Forsvarsministeriet og procesbedrageri
Uanset forsvarsminister fra Socialdemokratiet eller fra VK, er metoderne de samme: Løgn og mørklægning i Irak-tortursagerne.Disse sager har nu verseret i Højesteret i snart tre år, i Østre Landsret i syv år, og vedrører dansk militærs ansvar for tortur under Operation Green Desert.
Det er skadeligt, at Kammeradvokaten/Forsvarsministeriet af domstolene gives ”positiv” særbehandling.
Allerede i 2012, efter sagerne havde verseret i cirka et år, meldte whistlebloweren Anders Kærgaard sig som vidne, og en videofilm viste, at det var usandt, at Kammeradvokaten på Forsvarsministeriets vegne havde oplyst, at der af den danske bataljon under den militære operation ikke anvendtes “combat cameras”.
Kærgaards udsagn og videofilm viste noget andet. I mere end 30 tilfælde i de år der er passeret, er Kammeradvokaten/Forsvarsministeriet blevet grebet i ikke alene mørklægning, men også yderligere usandheder.
Som procespart i en offentlig retssag, er Forsvarsministeriet – selvfølgelig – forpligtet til at tale sandt og til effektivt at bidrage til sagens opklaring. Dette er elementært i den danske retsstat. Det offentliges ressourcer og stærke position kan ikke misbruges til at modvirke, at sandheden kommer frem.
Modvirker retfærdighed
Men det er desværre tilfældet, at sådan anvendes statens ressourcer, det vil sige embedsværket fra de fire medvirkende ministerier og Kammeradvokaten som privat firma, der nu til sit destruktive arbejde har modtaget betaling ifølge en aktindsigt på godt 30 millioner kroner.
Således benytter staten sine ressourcer til at modvirke, at der frembringes ret og retfærdighed i en sag der drejer sig om det danske militærs ansvar for tortur under en militær operation, hvor bataljonschefen lod sig besnakke af den lokale shiamilits til at udøve sekterisk chikane og tortur mod de 23 torturofre, som burde være løsladt på stedet, da det viste sig, at aktionen var en total fiasko og ikke den succes, som forsvarsminister Søren Gades ministerium i en pressemeddelelse lod de danske medier vide.
Domstole skal træde i karakter
Regeringen fremhæver sig selv internationalt i kampen mod tortur, men på det helt elementære plan når det drejer sig om at placere ansvar for egne fejl og dermed også forøge sandsynligheden for at der ikke sker gentagelser, er metoden obstruktion og fornægtelse.
Ifølge internationale konventioner skal domstolene træde i karakter og påtvinge den vrangvillige procespart, her Kammeradvokaten/Forsvarsministeriet, at medvirke, i stedet for at gøre det modsatte i forhold til opklaringen.
Igennem de mange år der er passeret, har erfaringen desværre været, at Kammeradvokaten/Forsvarsministeriet får en helt urimelig lang snor med den virkning, at der igen og igen skal træffes modforanstaltninger og graves nyt frem som viser procesbedrageriet.
Efter lange og tunge sværdslag undervejs lykkedes det, men det er skadeligt og forsinkende for sagens afgørelse, at Kammeradvokaten/Forsvarsministeriet af domstolene gives ”positiv” særbehandling, der er negativ for ret og retfærdighed.