Fremtidens transportformer er kollektive
Vi savner indgreb over for privatbilismen, hastighedsreduktioner på vejene, miljøzoner og ændring af parkeringsbestemmelser herunder begrænsning af gadeparkeringen. Vi savner seriøse udmeldinger om og skridt til at skrotte klimaskadelig transportinfrastruktur. Men man fortsætter med at please vejfolket og kræse for vejlobbyen.Dagen før deadline for denne klimakommentar var jeg oplægsholder på et arrangement i Vanløse. Fokus var blandt andet på ladestandere, elbiler, delebiler og bedre forhold for cyklister og gående i Vanløse.
der skal virkelig strammes op. Transportvaner skal lægges om, og borgerne skal vænne sig til alternative, klimavenlige transportformer.
Mit oplæg havde titlen “Fremtidens transportformer er kollektive”, hvor vægten blev lagt på hensynet til de gående og cyklisterne og disses behov samt på miljøet og klimaet. Og kollektive trafikmidler. Det er supervigtigt, at borgerne høres om disse ting.
Ja, borgermanifestationer og borgerinddragelse er helt centralt, både kommunalt og på landsplan. Men, som vi ved, har det vist sig stort set umuligt at råbe regering og magtpartier op og få ændret afgørende ved pejlemærker og strategier inden for transportomstillingen, så retningen bliver mere klimavenlig.
Savner indgreb og seriøse udmeldinger
Vi savner indgreb over for privatbilismen, der virkelig kunne batte noget: afgiftsinstrumentet (grøn ejerafgift, diesel og benzin, roadpricing og bompenge for eksempel), hastighedsreduktioner på vejene, miljøzoner og ændring af parkeringsbestemmelser herunder begrænsning af gadeparkeringen.
Vi savner seriøse udmeldinger om og skridt til at skrotte klimaskadelig transportinfrastruktur. Men man fortsætter med at please vejfolket og kræse for vejlobbyen. For status quo skal bevares, og væksten i antallet af fossilbiler og SUV’er (Sports Utilities Vehicles), disse bredbagede stålkasser med tykke dæk, er indiskutabel.
Derfor viger man tilbage for at ændre og rense ud i de sorte infrastrukturprojekter. Vi ser det samme tilbageholdende mønster i regeringsudspillet om en – latterligt lav – flyafgift.
Også når regeringen nærmest vender det døve øre til Det Internationale Energiagenturs anbefalinger med adresse til nationale regeringer om at nedbringe energiforbruget inden for transportsektoren. Et eksempel er de bilfrie søndage.
Og de fleste af os, som var unge i 1970’erne, husker dem. Men det er altså ikke nok bare at udpege en enkelt søndag til bilfri i forventningen om, at det nok bliver respekteret.
Bilfri søndag flopper i Gladsaxe
Det fik vi et krystalklart eksempel på i Gladsaxe, min hjemkommune. Her bragte Gladsaxebladet en udførlig omtale af ”eventen” den 18. september under overskriften ”Bilfri Søndag med masser af biler”.
Den ironiske touch er ikke til at tage fejl af. For budskabet var ikke sivet ind.
Ærgerligt nok, for i Gladsaxe er antallet af biler steget med 70 procent i løbet af blot 10 år. Og Kommunen har tilmed en Strategi for Grøn Omstilling, hvor målet er at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent, hvilket kræver, at udledningen fra trafikken i Gladsaxe reduceres med mere end 25 procent.
Så der skal virkelig strammes op. Transportvaner skal lægges om, og borgerne skal vænne sig til alternative, klimavenlige transportformer.
Journalisten, der beskriver bilfri søndag-floppet, citerer tilmed fra Det Internationale Energiagenturs 10-punkts-plan, som fremhæver gevinsterne for folkesundhed og klima, der kan opnås ved forbud mod bilkørsel på søndage.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.