Reportage
EU’s mindstelønsdirektiv rykkede torsdag eftermiddag et stort skridt nærmere, da EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg gav grønt lys til det vidtgående direktiv.
Ud over at give grønt lys vedtog Beskæftigelsesudvalget også en række ændringsforslag, der går langt videre end det oprindelige direktivforslag, som EU-kommissionen fremlagde sidste år.
I EU-kommissionens oprindelige forslag var lande med mere end 70 procents overenskomstdækning undtaget fra at indføre en lovbestemt mindsteløn. Det ændrede Beskæftigelsesudvalget til 80 procent.
Kritikerne kalder forslaget for en bombe under den danske model og frygter, at en politisk fastsat mindsteløn hurtigt vil blive den “normale løn”.
- 22 af EU’s 27 medlemslande har i dag en lovbestemt mindsteløn, mens Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Italien og Cypern ikke har.
- EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede ved sin tiltræden, at hun ville indføre en EU-mindsteløn. Det skete i udspillet “En mere ambitiøs Union. Min dagsorden for Europa”.
- Forslaget om en EU-mindsteløn blev fremlagt den 28. oktober 2020. EU-kommissionen lægger i sit forslag op til, at en lovbestemt EU-mindsteløn skal gennemføres som et direktiv, det vil sige en lov, der er juridisk bindende.
- Direktivforslaget lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. Det defineres ikke i direktivet, hvad mindstelønnen skal være.
- Da Danmark på nationalt plan har en overenskomstdækning på mere end 70 procent, vil vi ikke umiddelbart være forpligtet til at indføre en lovfastsat mindsteløn.
- Både den danske regering, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation frygter imidlertid, at hvis der rejses en sag ved EU-domstolen, vil Danmark alligevel ende med at være omfattet af direktivet.
- Holdningen er, at en lovbestemt mindsteløn vil ødelægge den danske model, hvor lønforhold reguleres gennem kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
- Den danske regering og arbejdsmarkedets parter mener heller ikke, at EU har hjemmel til at blande sig i arbejdsmarkedsforhold. I Lissabontraktatens § 153, stk. 5 står der: “Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”.
Ingen undtagelser
Enhedslistens medlem af EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen, havde stillet forslag om, at direktivet skulle undtage den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Men det blev stemt ned.
– Det er ubegribeligt, at Beskæftigelsesudvalget har valgt at afvise mit forslag om en undtagelse for den danske arbejdsmarkedsmodel. Når jeg kigger ud i Europa, hvor man allerede har indført en lovbestemt mindsteløn, så er mindstelønnen mange steder blevet normallønnen. Og mindstelønnen har samtidig smadret fagforeninger og fået den faglige organisering til at rasle ned. Det er den helt forkerte vej at gå, siger Nikolaj Villumsen.
Han frygter, at forslaget vil smadre den nordiske arbejdsmarkedsmodel – hvor løn bliver forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter og ikke bliver fastsat politisk.
Det er gift for løn- og arbejdsforhold.
Gunde Odgaard, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT)
– I Danmark har vi vist, hvordan en høj faglig organisering og stærke overenskomster har gjort os både rigere og friere. Problemerne med stigende ulighed, working poor og et voksende antal prækære ansættelser løses altså ikke med en EU-bestemt mindsteløn, men ved at styrke kollektive overenskomster og faglig organisering i hele Europa, siger EU-parlamentarikeren.
En netop offentliggjort undersøgelse fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene viser, at næsten ti procent af arbejderne i EU er såkaldt working poor og har svært ved at leve af den løn, de får udbetalt.
Vrede i fagbevægelsen
Direktivforslaget vækker vrede over en bred kam i dansk fagbevægelse.
– Kommissionens forslag kommer ikke til at løfte lønnen for nogen som helst. Erfaringen fra alle andre lande, der har haft konkurrerende systemer for lønfastsættelse, er, at det er gift for løn- og arbejdsforhold, siger sekretariatschef for Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), Gunde Odgaard.
Også Dansk Metal og 3F tager stærkt afstand fra direktivforslaget.
– Gårsdagens afstemning er et skridt i den helt gale retning for den danske model. Det står med flammeskrift i EU-traktaten, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Derfor kan vi ikke se, at Parlamentets forslag på nogen måde holder sig inden for EU-traktatens røde linjer og de gældende demokratiske spilleregler. Forslaget skal bekæmpes med næb og kløer, så vi ikke ryger ind i løvens gab, siger Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard Andersen til Arbejderen.
