Læserbrev
Beslutningen om at bruge 18 milliarder kroner ekstra på militæret hver år, som et flertal i Folketinget har taget, betyder et kraftigt indhug i det såkaldte økonomiske råderum.
Det kommer til at kunne mærkes ude i landets kommuner og regioner næste år.
Da forhandlingerne om næste års økonomiaftaler blev skudt i gang i sidste uge, var meldingen fra finansminister Nicolai Wammen klar. Der bliver ikke mange ekstra penge til velfærd at rutte med i 2023.
Regeringen lægger op til, at kommunerne får 1,25 milliarder kroner ekstra og regionerne en milliard kroner ekstra næste år. Det dækker udgifterne til et stigende antal børn og ældre, som regeringen har lovet at gøre.
Men det dækker ikke de stigende udgifter på handicapområdet i kommunerne og heller ikke stigende udgifter til nye behandlinger og udstyr på sygehusene.
Derfor blev meldingen da heller ikke godt modtaget af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Kommuner må skære ned
Det vil få alvorlige konsekvenser, hvis finansministeren ikke finder flere penge til kommunerne, konstaterer Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening.
– Det holder ikke at sige, at demografien er dækket, hvis vi får 1,25 milliarder kroner. Får vi ikke mere, vil nogle af de penge blive brugt på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne fra 2020 til 2021 er steget med 1,6 milliarder kroner, siger Martin Damm til Danske Kommuner.
Det specialiserede socialområde omfatter blandt andet handicapområdet, socialt udsatte og misbrugsbehandling. Martin Damm påpeger, at kommunerne ikke bare kan skære ned her uden at komme i konflikt med lovgivningen.
Det betyder, at de er nødt til at spare andre områder for at kunne dække de stigende udgifter på socialområdet.
Når man på Christiansborg har prioriteret at bruge penge på forsvarsudgifter, så skylder man også at være med til at lave en forventningsafstemning med befolkningen om, hvad de kan forvente, at kommunerne kan levere.
Martin Damm, formand Kommunernes landsforening
Nicolai Wammen foreslår, at kommunerne finder ekstra penge ved at spare på konsulentudgifter. Kommunernes Landsforening (KL) afviser, at der er mere at hente på den konto efter flere sparerunder på konsulenter.
Mens Kommunernes Landsforening sidste år gik offensivt til økonomiforhandlingerne og krævede omkring fem milliarder kroner ekstra over tre år til socialområdet, er tilgangen i år mere ydmyg. KL’s top argumenterer med, at hvis der ikke kommer flere penge, må regeringen tage ansvaret for at neddrosle befolkningens forventninger til bedre velfærd.
Forventningerne er store i dag, viser en måling, som Nordstat har lavet for KL’s nyhedsbrev Momentum.
40 procent af danskerne forventer forbedret velfærd i de kommende år, og 37 procent forventer samme niveau som i dag.
– Når man på Christiansborg har prioriteret at bruge penge på forsvarsudgifter, så skylder man også at være med til at lave en forventningsafstemning med befolkningen om, hvad de kan forvente, at kommunerne kan levere. Det er ikke rimeligt overfor borgerne, at der er et kæmpe gab mellem det, de bliver stillet i udsigt, og det vi som kommuner reelt har mulighed for at levere, siger Martin Damm til Momentum.
Sygehuse får ikke råd til nye, dyre behandlinger
Den ene milliard kroner ekstra til regionerne vil dække den såkaldte demografiske udvikling med et stigende antal børn og ældre. Det betyder, at patienterne kan få samme type behandlinger og service, som de får i dag.
Men så længe ambitionen for det danske sundhedsvæsen er, at det skal kunne tilbyde den behandling, som forskningen viser er bedst, er det nødvendigt at sætte penge af til nye behandlinger og medicin, fastslår Danske Regioner.
Hvis vi fortsat skal kunne følge med udviklingen og tilbyde de nye behandlingsmuligheder, så er der behov for flere penge til området.
Anders Kühnau, formand Danske Regioner
– Vi er i regionerne opsat på at tilbyde de bedste behandlinger til patienterne. Og heldigvis opfindes der ofte ny behandling og medicin. Men ny og god behandling er også ofte dyrere, så hvis vi fortsat skal kunne følge med udviklingen og tilbyde de nye behandlingsmuligheder, så er der behov for flere penge til området, siger Anders Kühnau, der er formand for regionerne.
Et eksempel på en ny type behandling, som regionerne gerne vil indføre er den såkaldte CAR-T-celle-terapi til patienter med forskellige former for leukæmi. Behandlingen tilbydes allerede i mange andre lande, og i Danmark indgår den i eksperimentel behandling, hvor det har haft god effekt på patienterne. Medicinrådet har vurderet, at behandling med CAR-T-celle-terapi er fornuftig. Men behandlingen koster op mod en million per patient. Det er der ikke råd til, hvis der ikke kommer ekstra penge.
Demonstration for bedre velfærd
Ansatte og brugere på velfærdsområderne kræver flere penge til velfærd. På torsdag den 19. maj er der indkaldt til demonstration foran Christiansborg med krav om 18 milliarder kroner til bedre velfærd.
“Velfærdsstaten er ikke bare truet, den er under afvikling”, skriver initiativtagerne til demonstrationen.
Bag protesten står initiativet Skrot Budgetloven, der samler en række forskellige fagforeninger samt brugerorganisationer og -bevægelser som for eksempel forældreorganisationer og Handicapinitiativet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
