Kronik
At retten i Minneapolis tirsdag i sidste uge dømte politimanden Derek Chauvin for drab på den sorte George Floyd i maj 2020, skaber tilfredshed hos USA’s venstrefløj og i sorte aktivistkredse.
Der er imidlertid et stort “men”.
Derek Chauvin er den første hvide betjent i Minneapolis, der er dømt skyldig for at have dræbt en sort mand. Det kan give op til 40 års fængsel, skriver webavisen Peoples World.
Sagen tog sin begyndelse 25. maj 2020, da George Floyd mistede livet i politiets varetægt i Minneapolis i delstaten Minnesota.
Med dommen fra Minneapolis er der nu et eksempel på, hvad der kan ske med politifolk, der myrder folk.
Mic Crenshaw, hiphopartist, USA
Efter kendelsen sent tirsdag aften dansk tid blev Derek Chauvin ført ud af retslokalet iført håndjern.
Immunitet
Radiovært, hiphopartist og sort aktivist fra Portland, Oregon, Mic Crenshaw, siger til Arbejderen, at dommen “er et skridt i den rigtige retning”.
– Vi må fortsætte med at presse på for at afskaffe immunitet for politifolk. Men med dommen er der et eksempel på, hvad der kan ske med politifolk, der myrder folk. Dommen ville dog ikke være endt på denne måde, hvis ikke der havde været masseopstande efter Floyds død. Massebevægelsen bidrog til at ændre den sociale bevidsthed, så der faldt denne dom, siger han.
Borgerrettighedsgruppen Race Justice Network (RJN) udtalte kort efter Chauvin-dommen, at “den skaber glæde i det sorte samfund. Nu kan vi endelig puste ud og frigøre dén spænding, vi har holdt på i næsten et år”.
Richard Trumka, leder af USA’s LO (AFL-CIO) kaldte dommen “velkomne nyheder”, mens Ilhan Omar, Demokraternes kongresmedlem fra Minnesotas 5. valgdistrikt – der omfatter Minneapolis – kalder Chauvin-dommen “et lille skridt på vejen mod retfærdighed”.
Ofrene
Den afroamerikanske kommunist Monica Moorehead, der var præsidentkandidat for Workers World Party i 1996, 2000 og 2016, siger til Arbejderen, at dommen mod Chauvin er vigtig.
– Denne dom er hidtil uset i USA, fordi politiet plejer at slippe afsted med brutalitet – inklusive mord – hvert minut, hver dag, især når sorte, farvede, handicappede og medlemmer af det oprindelige folk er ofrene. Dette skyldes århundreder gammel systemisk racisme, siger hun til Arbejderen.
Det betyder, at sorte og andre minoriteters liv “dehumaniseres”.
– Men samtidig bliver hvide personer, der begår massemord, behandlet med fløjlshandsker, mener Monica Moorehead.
Folkeligt oprør
Webavisen Liberation News skriver, at dommen mod Derek Chauvin er resultatet af et “historisk folkeligt oprør”, der bragte millioner ud på gaden, mange for første gang. Nye ledere dukkede op og er nu med i kampen – for det “lange, seje træk”.
Oven på drabet på George Floyd bredte protesterne sig hurtigt til alle USA’s 50 delstater og førte til talrige demonstrationer. De sparkede nyt liv i Black Lives Matter – en bevægelse, der siden 2013 har kæmpet mod politivold og racemæssig ulighed.
Monica Moorehead mener, at bevægelsen, der er spontan, men også indeholder nøje planlagte protester over flere måneder, har stor betydning.
– Oprøret, anført af Black Lives Matter-aktivister og unge, er fortsat siden sommermånederne sidste år, trods angreb fra militariseret politi og massive anholdelser, siger hun og tilføjer, at blandt andet en politistation i Minneapolis blev brændt af samme dag, Floyd blev myrdet.
Nederlag for den herskende klasse
Liberation News, der er udgivet af Party for Socialism and Liberation, mener, at systemet i forbindelse med Chauvin-dommen blev “tvunget til at lytte til råbene fra Black Lives Matter. Det er et nederlag for den herskende klasses ideologiske dagsorden.
Dommen mod Chauvin er ikke en sejr for demokratiet, mener Liberation News. Alle forsøg på at fremstille Chauvins praksis som “en engangsforeteelse” snarere end “rutinemæssig politipraksis” falder til jorden, mener netavisen.
“Det kapitalistiske system giver kun indrømmelser i lyset af oprør i stor skala”, tilføjer netavisen.
Uvigtigt tandhjul
Det er afroamerikanske Ahjamu Umi fra partiet All African People’s Revolutionary Party enig i.
“Som revolutionære panafrikanister ser vi dommen mod Derek Chauvin som intet andet, end at det kapitalistiske system ofrer et uvigtigt tandhjul med dét formål at pacificere masseoprøret for retfærdighed”, skriver han i en mail til Arbejderen.
Ahjamu Umi er blogredaktør for “Hood Communist”, bor i Sacramento i Californien og er fagforeningsaktivist. Senest har han udgivet en guide til, hvordan borgere kan “organisere sig til forsvar mod racistisk, patriarkalsk og fascistisk vold”.
Folkesangeren, bloggeren og forfatteren David Rovics, ligeledes fra Californien, ligger på linje.
– Politiet i Minneapolis besluttede, at de var villige til at vende sig mod en af deres egne – for simpelthen at redde deres afdeling, siger han til Arbejderen.
Mord fortsætter
Mordene på sorte og andre minoriteter fortsætter, selv efter mordet på George Floyd.
Kort før dommen mod Chauvin skød politiet i Minneapolis den sorte mand Daunte Wright, der blev holdt ind til siden, fordi nummerpladen på hans bil var udløbet. Det oplyser NBC News.
Det fik vrede protester mod racistisk politivold til atter at bryde ud i USA, hvor der har været voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter.
Præsident Joe Biden mener, at det bør undersøges, om politidrabet var et uheld, mens han tager afstand fra ikke-fredelige demonstrationer og plyndring af butikker.
Daunte Wright blev dræbt i byen Brooklyn Center, der ligger i delstaten Minnesota. Han døde under 18 kilometer væk fra stedet, hvor den sorte mand George Floyd blev myrdet af betjenten Derek Chauvin i maj 2020.
I et forsøg på at stoppe protesten blev Nationalgarden indsat i Minnesota, hvor guvernøren Timothy Walz har indført udgangsforbud i en række byer. Det har ikke stoppet de vrede protester fra at brede sig på tværs af USA, hvor demonstranter har været på gaden i mindst 20 storbyer inklusive New York og Washington.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
