholdelse og innovation.
København som slagteoffer
I PSJ’s bog behandles omfattende og detaljeret, hvordan en vis helhedsorienteret regional disponering og retorik herom, der var bærende i Københavns-området, blev afløst af fokusering på byen som “europol” og “vækstcenter”. I global intercity-konkurrence skulle “Nordens Kraftcenter” tiltrække alverdens kapital.
Beslutningerne og kapitalfondene centraliseredes, mens markedsgrænserne og kapitalstrømmene blev udvidet og opløste de nationale rammer. “Udkantsdanmark” blev en forstærket realitet med affolkning, outsourcing, selskabstømning og omfattende destruktion af produktionsmidler.
Samtidig fjernes beslutningerne stort set helt fra de traditionelle parlamentariske foraer nationalt og internationalt. De overlades til kapitalfonde, IMF, Den Europæiske Centralbank, ikke-valgte politikerforaer med flere.
I et længere afsnit redegøres for det kapitalistiske markedssystems iboende modsætninger, der fører til tilbagevendende gælds- og overproduktionskriser (med rod i stigende fravær af forbrugernes købekraft på grund af ønsket om at holde lønninger og omkostninger til arbejdskraftens reproduktion nede). Med rod i højt belånte værdistigninger i boliger og fast ejendom. Og med rod i den blinde tro på de i høj grad fiktive vækstrater, der inkluderer investeringer i – og lån til – værdipapirer uden dækning i materiel, produktiv basis.
Hykleri sat på spidsen
De lukkede offentlige selskaber, der spiller en stor rolle i udviklingen/afviklingen af København, har bestået af en helt række selskaber, der i dag har Metroselskabet I/S og By & Havn I/S som hovedaktører. De ejes i fællesskab af staten og kommunen.
Interessant læsning er, hvordan forskellige politiske instanser, stat, kommune, regering, lokalpolitikere og investorer har manipuleret med og mod hinanden og byens borgere og sidstnævntes midler. Og ofte uden hensyn til gældende love, for eksempel planloven, og uden hensyn til tidligere beslutninger og (frednings)instanser.
Det sker i processen med at gøre København til det vækstcenter, hvor “landsplanlægning” og afhjælpning af “det skæve Danmark” nu afløses af, at “København som kraftcenter skal trække resten af landet med sig”. Uden bund i de reelle fakta om udsugningen af alt liv i store dele af landet – også i Københavns omegnskommuner, minus whiskybæltet.
Metroen som førerløs byudvikler
Den spøjse overskrift i ét af PSJ’s afsnit rammer præcist, når det gælder blind kørsel efter pekuniær gevinst og vækst. Både Metroselskabet og By & Havn skal udtrykkeligt ‘drives som en forretning’. Hvordan kan de gøre det?
På hovedsageligt én måde, fordelt på to sammenvævede projekter: Forceret udvikling af bolig- og erhvervsbyggeri især havneområdet, lige nu Sluseholmen, Teglholmen, Nordhavn samt Ørestaden. Og dels gennem metroprojektet, som også – sammen med biltunneller – skal servicere disse byggerier.
Denne ene måde er bortsalg af offentlige grunde til private investorer. Disse har på sin side afgørende indflydelse på de lokalplaner, som kommunen formelt vedtager. Hvilket sikrer høje bebyggelsesgrader eller et væld af dispensationer. Samt ofte brug af udtryksløse billige byggematerialer til vindomsuste boliger uden jordforbindelse, som kun rigmænd og yngre akademikere med dobbelt indkomst har råd til.
Omkvædet i både opfyldningen af jord i havnen, byggemodningerne og udbygningen af metro med videre er hver gang, at ‘projekterne betaler sig selv’. Men entreprenørerne tager sig betalt og sender ekstraregninger for ikke at afbryde projektet, så de anslåede budgetter, som ekspederes gennem Borgerrepræsentationen, Folketinget og andre foraer, holder ikke vand. Udgifterne mangedobles i milliarder.
De statsligt-kommunale selskaber skubber en “gældsstabling” foran sig. For By & Havn gælder, at det i 2019 end ikke kan finansiere renteudgifterne af det årlige driftsresultat. Også Metroselskabet står i gæld til halsen, og By & Havn presses til at forøge grundsalget, men har ikke megen jord tilbage.
