Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke sparet på de store ord, efter at regeringen i sidste uge lavede en handicappolitisk rammeaftale med Konservative, Radikale og Liberal Alliance.
Der er tale om et helt nyt kapital i dansk handicappolitik med større tryghed og ikke mindre end et kvalitetshop for mennesker med handicap, erklærer ministeren.
Der ér enkelte forbedringer i rammeaftalen, men de overskygges totalt af det overordnede mål: Der skal sættes en bremse for kommunernes stigende udgifter til handicapområdet. Regeringen og Kommunernes Landsforening er ligefrem blevet enige om, at udgifterne skal ned. Og det tager partierne bag aftalen til efterretning.
Nedskæringen skal gennemføres i en situation, hvor antallet af mennesker med behov for hjælp er steget markant. Enhver kan sige sig selv, at den øvelse kommer til at betyde voldsomme forringelser for mennesker med handicap.
Pernille Rosenkrantz-Theil bedyrer, at der kan spares mange penge på området ved at fjerne bøvlede regler og bureaukrati. Men det er en udokumenteret påstand, som virker totalt urealistisk.
I aftalen bliver det udtrykkeligt præciseret, at det er en betingelse, for at tiltagene føres ud i livet, at det ikke koster ekstra. Vil et initiativ betyde ekstra udgifter, skal der spares et andet sted på socialområdet.
Kampen om næste års budgetter
Aftalen kom, lige op til at startskuddet lød for forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne om næste års økonomi.
Efter mange år med økonomisk udsultning af de hårdt pressede kommuner er utilfredsheden i det kommunale bagland markant. Det kom blandt andet til udtryk på det kommunalpolitiske topmøde i marts, hvor toppen i Kommunernes Landsforening blev presset til at fremlægge en udtalelse, der åbnede for, at kommunerne vil sige nej til endnu en mager økonomiaftale.
Regeringens håb er helt tydeligt at mindske utilfredsheden i kommunerne ved at åbne for, at de godt må sænke serviceniveauet på handicapområdet og dermed kan holde de sociale udgifter i ro.
Helt forståeligt er der massiv kritik fra de organisationer, der repræsenterer mennesker med handicap.
Regeringens håb er helt tydeligt at mindske utilfredsheden i kommunerne ved at åbne for, at de godt må sænke serviceniveauet på handicapområdet.
“Kommunerne får frit lejde til at spare på den hjælp, som mennesker med handicap allerede i dag må kæmpe hårdt for”, siger for eksempel Monica Lylloff fra bevægelsen #enmillionstemmer.
Også Institut for Menneskerettigheder er ude med en usædvanlig skarp kritik af aftalen, som de mener forringer retssikkerheden for mennesker med handicap.
Instituttet kritiserer blandt andet, at der er planer om at reducere tilsynet med landets botilbud efter flere grelle sager om svigt og overgreb, og at der er risiko for at svække Ankestyrelsens uafhængighed. Aftalen lægger op til, at Socialministeriet og Kommunernes Landsforening fremover skal ind over Ankestyrelsens principielle afgørelser i klagesager inden de offentliggøres.
Åbner for øget brug af magt
Endelig rejser Institut for Menneskerettigheder en voldsom kritik af regeringens lovforslag om ændring af reglerne for magtanvendelse. Regeringen har gjort opbakning til de ændrede regler til en forudsætning for at være med i handicapaftalen.
Godt nok er de mest ekstreme dele af lovforslaget, som for eksempel at det skal være muligt at indespærre beboere i 10 timer i deres bolig, nu taget ud. Men tilbage står, at der åbnes for mere brug af magt over for mennesker med handicap, demens eller andre udfordringer.
Det er den helt forkerte vej at gå. I stedet for at sikre tilstrækkeligt med ressourcer, ansatte med de nødvendige faglige kompetencer og de bedste fysiske rammer åbner regeringen en ladeport for øget brug af magt over for nogle af samfundets mest udsatte mennesker.
Dermed fortsætter den umenneskelige tilbagegang på handicapområdet, som vi har været vidne til de sidste mange år. Mennesker, som ikke passer ind i kasserne og ikke kan yde en indsats på arbejdsmarkedet, betragtes i stigende grad som en værdiløs byrde.
Der er brug for oprør! Danmark er et rigt samfund, der så rigeligt har råd til at sikre alle et værdigt liv.
Lad os være med til at puste til oprøret ved at deltage i protesterne den 21. maj, hvor fagbevægelsen i København kræver en ordentlig økonomiaftale, og den 22. maj, hvor mennesker med handicap og deres pårørende protesterer foran Christiansborg!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
