Baggrund
Når psykiatrien slås ihjel
Alt for mange mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, mødes af omgivelsernes uvidenhed, fordomme og trang til alligevel at tro, de ved alt.
|
“De særligt farlige.” “For farlig til frihed.” “Sindssygt farligt arbejde.” “Sjælen på vrangen.”
Mediernes skrækhistorier får skabt en endnu større distance mellem os.
De medvirker til at stigmatisere den gruppe af mennesker, der om nogen har brug for, at deres stemme bliver hørt, så psykiatrien kan få den håndsrækning, den har brug for for at overleve.
Alarmer, to og to i kontakten, brøset scoringer, farlighedskriterie, behandlingsdom, tvang, dobbeltdiagnose, psykose, elektrochok, psykofarmaka, vrangforestillinger, mani, depression, splitting, sedering, isolation, stemmer, hallucinationer.
Psykiatrien har mange ansigter, størstedelen af dem, vi møder gennem mediernes fortællinger, er der, hvor clashet mellem system og svigt sker.
Det er der, hvor den psykisk syge af forskellige årsager drives ud i det ekstreme. Hvor manglen på ressourcer, for tidlig udskrivelse, medicinsvigt, misbrug eller andet stiller sig i vejen for den enkelte. Hvor muligheden for at komme på rette vej forhindres af dette og i yderste konsekvens resulterer i vold og drab.
Voldsom stigmatisering
Hvor svigt ender fatalt for både den psykisk syge og alle os andre.
Han står ved døren til kontoret med en kniv i den ene hånd. I den anden hånd holder han sin mobil. Fra mobilen lyder politiets stemme, der taler beroligende til ham. Alt imens han forsøger at skabe kontakt til personalet.
Han fandt kniven i sin lejlighed. I sin skraldespand. Tilfældigt. Hvor kom den fra? Uforstående overfor, hvordan kniven er havnet i der. Skræmt over fundet har han kontaktet politiet, der opfordrer ham til at give kniven til personalet.
Det personalet ser er en psykisk syg mand med en kniv i hånden.
De forskanser sig bag døren til kontoret.
Hans intention er jo bare at aflevere kniven til personalet.
Men personalet hører ikke, hvad han siger, de ser kun en farlig mand.
Politiet ankommer hurtigt og han tvangsindlægges på psykiatrisk afdeling.
Vi lærer, at psykisk syge er utilregnelige og potentielt farlige for samfundet.
Psykisk syge skal “passes på” i mere end en forstand. Fordi dette område er gennemsyret af stigmatisering.
Fordi disse mennesker alt for ofte mødes med fordomme, afstandstagen og uforstående blikke.
Der skrives om dem i aviserne med fængende overskrifter, der skaber frygt og spænding for læserne.
Psykisk sygdom har ingen alder, køn eller race. Den kan ramme alle, og en dag kan det ramme dig. Eller din nabo. Eller en i din familie. Psykisk sygdom er noget, man har, det er ikke noget, man er.
Alle mennesker har ret til at blive set som dem, de er, og vigtigst af alt så er psykisk sygdom ikke kronisk.
Alt for mange mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer, mødes af omgivelsernes uvidenhed, fordomme og trang til alligevel at tro, de ved alt.
Som med alle mennesker kender vi os selv bedst, det er også gældende for mennesker, der har en psykisk sygdom.
Gode historier sælger ikke
De gode historier og succeserne giver ikke overskrifter, der sælger. Vi fodres med de blodige, drabelige og morderiske fortællinger. Og vi hapser dem i os, som små fisk der lapper mading i os.
Vi lærer, at psykisk syge er utilregnelige og potentielt farlige for samfundet.
De voldtager og slår ihjel til højre og venstre.
En dag er det måske dig, eller en du holder af, der diagnosticeres og modtager samfundets label på, at de skal “passes på”.
Manden med kniven har i forvejen en behandlingsdom. Den er nu aktiveret, og hans ret til at bestemme over sig selv er frataget ham.
Frihedsberøvelse fordi han skal passes på bag låste døre.
Passiviseret af medicin, der skal skabe ro indeni og udenpå, så han kan blive klar til at komme hjem igen på bostedet.
24. februar 2022 | 09:02
