Kan musik rykke ved noget?
Velkommen nytår og velkommen til de nye byrødder
De københavnske daginstitutioner er lige nu hårdt pressede på grund af corona. Der er brug for langsigtede visioner for, hvordan vi skaber bedre dagtilbud, men lige her og nu er der brug for en række løsninger af konkrete problemer.
|
Status i de københavnske daginstitutioner er pt. underbemandede stuer på grund af corona, forældre der bedes holde børn hjemme om muligt. Selvtest, kviktest og PCR-test. Træge og vage anbefalinger om at aflevering skal foregå udendørs hvis muligt, mens regnen siler ned, og vanterne stadig er våde fra dagen før.
Hvorfor står der ikke ekstra personale klar til at dække dem, der er forudsigeligt sygemeldt som konsekvens af beslutningen om at holde hjulene i gang og lade daginstitutionerne holde for?
Der ville jo ske med samme forudsigelighed som, at testcentrenes kapacitet skulle opjusteres, for at blive ved med at kunne tilfredsstille behovet.
Hvorfor står der ikke ekstra personale klar til at dække dem, der er forudsigeligt sygemeldt som konsekvens af beslutningen om at holde hjulene i gang og lade daginstitutionerne holde for?
Svaret er jo nok en blanding af flere argumenter.
At de ikke findes, de mennesker der bare lige kan tage over i daginstitutionerne.
At det ikke er forsvarligt at køre videre med for børnene ukendte voksne på stuerne, uanset om det er godkendt i forhold til coronasikkerheden.
At der ikke har været tilstrækkeliglige ressourser til rådighed, til at institutionerne har kunne ansætte nok kendte vikarer til at dække behovet, og at der bare ikke er nogen her-og-nu løsning på problemet.
Behov for langsigtet vision
Der er behov for en langsigtet vision for, hvordan vi sikrer, at dagtilbudene er et bedre sted om 10 år, en vision der medtænker byudvikling og infrastuktur. Der skal sikres sunde boliger både til forældre og pædagoger med tilgængelige institutioner i nærheden. Adgangsveje så vores børn kan øve cykling og selvstændighed. Vi skal lade fokus være at få skabt overskud menneskeligt, ikke økonomisk.
Det kræver investering og samtænkning, og det kan godt være lidt utilfredsstillende at gå og vente på, så lad mig i stedet skubbe corona/pædagogmangel/normeringsudfordringer/visionsudviklingen lidt til side og præsentere tre små bud på her-og-nu løsninger der ville være overkommerlige at få indført i København i 2022 og som faktisk ville kunne mærkes i familierne.
Tre konkrete her-og-nu løsninger
– Afskaf sommerferielukning. Det er noget bøvl hvert år. Det er en tvivlsom effektivisering, der blev indført, fordi der skulle skæres med to procent i budgetter. Det er ikke en effektivisering, det er en serviceforringelse, der kan mærkes hele året. For selv om pædagogerne kan holde ferie i juli, så skal de stadig have løn. Det vil sige, at pengene må tages fra pladsprisen året rundt, og dermed er der færre penge til personale hele året. Det er altså reelt kun muligt at spare på udgifter til el, rengøring og så videre i de institutioner, der holdes lukket – og det er vel og mærke i en sommerperiode, hvor der er lys, varme og meget mindre mudder. Derudover er det en beslutning, der rammer familier helt forskellig. Forældre med fleksible jobs og bedsteforældre i nærområdet kan undgå nødpasning, mens enlige og offentligt ansatte for eksempel sygeplejersker og pædagoger kan være tvunget til at bruge den.
– Børn skal ikke starte i børnehave før de er fyldt tre år. Der skal være en vist spillerum, når pladserne i institutionerne fyldes, men i stedet for at sætte det nedadtil, så rykket sker fra to år og ti måneder – så sæt det opad. Dette ønske hænger sammen med, at vi forældre nu betaler vuggestuepris, indtil det fyldte tredje år. Vi skal kunne stole på, at det er faglighed, det vægter højest – ikke økonomi, men det er svært, når man har følelsen af, at det der skulle være et spillerum til at sikre ordentlig overgang, snarere er blevet reglen for, hvornår et barn rykkes.
– Skoleudsættelse når forældre ønsker det! Og ikke som det er nu, når en skoleleder godkender det. Det føles som en kamp med skoleudsættelse – og selvom jeg tror de fleste fornuftige skoleledere vil være lydhøre – virker det arbitrært at beslutningen ligger der. Der er ikke så meget, der peger på, at det er skadeligt at vente, til man er syv år med at starte i skolen – der er til gengæld meget evidens, der peger på, at det er mere skadeligt at komme for tidligt afsted og ende med at gå i nulte to gange. Der skal være en dialog med dem, der er omkring barnet, ved ønske om skoleudsættelse, men i sidste ende burde det være op til forældrene.
Problem med papsugerør
Et aller-, allersidste nytårsønske herfra skulle være, om der ikke er nogen, der vil gøre noget ved papsugerørs-situationen. Det kan simpelthen ikke være bedre for klimaet, at brikjuice nu skal drikkes af et paprør, der går i opløsning, når det kommer i væske (og som godt må være pakket ind i plastik). Det er en helt lavpraktisk ting, der er generende for småbørnsforældre og andre storforbrugere af brikjuice. Og som virker så himmelråbende dumt, at man skulle tro, det var muligt at finde en løsning.
Godt nytår!
06. januar 2022 | 10:42
