Vanskelig balancegang
Den såkaldte offentlighedslov, der regulerer journalisters og borgeres adgang til aktindsigt i dokumenter fra ministerier og offentlige myndigheder, skal ændres, så der bliver sikret mere åbenhed, og der bliver taget mere hensyn til offentligheden og demokratiet.
Sådan lød budskabet fra flere eksperter på en høring om offentlighedsloven i Folketingets Retsudvalg onsdag i sidste uge.
- Offentlighedsloven, formelt Lov om offentlighed i forvaltningen, er en dansk lov, der regulerer adgangen til aktindsigt for personer, der ikke er part i sagen, herunder journalister.
- Den gældende offentlighedslov bygger på Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009. Loven blev vedtaget af Folketinget i juni 2013 og trådte i kraft den 1. januar 2014.
- Loven omfatter dokumenter, som alle dele af den offentlige forvaltning (statslig og kommunal) har udarbejdet. Man har dog ikke ret til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoners private og økonomiske forhold, med mindre man selv er omtalt i sagen.
- Loven omfatter alle typer opgaver og alle dokumenter, der er oprettet eller modtaget af den offentlige myndighed. Loven er teknologineutral, så med dokumenter forstås både skriftlige dokumenter, mails, fotografier, tegninger, kort, lyd- og videooptagelser, sms mv.
- Den, der ansøger om aktindsigt, skal være i stand til at identificere den sag eller det dokument, der ønskes aktindsigt i. Det betyder, at journalister skal have et vist forhåndskendskab for at kunne søge aktindsigt.
– Åbenhed og bedre adgang til information er afgørende for vores demokrati. De medlemmer af Dansk Journalistforbund, der ofte har brug for at søge aktindsigt og information hos offentlige myndigheder, oplever, at lukkethed og ikke åbenhed er blevet udgangspunktet. Det er et alvorligt samfundsmæssigt problem. For lukkethed giver mistillid og mytedannelser hos mange af dem, der bliver påvirket af politikernes beslutninger. Og lukkethed betyder, at følelser og formodninger indimellem får lov at overskygge fakta i debatten, mente formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen.
Hun fortsatte:
– Derfor er det nødvendigt, at I tager grundigt fat i offentlighedsloven og laver markante forbedringer henimod større åbenhed. Det er ikke nok med mindre justeringer.
Åbenhed og bedre adgang til information er afgørende for vores demokrati.
Tine Johansen, Dansk Journalistforbund
Dansk Journalistforbund kræver to paragraffer afskaffet i offentlighedsloven: Den såkaldte ministerbetjeningsregel og folketingspolitikerreglen.
De to paragraffer bliver nemlig brugt af ministerier og myndigheder til at nægte aktindsigt i dokumenter, der kan afdække vigtige samfundsmæssige historier.
– Journalister og medier skal have mulighed for at kunne oplyse og give befolkningen indsigt i, hvad der sker. Større åbenhed vil være med til at skabe grundlag for et samfund med mindre mistillid mellem magthaverne og myndighederne på den ene side og befolkningen og medierne på den anden. Det har vi brug for, sagde Tine Johansen.
“Mørklægningsloven”
Eksperthøringen om offentlighedsloven blev afholdt, efter at et enigt Folketing i maj sidste år vedtog at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger om at ændre den nuværende offentlighedslov. Loven blev revideret i 2013 og trådte i kraft 1. januar 2014 efter omfattende kritik af ændringerne.
Offentlighedsloven bliver også kaldt for “mørklægningsloven”, fordi journalister og borgere efter ændringerne i 2013 har fået sværere ved at få adgang til dokumenter fra ministerier, styrelser og resten af den offentlige forvaltning – og dermed få adgang til at kigge magthaverne og myndighederne efter i sømmene.
Offentlighedsloven indeholder nemlig en række paragraffer, der beskytter de politiske beslutningsprocesser mod offentlighed.
Især to regler i offentlighedsloven – ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen – bliver brugt, når myndigheder afviser at give aktindsigt.
Netop aktindsigt i ministerbetjening var – før loven blev ændret – en af de vigtigste kilder til vigtige afsløringen af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens overbetaling til privathospitalerne.
