Læserbrev
Et flertal i Folketinget hastebehandlede torsdag aften et beslutningsforslag fra udenrigsministeren om en dansk “militær pakke” til rådighed for NATO.
Efter bare en times debat i Folketinget blev forslaget vedtaget af 90 folketingsmedlemmer. Ni medlemmer (fra Enhedslisten og Frie Grønne) stemte imod forslaget.
Konkret er det overvældende flertal klar til at stille 20 kampfly, et krigsskib, en helikopter, et transportfly og 450 soldater til rådighed for NATO.
– Der er behov for at vi handler. Og i dag (torsdag, red.) har NATO aktiveret sine forsvarsplaner. Vi er nu i en situation hvor vores alliancemæssige forpligtelser er trådt i kraft. NATO’s sammenhængskraft er afgørende. Danmark skal stå sammen med vores allierede for at værne om vores fælles tryghed og sikkerhed, lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod i folketingssalen.
Han fortsatte:
– Vi må alle berede os på en periode med stor usikkerhed og behov for resolutte modsvar fra de allierede på den russiske aggression.
Udenrigsministeren vil ikke udelukke at der inden længe vil være behov for at fremsætte nye beslutningsforslag om nye efterspørgsler fra NATO om danske militære bidrag.
Af beslutningsforslaget fremgår, det at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) finder det “usandsynligt, at Rusland ønsker en åben militær konflikt med NATO”.
– Det er vigtigt for mig at understrege, at Danmark ikke er truet militært. Men verden er ikke længere den, vi troede den var. Europa er ændret. Det samme er vores sikkerhedssituation. Vi skal derfor være på forkant med udviklingen og være klar hvis Putin for flere vanvittige ideer, lød det fra forsvarsminister Morten Bødskov.
Dansk militær underlægges NATO
De danske enheder bliver underlagt NATOs militære øverstkommanderende (SACEUR).
Det er altså op til NATO – og ikke det danske Folketing – at beslutte, hvor og hvornår de danske styrker skal indsættes.
“Retten til at indsætte enhederne delegeres til NATO’s militære øverstkommanderende i operativ kontrol. Operativ kontrol omfatter retten til at befale for og anvise opgaver”, fremgår det af et svar til Folketinget om beslutningsforslaget fra forsvarsminister Morten Bødskov.
– Det at sende flere danske F-16-fly til de baltiske lande ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning. Nu og her, og det er det, der bør have hovedfokus, lød det fra Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm under debatten.
– Statsministeren sagde på pressemødet i dag (torsdag, red.) at der ikke er en trussel mod NATO-landene. Derfor bakker vi ikke op om et øget bidrag til NATO. Fokus skal være på at hjælpe ukrainerne, lød det fra Sikander Siddique fra Frie Grønne.
De danske militære enheder, der nu bliver stillet til rådighed for NATO er bemyndiget til at anvende magt for at forsvare “allierede styrker og territorium”.
De danske soldater, kampfly og krigsskib vil i første omgang blive indsat i Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien. Men de kan også indsættes i internationalt farvand og luftrum, hedder det i beslutningen.
Herudover kan de danske styrker “under særlige omstændigheder, der er nærmere beskrevet i NATO’s operationsplaner og magtanvendelsesdirektiver” bruge “magtanvendelse til at gennemføre de af NATO pålagte opgaver”.
Har allerede kampfly og soldater i NATO-beredskab
Danmark har allerede fire kampfly udstationeret i Litauen og to kampfly på Bornholm og to fly på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.
Herudover er en kampbataljon på 800 soldater klar til at rykke ud fra Antvorskov Kaserne ved Slagelse med ned til én dags varsel for at kunne blive indsat i NATO-operationer.
I næste uge bliver 200 danske soldater og en lang række militære køretøjer sendt til Estland for at deltage i NATO’s fremskudte beredskab i Østeruopa. En deployering, der var planlagt længe før krisen mellem Vesten og Rusland eskalerede og til sidst kulminerede med invasionen af Ukraine.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
