Vanskelig balancegang
Arrangørerne bag Palæstina-demonstrationen i fredags og Retshjælpen Rusk gør klar til at sende en stribe klager over politivold afsted til Politiklagemyndigheden.
Klagerne kommer, efter at demonstranter melder om omfattende politivold og overdreven magtanvendelse mod demonstrationen.
Jeg så en betjent trække sin pistol, mens betjenten i sin anden hånd holdt en hund.
Cathrine Norup, Stop Annekteringen af Palæstina
De op mod 5000 demonstranter – hvoriblandt mange var børn og ældre – fik tåregas, og flere blev tævet med knipler og bidt af hunde.
Formålet med demonstrationen var at protestere over Israels angreb på Gaza, der foreløbig har kostet op mod 200 palæstinensere livet – heraf mange børn.
– Jeg så flere demonstranter besvime, børn, der græd, og mennesker, der var ved at blive
trampet ned fra den flygtende menneskemængde. Det var meget voldsomt. Forældre kom
grædende op til scenen og efterlyste deres børn, som de var blevet væk fra i kaosset, fortæller en af initiativtagerne til demonstrationen og aktiv i Stop Annekteringen af Palæstina, Cathrine Norup, til Arbejderen.
Torsdag den 27. maj inviterer arrangørerne bag Palæstina-demonstrationen og Retshjælpen Rusk til et åbent møde for at indsamle information og kontaktoplysninger blandt ofrene for politivold, så klagesagerne kan føres.
Arrangørerne bag demonstrationen opfordrer til at sende fotos og videomateriale fra demonstrationen til: stopannekteringen@gmail.com
Hvis du vil klage over politivold i forbindelse med demonstrationen kan du kontakte Retshjælpen Rusk.
Det kan du gøre ved at kigge forbi retshjælpens kontor på Blågårdsgade 49 i København hver tirsdag og torsdag mellem klokken 17 og 19.
Du kan også kontakte Rusk på politiklage@rusklaw.dk. Skriv dit fulde navn, cpr, email-adresse, telefonnummer og hvad du vil klage over.
Hun fortsætter:
– Det var utroligt ubehageligt. Politiet prøvede overhovedet ikke at deeskalere situationen. Jeg så en betjent trække sin pistol, mens betjenten i sin anden hånd holdt en hund. Og en
besvimet gravid kvinde blev båret op på demovognen og skulle hentes af ambulance, som
blev forsinket, fordi politiet ikke ville lade den komme ind i området for at hente hende.
Arrangørgruppen forsøgte flere gange – uden held – at komme i kontakt med politiet.
– Vi oplevede ingen dialog og intet sted at henvende os, på trods af at vi arrangører havde en klar aftale med politiet om løbende samarbejde om afviklingen af demonstrationen.
Omfattende foto- og videodokumentation
Foreløbig har mere end 70 personer henvendt sig til arrangørgruppen med billed- og videodokumentation, der ifølge arrangørgruppen vidner om trusler og overgreb begået af politiet.
– Politiets ageren ved demonstrationen er uacceptabel og meget ulig, hvad vi har oplevet ved andre demonstrationer i København. Hvorfor var politiet så aggressive og opsatte på at afbryde netop denne demonstration, der kritiserer den israelske stats forbrydelser? Det er ikke forsvarligt at affyre tåregas mod fredelige demonstranter – heriblandt mange børn og
ældre – siger Cathrine Norup til Arbejderen.
Kanonslag udløste gas, hunde og knipler
Demonstrationen startede fredeligt på Svanemøllen Station, hvor der blev holdt tale.
Herefter bevægede demonstrationen sig som annonceret mod den israelske ambassade i Hellerup. Undervejs blev der spillet musik, råbt kampråb, sunget og viftet med palæstinensiske flag.
Få minutter efter ankomsten til ambassaden fyrede en mindre gruppe af unge to kanonslag af.
Det fik, ifølge arrangørerne, politiet til straks at skyde tåregas ind i den store forsamling. Alle blev ramt af gassen – også børnefamilier og ældre. Herefter satte politiet hunde ind mod demonstranterne og slog med deres knipler.
– Politiet reagerede meget voldsomt på de to kanonslag. De angreb demonstrationen med tåregas, hunde og med knipler. Politiet eskalerede situationen. Politiets massive brug af tåregas skabte panik blandt alle de fremmødte. Folk ville væk. Men det var svært, fordi demonstrationsvognen holdt midt i gaden, og fordi politiet kørte meget hurtigt igennem menneskemængden i store biler, fortæller Cathrine Norup til Arbejderen.
