Godt at regeringen kommer med hjemløseudspil, men der er en række problemer
Der er mange gode intentioner i regeringens hjemløseudspil, men jeg savner initiativer, der sikrer hjemløses retssikkerhed, og initiativer, der fremmer den hjemløses deltagelse i udformningen af ”den rigtige” løsning.
|
Antallet af hjemløse stiger støt og har gjort det længe. Derfor er det på høje tid og glædeligt, at regeringen nu kommer med et hjemløseudspil, som har et mål om at få flere hjemløse i egen lejlighed.
Det er ikke noget nyt, at den siddende regering laver planer for hjemløseområdet. Men det er nyt, at man denne gang kæder den sociale indsats sammen med en boligindsats.
Mai Mercado (KF) forsøgte under den forrige regering, da hun var socialminister, forgæves at få boligminister Ole Birk Olesen (LA) til at lave tiltag, der kunne give flere billige boliger, hjemløse kunne få råd til at bo i.
Nu hvor ministrene er fra samme parti, går det straks lettere med samarbejdet.
Billige boliger til hjemløse
Planen er, at der skal tilvejebringes 2900 boliger til hjemløse. De 1200 af dem er nemme. De er allerede bygget, men er for dyre til, at hjemløse kan bo i dem. Ved at give kommuner, der visiterer borgere til lejlighederne, et økonomisk tilskud kan hjemløse får råd til at flytte ind i dem. Men det er kun i to år, staten betaler tilskuddet, så glæden kan vare kort.
Der skal også bygges 1700 nye lejligheder. Med støtte fra Nybyggerifonden, som lejere i den almene sektor betaler til, skal disse boliger have en permanent kunstig lav husleje og bygges frem til 2026.
Der er fare for, at endnu flere hjemløse vil blive henvist til at leve på gaden med endnu mindre kontakt til det system, der er sat i verden for at hjælpe dem.
Der mangler altså stadigvæk en plan for, hvordan vi som samfund sikrer, at der bygges små og billige lejligheder, hver gang der bygges store og dyre, så vi kan få en blandet befolkningssammensætning i fremtidens boligkvarterer.
Vi kan ikke forlange, at det altid er de almene boligorganisationer og dens beboere, der skal løfte og løse de sociale problemer, vi som samfund producerer, fordi vi insisterer på, at der er visse grupper, der skal have så lav en ydelse, at de ikke har mulighed for at bosætte sig i de større byer.
Bostøtte er vigtig
I SAND siger vi altid, at en bolig ikke er nok, men det er en rigtig god start.
Jeg og mange andre hjemløse har aldrig lært, hvordan man får gjort en bolig til et hjem; hvordan man får lyst til at være i sin lejlighed, hvordan man finder ro i den, hvad man gør, når man får gæster, og alle de praktiske ting, man skal have styr på, når man får eget tag over hovedet. For dig kan det være ganske simpelt, men for os er det svært.
Heldigvis lægger udspillet op til, at alle hjemløse, der anvises en lejlighed af kommunen, også skal have en handleplan og tilbud om bostøtte. Bostøtte er social støtte og hjælp til at klare alle de ting, som man aldrig har lært.
Handleplanen skal sikre, at eventuel misbrugsbehandling, psykiatrisk og somatisk behandling, gældsrådgivning, og hvad den hjemløse ellers måtte have brug for, er der, når den hjemløse har brug for det, at indsatserne koordineres og justeres løbende i forhold til det behov, den hjemløse har.
Jeg oplever alt for ofte, at hjemløse får bevilget alt for få bostøttetimer, og at bostøttemedarbejderen ikke har den faglighed, den hjemløse har brug for. Ved kun at give statsrefusion på bostøttemetoderne efter Housing First-tilgangen og stille krav om en handleplan er der håb om, at det i langt højere grad vil lykkes at få den rette bostøtte til hjemløse, der flytter i egen lejlighed.
Skærer på tid på herberg
Som antydet lægges der op til, at staten vil refundere noget af udgiften til bostøtten. Men da staten jo ikke ønsker at give flere midler til området som sådan, skal pengene komme, ved at opholdstiden på herbergerne skal ned. Ved at begrænse statsrefusionen til 90 dage regner regeringen med, at kommunerne hurtigere får hjemløse over i et mere permanent tilbud, for eksempel egen lejlighed med bostøtte.
Problemet er, at det værste, du kan sige til en hjemløs, der kommer ind på et herberg, er, at du kun må være her 90 dage. For det er sådan, det vil blive tolket af kommunerne, som betaler herbergerne for hjemløses ophold, og derfor også af herbergerne.
Jeg er sikker på, at vi vil se kommunerne lave rigtig mange hurtige løsninger i deres iver efter at spare penge. Løsningen kan være meget langt fra den hjemløses ønsker og behov. Problemet er, at den hjemløse ikke kan sige nej til tilbuddet uden at risikere at miste sin plads på herberget. For som noget nyt giver man kommunen udskrivningsret, hvis kommunen mener, der er fundet en god løsning. Der er fare for, at endnu flere hjemløse vil blive henvist til at leve på gaden med endnu mindre kontakt til det system, der er sat i verden for at hjælpe dem.
Hvis hjemløseudspillet virkelig skal gøre en forskel for hjemløse, bliver vi nødt til at sætte den hjemløse i centrum frem for at tro, at kommunerne vil vælge de rigtige løsninger, fordi man laver refusionsordningerne om.
Der er mange gode intentioner i hjemløseudspillet – tak for det – men jeg savner initiativer, der sikrer hjemløses retssikkerhed, og initiativer, der fremmer den hjemløses deltagelse i udformningen af ”den rigtige” løsning.
Læs også
12. november 2021 | 09:09
