Det danske herrelandshold i håndbold er i fuld gang med EM-kampene. Det er spændende at følge. Men glæden spoleres af spillernes trøjer. Disse bærer nemlig Puma-logoer!
Dansk Håndbold Forbund indgik i 2006 en sponsoraftale med den tyske sportsgigant Puma, der siden da har leveret sportstøj til de danske herre- og damelandshold. Aftalen er til genforhandling i juni i år. Puma har i årevis været genstand for en international boykotkampagne. Boykotten skyldes, at Puma – siden 2018 – har været hovedsponsor for det israelske fodboldforbund IFA (Israel Football Association), der blandt andet driver fodboldklubber i de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden.
Mere end 200 palæstinensiske sportsklubber opfordrer Puma til at opsige sponsoraftalen med IFA.
Mere end 200 palæstinensiske sportsklubber opfordrer Puma til at opsige sponsoraftalen med IFA på grund af IFA’s folkeretsstridige aktiviteter på besat palæstinensisk område. Gennem sin sponsoraftale med Puma bryder Dansk Håndbold Forbund den internationale Boykot Puma-kampagne og er med til – indirekte – at legitimere apartheidstaten Israel.
Vi opfordrer Dansk Håndbold Forbund til hurtigst muligt at opsige sponsoraftalen med Puma! Smid Puma-trøjerne!
Boykot Puma! Boykot Israel! Frit Palæstina!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.