Samme budskab lyder fra 3F.
– Trist for gode kollektive aftalemodeller som den danske. Trist for de europæiske lønmodtagere, siger EU-politisk ansvarlig i 3F, Peter Kaae Holm.
Går endnu videre
EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg vil gøre det obligatorisk for alle lande med mindre end 80 procents overenskomstdækning at indsende handlingsplaner til EU for, hvordan de vil fremme overenskomstdækningen.
Det kan lyde tillokkende – men i virkeligheden betyder direktivet, at EU tiltager sig magt på overenskomstområder, der i dag bliver forhandlet mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne.
I Danmark ligger overenskomstdækningen lige omkring de 80 procent. Det betyder, at Danmark risikerer at blive forpligtet til at blive underlagt politisk indblanding fra EU-systemet i Bruxelles og fra Folketinget.
Det er præcist dette scenarie, som de nordiske fagbevægelser advarer om i deres høringssvar til direktivet:
“Et direktiv, som påbyder lovgivning, der garanterer enhver lønmodtager en specifik beskyttelse, vil etablere en dual styring af vores nationale arbejdsmarked. Hvis den statslige lovgivning garanterer lønforhold i de ofte midlertidige huller, som opstår i den regulering, som arbejdsmarkedets parter fastlægger, vil en større gruppe af arbejdsgivere og arbejdere falde ud af overenskomstsystemet. Incitamentet til at organisere sig, på begge sider, vil blive stærkt svækket. Prisen for at afvise at tage ansvar og organisere og sikre kollektive aftaler vil falde. Hertil kommer, at den grad af beskyttelse, som staten vil sikre via EU-lovgivning, vil presse niveauet for den kollektivt aftalte løn ned. EU-mindsteløn vil risikere at underminere det sociale Europa via et mindre organiseret arbejdsmarked frem for at styrke det”.
EU-domstolen som murbrækker
Handlingsplanerne er ikke det eneste redskab, som EU får til at blande sig i medlemslandenes løn- og arbejdsforhold.
Med direktivet i hånden kan en virksomhed eller en østeuropæisk arbejder gå til EU-domstolen og kræve, at det skal være EU’s mindstelønsdirektiv og ikke de kollektive overenskomster, der skal gælde, når de arbejder i Danmark.
– Når der kommer sådan en retssag mod Danmark, så klapper fælden. For EU-domstolen dømmer altid til fordel for individuelle rettigheder. Hvis direktivet bliver endeligt vedtaget, er det kun et spørgsmål om tid, hvornår vi får en dom, der indfører EU’s mindstelønsdirektiv i Danmark, forklarer Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU.
EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg vedtog, at EU-mindstelønnen skal være 60 procent af medianlønnen i det enkelte medlemsland.
I Danmark er medianlønnen 123 kroner i timen. Det betyder, at den lovbestemte mindsteløn vil komme til at ligge på omkring 75 kroner.
– Det er ikke svært at regne ud, at hvis en virksomhed får EU-domstolens ord for, at de kan aflønne deres arbejdere med 75 kroner i timen, så varer der ikke lang tid, før det vil være lønniveauet, påpeger Karen Sunds.
Hun advarer mod at tro, at EU’s mindsteløn vil være en redningskrans til EU’s underbetalte arbejdere.
– Vi har store problemer med working poor. Men en lovbestemt mindsteløn er ikke svaret på udfordringerne med working poor. Det eneste forsvar, vi har imod problemerne med social dumping og working poor, er at organisere os. En lovbestemt mindsteløn skyder mulighederne for at organisere os i sænk, forudser Karen Sunds.
Læs også
Arbejderen mener
EU’s mindsteløn vil skabe fattigdom
Den videre proces
EU-parlamentets Beskæftigelsesudvalg vedtog direktivet med stemmetallet 37 mod 10.
Næste skridt er, at direktivforslaget skal behandles af EU’s beskæftigelsesministre i Ministerrådet den 6. december.
Direktivet skal vedtages med såkaldt kvalificeret flertal på 55 procent. Det betyder, at Danmark kan blive stemt ned i EU’s Ministerråd.
Folketingets Europaudvalg skal nu give den fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) mandat inden den 6. december.
Herefter skal EU-kommissionen, EU-parlamentet og EU’s Ministerråd blive enige om det endelige direktiv i såkaldte trilogforhandlinger. Det sker sandsynligvis til foråret 2022.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
