Læserbrev
Justitsministerens krav, om at it- og teleselskaber skal registrere oplysninger om alle danskeres sms’er og telefonopkald og færden på internettet, skal ikke kendes ugyldigt.
Det fastslog Højesteret i en dom onsdag.
De seks dommere i Højesteret mener, at der “ikke efter dansk ret er grundlag for at fastslå, at logningsbekendtgørelsen – eller visse af dens bestemmelser – er ugyldig/uanvendelig”.
Den konklusion vækker skuffelse hos Foreningen imod Ulovlig Logning, der i juni 2018 stævnede justitsministeren for at få stoppet den masseovervågning – den såkaldte logning af danske borgeres telefonsamtaler og sms’er og færden på internettet – som danske teleselskaber foretager hver dag, selvom EU-domstolen har slået fast, at masseovervågning er ulovlig.
Jeg mener ikke, at Højesteret kommer med nogen gode argumenter for, hvorfor Justitsministeriet skal frifindes for i årevis ulovligt at have logget oplysninger om danskernes teledata.
Rasmus Malver, Foreningen mod Ulovlig Overvågning
– Jeg er skuffet og frustreret. Jeg mener ikke, at Højesteret kommer med nogen gode argumenter for, hvorfor Justitsministeriet skal frifindes for i årevis ulovligt at have logget oplysninger om danskernes teledata. Det er en absurd dom, siger formand for Foreningen mod Ulovlig Overvågning Rasmus Malver til Arbejderen.
Han fortsætter:
– Jeg forstår ikke, hvordan Højesteret når frem til sin konklusion. Selv justitsministeren har jo tidligere erkendt, at de danske logningsregler er ulovlige.
Rasmus Malver hentyder til, at justitsminister Nick Hækkerup i januar 2021 i et svar til Folketingets Retsudvalg efter endnu en dom i EU-retten om franske og belgiske logningsregler skrev, at “de danske regler om logning er nødt til at blive ændret”.
Fortsætter kampen
Står det til Rasmus Malver og Foreningen mod Ulovlig Logning, er det sidste ord ikke sagt om den ulovlige logning af danskernes teledata.
Nu vil foreningen overveje at sagsøge de teleselskaber, der i praksis har gemt de mange oplysninger, og kræve erstatning, fordi de ulovligt har logget tusindvis af data om danske borgeres digitale færden.
– Ifølge Højesterets dom er det ikke os borgere, som bliver krænket. Højesteret mener, at logningsbekendtgørelsen er et anliggende mellem teleselskaberne og staten. Derfor er det kun teleselskaberne, der kan føre en retssag om logningsbekendtgørelsens lovlighed. Derfor vil vi nu kræve en godtgørelse af teleselskaberne for den ulovlige logning, vi har været udsat for, siger Rasmus Malver.
- Danskerne er i årevis blevet overvåget via telelogning.
- Teleselskaberne skal registrere, hvem borgerne har ringet eller sms’et til, samt hvilken mast telefonen har været forbundet til. Masteoplysningerne kan bruges til at afsløre, hvor du har opholdt dig på et givent tidspunkt. Oplysningerne gemmes, og politiet kan få adgang til dem med en retskendelse.
- Den danske lovgivning på området hedder Logningsbekendtgørelsen og er fra 2005. Bekendtgørelsen er baseret på EU’s logningsdirektiv.
- Flere EU-domme har siden slået fast, at logningslovgivningen krænker retten til privatliv. Logningsdirektivet blev første gang underkendt i 2014 og senest i oktober 2020. Den seneste dom fastslog, at der kun kan masseovervåges ved en aktuel og konkret trussel mod den nationale sikkerhed.
- Skiftende justitsministre har udskudt at revidere loven, på trods af at EU har kendt lovgivningen ulovlig.
- Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede den 24. marts 2021 en skitse til en ny logningslov, der skal formuleres endeligt i efteråret. I præsentationen af skitsen understregede justitsministeren, at den nye lov i størst mulig grad skal udnytte mulighederne for at overvåge.
Kilde: Prosa
Foreningen skal betale i alt 250.000 kroner i sagsomkostninger til Justitsministeriet. Herudover har det allerede kostet foreningen tre millioner kroner og fem års arbejde at sagsøge staten, vurderer Rasmus Malver.
– Det er grotesk, at vi skal betale en kvart million til staten, fordi vi som borgere forsøger at forsvare vores rettigheder og få retten til at håndhæve retten til et privatliv og til ikke at blive overvåget uden grund. Højesteret vil statuere et eksempel: Hvis du kæmper for dine rettigheder, så risikerer du at blive straffet, siger Rasmus Malver.
- Logningsbekendtgørelsen pålægger alle internet- og teleudbydere at gemme oplysninger om alle borgeres kommunikation via telefon og internet i ét år.
- Logningsreglerne blev vedtaget som led i den danske terrorpakke II fra 2006 og trådte i kraft 15. september 2007.
- Siden bekendtgørelsen blev indført, har internet- og teleselskaberne gemt milliarder af oplysninger om blandt andet telefonnumre, varighed og lokation for sms-beskeder og telefonopkald. Der gemmes dog ikke oplysninger om kommunikationens indhold (hvad der er blevet skrevet eller sagt).
- Herudover skulle selskaberne også gemme oplysninger om danskernes færden på nettet – eksempelvis hvilke hjemmesider danskerne besøger. Men denne automatiske overvågning blev afskaffet af justitsministeren i juni 2014.
- Indtil nu er hver eneste dansker i gennemsnit blevet registreret mere end en gang i minuttet på enten mobiltelefonen eller på internettet. Det svarer til i alt 3,5 billioner registreringer alene i 2013, viser tal fra Teleindustrien.
EU-domstolen har flere gange slået fast, at det er ulovligt at foretage en generel logning af alle borgeres teletrafik ud fra et hensyn til borgernes ret til privatliv, beskyttelse af personoplysninger og ytrings- og informationsfrihed, som er garanteret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor har flere EU-lande valgt at droppe den generelle logning af borgerne.
Masselogning fortsætter trods dom
Uanset om Højesteret havde tænkt sig at dømme den omfattende logning af danskernes mobiltelefoner og computere ulovlig eller ej – så har justitsministeren og et flertal i Folketinget tænkt sig at fortsætte masseovervågningen af danskernes sms’er og telefonopkald og færden på internettet.
Samtidig med at Højesteret afsagde sin dom over de danske logningsregler, trådte et nyt regelsæt nemlig i kraft.
Regelsættet skulle sikre, at logningen kunne fortsætte, selv hvis Højesteret havde kendt reglerne ulovlige.
– Hvis Højesteret skulle komme frem til, at de gældende regler er ugyldige, og de nye regler ikke er på plads, så opstår der det her retstomme rum, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup på et samråd om de nye regler i Folketingets Retsudvalg i sidste måned.
Læs også
De nye regler lægger op til at fortsætte den generelle og omfattende masselogning af borgere i Danmark.
Justitsministeren vil med de nye regler fortsat kunne pålægge it- og teleselskaberne at foretage generel logning af mobiltelefoner og computere i op til et år ad gangen, hvis en række nærmere omstændigheder er overholdt.
De nye logningsregler blev vedtaget på trods af en række kritiske høringssvar og et fælles opråb fra 11 menneskerettigheds- og IT-organisationer til Folketinget.
I lovforslaget vurderede Justitsministeriet, at der er en “væsentlig procesrisiko” for, at loven kan blive kendt ulovlig af EU-domstolen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