Politiet skal beskytte – ikke angribe
Politiet fortsatte med at skyde tåregas mod demonstranterne og skød flere gange tåregas ind i menneskemængden, der var i gang med at trække sig tilbage.
Arrangørerne opfordrede fra demonstrationsvognen flere gange demonstranterne til at bevare roen og trække sig tilbage fra politiet.
Men politiet fortsatte med at angribe demonstrationen og skubbede fredelige demonstranter væk, slog med knipler og lod deres hunde bide flere personer.
KaosTV var til stede under demonstrationen og har lavet et sammenklip, som du kan se i videoen her:
Nu sidder Cathrine Norup og de øvrige arrangører tilbage med en stribe spørgsmål til politiet.
– Vi er dybt chokerede, og vi sidder tilbage med en række spørgsmål til Københavns Politi: Hvorfor handlede de så ekstremt aggressivt? Det er politiets opgave at beskytte demonstranter – ikke at angribe dem. Politiet kunne nemt have sat ind mod den gruppe af unge, der kastede kanonslagene.
Efterlyser vidner og ofre
Torsdag den 27. maj inviterer arrangørerne bag demonstrationen og Retshjælpen Rusk til et åbent møde for at indsamle information og kontaktoplysninger blandt ofrene for politivold, så klagesagerne kan føres.
Arrangørerne bag demonstrationen opfordrer til at sende fotos og videomateriale fra demonstrationen til: stopannekteringen@gmail.com
Hvis du vil klage over politivold i forbindelse med demonstrationen, kan du kontakte Retshjælpen Rusk.
Det kan du gøre ved at kigge forbi retshjælpens kontor i Blågårdsgade 49 i København hver tirsdag og torsdag mellem klokken 17 og 19.
Du kan også kontakte Rusk på politiklage@rusklaw.dk. Skriv dit fulde navn, cpr-nummer, e-mail-adresse, telefonnummer og hvad du vil klage over.
Politiet tavse om politivold
Københavns Politi ønsker ikke at stille op til et interview om beskyldningerne om omfattende politivold og deres håndtering af demonstrationen.
Københavns Politi skriver i en kortfattet mail til Arbejderen, at:
“Vi var til stede for at sikre demonstranternes ret til at gennemføre en fredelig demonstration og for at opretholde ro og orden omkring ambassaden. Da en gruppe på anslået 50-100 personer kastede sten og kanonslag efter ambassaden og politiet, var vores eneste mulighed for at genoprette roen at opløse demonstrationen”.
“Urolighederne fortsatte dog, og en del personer ville ikke rette sig efter politiets anvisninger om at forlade stedet. Da flere af dem optrådte truende over for betjentene, måtte de bruge gas, hunde og knipler for at få mængden til at trække væk. Mindst 17 betjente blev ramt af kasteskyts, og tre af politiets vogne blev ødelagt. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade.”
Arbejderen har forgæves forsøgt at få Københavns Politi til at svare på en række konkrete spørgsmål:
- Hvorfor gik I ikke konkret efter uromagerne?
- Havde I på forhånd talt om, hvordan I ville gribe det an, hvis enkelte uromagere lavede ballade under demonstrationen?
- Hvorfor kastede I tåregas direkte ind i demonstrationen?
- Hvad ønskede I at opnå med dette?
- Kan I afvise, at politiet brugte overdreven magt mod uskyldige demonstranter?
- Er I enige med arrangørgruppen i, at det er politiets opgave at sikre borgernes ret til at demonstrere, og at det er politiets opgave at beskytte demonstrationen?
Men alle disse spørgsmål ønsker Københavns Politi ikke at svare på.
Protesterne fortsætter
Fredagens demonstration er blot et blandt flere initiativer, der skal gøre opmærksom på Israels angreb på den palæstinensiske befolkning.
Tirsdag deltog næsten 100 demonstranter i en flash mob-demonstration foran den israelske ambassade i København.
Demonstrationen skulle vise sammenhold og solidaritet til støtte for Palæstina – især de civile i Gaza, som lige nu lider under Israels bombeangreb.
Demonstrationen var også en reaktion på Palæstinas opfordring til hele verden om at afholde generalstrejke samme dag i protest mod Israels undertrykkelse og drab på palæstinensere.
På fredag inviterer Palæstina Aktion, Stop Annekteringen af Palæstina og andre til demonstration fra Mølleparken til Rådhuspladsen i Aarhus.
Hold i øvrigt øje med demonstrationer og andre aktiviteter i Arbejderens kalender.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