En undersøgelse foretaget af Information i 2015 kortlagde, hvordan ministerier i løbet af de første 18 måneder med den nye offentlighedslov brugte undtagelsen 360 gange til at lukke for oplysninger i en lang række vigtige politiske sager.
I 2016 konkluderede Folketingets Ombudsmand, at “ministerbetjeningsreglen i praksis fører til væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt”, efter at have gennemgået 30 aktindsigtssager fra fire ministerier.
Også offentlighedslovens såkaldte “folketingspolitikerregel” bliver brugt af ministerier og andre myndigheder til at afvise at give aktindsigt i dokumenter, der er udvekslet mellem minister og folketingsmedlemmer i “sager om lovgivning” eller “anden tilsvarende politisk proces”.
Reglen afskærer endda også offentligheden fra at få adgang til aktindsigt i de fakta, der ligger til grund for forhandlingerne.
I 2020 anbefalede Ytringsfrihedskommissionen, at “offentlighedsloven revideres med henblik på at give hensynet til informationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn”.
Læs også
Adgangen til aktindsigt er blevet begrænset
På Retsudvalgets høring deltog også Folketingets ombudsmand, Niels Fenger.
Han mener, at “adgang til dokumenter i den offentlige forvaltning er et centralt kendetegn for et åbent og demokratisk samfund” – men indførelsen af den såkaldte ministerbetjeningsregel i offentlighedsloven har ført til “væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt”.
– Ministerbetjeningsreglen har ført til reelle indskrænkninger i adgangen til aktindsigt. En af grundene er, at ministerbetjeningsreglen er formuleret så bredt, at den ikke kun undtager rådgivning om politikudvikling og strategiske spørgsmål: Reglen omfatter alle dokumenter, der udveksles i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor der er grund til at tro, at ministeren vil få behov for embedsværkets bistand, forklarede Niels Fenger.
Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen advarede om, at offentlighedslovens mange muligheder for at afskære journalister og øvrige borgere fra aktindsigt hos myndigheder er i strid med internationale standarder.
– De særlige undtagelser i offentlighedsloven strider lodret mod de internationale standarder, der peger på, at der under forberedelse af lovgivning skal være en høj grad af offentlighed, påpegede Oluf Jørgensen.
– Danmark har ikke ratificeret den europæiske konvention om aktindsigt – den såkaldte Tromsø-konvention. Det har en række lande – heriblandt de øvrige nordiske lande. Konventionen er trådt i kraft – men altså uden at Danmark er med.
Tromsø-konventionen er den første internationale konvention, der stiller generelle minimumskrav til aktindsigt i den offentlige forvaltning. Konventionen trådte i kraft 1. december 2020.
Oluf Jørgensen har tidligere udarbejdet et notat, der giver et overblik over, hvordan den danske offentlighedslov er i strid med en række internationale standarder og konventioner for åbenhed og informationsfrihed.
Sorte streger
Den tidligere Cavlingpris-vinder Jesper Tynell er en af de journalister, der i sit daglige virke har oplevet, hvordan offentlighedsloven blokerer for indsigt i vigtige dokumenter fra ministerier og styrelser og andre offentlige myndigheder.
Han har blandt andet skrevet bogen “Mørkelygten”, der beskriver, hvordan embedsmænd skærer tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik.
Bogen er blevet til på baggrund af en lang række aktindsigter. Men i dag søger Jesper Tynell i langt mindre grad aktindsigt.
– Incitamentet til at søge aktindsigt er meget lille, så jeg gør det selv mindre og mindre, fortalte Jesper Tynell.
Men for nylig søgte han aktindsigt hos Justitsministeriet og Statens IT.
Graverjournalisten havde taget svaret med, som han viste på en storskærm i Folketingets Retsudvalg. Al tekst i de dokumenter, han fik udleveret, er overstreget med sort tusch.
– Der har siddet dygtige embedsmænd og brugt deres tid på at udstrege hvert et ord, konstaterede Jesper Tynell på høringen i Folketingets Retsudvalg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