Kinderægget brister
“Kinderægget” eller columbusægget er så endnu et gigaprojekt, som ‘vil betale sig selv’ – nemlig Lynetteholmen, som overborgmester Frank Jensen og statsminister Lars Løkke i oktober 2018 lancerede som en besluttet realitet ud af det blå. Uden offentlig debat. Det skal rumme 35.000 beboere og 35.000 ansatte.
Men befolkningstilvæksten i København er allerede nu for nedadgående. Indtjeningen ved grundsalg forudsætter fortsat stigende boligpriser til skade for jævne mennesker. Og hvis denne bobbel siver eller brister, så ender kommunen og dens selskaber på konkursens rand.
Selv hvis de kalkulerede indtægter for grundsalg, modsat tidligere, holder, står projektet til milliardunderskud. Og supplerende indtægter, som eksempelvis modtagelse af overskudsjord fra andre kommuner, offentligt byggeri og metroselskabet lænser blot andre rum i den offentlige cigarkasse.
Læs også
En weekend fuld af kamp for Københavns grønne åndehuller
Flytning af rensningsanlægget Lynetten koster anslået 10 milliarder kroner. En M5-metro til Lynetteholmen 23 milliarder og en sænketunnel fra Nordhavn til Kastrup 20 milliarder kroner. Anslået underskud på projektet, der ‘betaler sig selv”: Mindst 20 milliarder. Dertil kommer millioner af klimaforurenende lastvognskørsler, dumpning af forurenet jord og massiv belastning af det centrale København og omegnskommunerne med pendlertrafik og CO2-udledning.
Metroprojekterne har vist sig mange gange dyrere end letbaner på overfladen. Metroen trækker stort set ingen biler, men kun fodgængere og cyklister væk fra gaderne.
Indignation bærer bogen
Det er en god, medrivende bog, PSJ har skrevet. Den er meget faktatung og ofte ekstremt detaljeret. Og den behandler også i helt særskilte kapitler liberaliseringsprocessens, vækstfilosofiens og markedsøkonomiens indvirkning på natur, region, jord, kapital, bosætning og demokrati.
Grib bogen og læs den! Indignationen sidder i alt fald fast i knolden!
Beskrivelsen af emner, forløb, forhistorier, perspektiver og økonomiske processer og lovmæssigheder betyder også spring frem og tilbage i tid og rum i bogen. Det gør det vanskeligt at kapere og huske alt. Det samme gør detaljeringsgraden og en del gentagelser.
Måske burde løsningen være mindre bøger med en begrænset emnekreds hver især. En anden kunne, som jeg før har skrevet, være en stramning af faktamængden og konklusionerne. Gerne med øget brug af faktabokse, hvilket også vil øge anvendeligheden som opslagsbog.
En popularisering af de mange økonomiske begreber som opregnes, ville også være godt. De kan heller ikke give rigtig forklaring på det fortsat lave renteniveau. Der er også tendens til at overvurdere ‘velfærdsstaten’. Den havde som et vigtigt formål at minimere kapitalejernes egenudgifter til arbejderklassens reproduktion – uddannelse, sygdomsbehandling, social understøttelse med videre. I dag går det fint med outsourcing, løntrykkeri, brug af underbetalt udenlandsk arbejdskraft, så den absolutte fattigdom og øgede ulighed er ligegyldig for d’herrer og deres system!
Grib bogen og læs den! Indignationen sidder i alt fald fast i knolden!
Peter Schultz Jørgensen: Ta’ byen tilbage. Forandringens vinde over København og Sjælland
416 sider. Illustreret
Pris 348 kr (vejl.)
Forlaget Bogværket, www.bogvaerket.dk
Yderligere info: Peter Schultz Jørgensen, psjcity@gmail.com
Peter Schultz Jørgensen er uddannet som byplanlægger og har arbejdet med byudvikling, kunst- og kulturstrategier mv. i kommuner.
Har tidligere skrevet New York og Kampen for Byen (Frydenlund 2013), Byer i opbrud – om det fælles, det anti-fælles og det næste samfund (Bogværket 2017), Byernes Jord (Bogværket 2019).
Peter Schultz Jørgensens næste projekt har arbejdstitlen: Økourbanisering og utopiernes nødvendighed i den antropocæne tidsalder. Forventet udgivelse årsskiftet 2022/23.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
