Læserbrev
Det er den første tirsdag i oktober – dagen hvor Folketinget åbner – og der er gang i protesterne allerede fra morgenstunden.
På Christiansborg Slotsplads har op mod 300 aktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse og en række andre klima- og miljøorganisationer taget opstilling med 2,5 meter høje skilte, der danner ordet “GENERATIONSSVIGT”.
De unge kræver, at politikerne erklærer en klimanødsituation.
– Regeringen manglende erkendelse af klimakrisens alvor er et generationssvigt af dimensioner. Når regeringen negligerer klimakrisen, sendes klimaregningen nemlig videre til os, vores børn og børnebørn. Derfor erklærer ungdommen i dag klimanødsituation, og vi kræver af vores statsminister at tage ansvaret på sig og omgående gøre det samme, råber 19-årige gymnasieelev og aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, Jens Emborg Bünemann, til de fremmødte.
Hvis politikerne skulle være i tvivl om budskabet – så har de unge klimaaktivister også en række slagord, der taktfast bliver råbt op mod de tykke mure, hvor folketingspolitikerne holder til.
Når regeringen negligerer klimakrisen, sendes klimaregningen videre til os, vores børn og børnebørn.
Jens Emborg Bünemann, Den Grønne Studenterbevægelse
“HVA’ VIL VI HA’? KLIMAHANDLING! HVORNÅR VIL VI HA’ DET? NU!”, råber de unge igen og igen.
Og klimaaktivisterne har også en klar holdning til de klimaaftaler, som regeringen hidtil har indgået.
“AFTALER ER PIS OG PAPIR! LYT TIL HVAD EKSPERTERNE SI’R”
“UTILSTRÆKKELIGE PLANER – VI VIL HA’ I GENFORHANDLER”
Regeringen skal leve op til sine egne løfter
To af de aktivister, der står på Slotspladsen, er 24-årige Ida Petersen og 23-årige Ingrid Larsen. De fløjter, alt hvad de kan, mens de holder sig for ørerne.
– Det er på tide, at politikerne italesætter den klimakrise, vi står midt i. Politikerne skal erklære en krisenødsituation. Det vil vise, at man er klar til den samme handlekraft som under coronakrisen og sende et signal om, at alle sektorer skal bidrage, og at vi alle skal løfte i fællesskab, siger Ida Petersen, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse, til Arbejderen.
– Vi har fået en infrastrukturaftale med motorveje for et tocifret milliardbeløb og en landbrugsaftale, der ikke nævner den animalske produktion. Den animalske produktion udgør en stor del af landbrugets CO2-udslip. Vi kommer ikke i mål med at reducere Danmarks CO2-udslip, hvis ikke vi skærer ned på den animalske produktion, supplerer Ingrid Larsen, der er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.
De unge unge har tre konkrete krav: Den animalske produktion skal halveres. Alle investeringer i fossil infrastruktur skal stoppes. Der skal indføres en CO2-afgift. Og så skal alle klimaaftalerne genforhandles.
– Vi beder bare politikerne om at leve op til eksperternes anbefalinger, og om at regeringen lever op til de løfter, den har givet os. Det er da ikke for meget forlangt, mener Ida Petersen.
Over for dem står Mette Susgaard, der også er dukket op for at byde politikerne velkommen til første arbejdsdag efter sommerferien.
– Politikerne er langt fra, hvad videnskaben siger, vi skal gøre nu for at afbøde klimakrisens værste konsekvenser. Klimakrisen kræver reelle politiske forandringer, ikke bare hensigtserklæringer, kommissioner og reduktionsmålsætninger langt ud i fremtiden, siger Mette Susgaard fra Den Grønne Studenterbevægelse.
Politikere må løbe spidsrod til kirken
Det er ikke tilfældigt, at de unge har taget opstilling på Slotspladsen fra morgenstunden.
En del politikere starter nemlig åbningsdagen med at gå i kirke, og så må de løbe spidsrod forbi de unge.
Klokken 9.30 begynder de første politikere at komme til syne og gå ind i kirken. En efter en sniger politikerne sig ud fra Borgen og ned på pladsen og de unge klimaaktivister.
Statsminister Mette Frederiksen er blandt de sidste, der sætter kurs mod kirken. Hun er flankeret af sikkerhedsvagter og politifolk. Hun går med hastige skridt mod kirken og forsøger ikke at kigge på de unge klimaaktivister.
Arbejderens spørgsmål om, hvad hun tænker om de unges manifestation og deres kritik af regeringens manglende klimahandling, bliver mødt med tavshed.
De unge står i en ring rundt om kirken. I midten står en ung kvinde med en megafon.
– Derinde håndterer de ikke klimakrisen som en krise. De roser os for vores engagement og for at tage del i demokratiet. Lige indtil vi bliver lidt for mange. Så er vi “forstyrrende” for demokratiet. Lad os forstyrre, så meget vi kan, råber hun i megafonen.
Og de unge tager opfordringen alvorligt. Alle de fremmødte hiver hver deres fløjte frem og begynder at blæse i den, så politikerne i kirken få meter fra dem ikke er i tvivl om, at de fortsat er derude.
“DET HER ER ET FREMTIDSSVIGT – HUSK AT I HAR HANDLEPLIGT”, råber de unge til politikerne.
Forældre, handicappede og studerende
Det er ikke kun klimabevægelsen, der er mødt frem foran Christiansborg for at byde politikerne velkommen til deres første arbejdsdag.
Læs også
Også handicappede, studerende og forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen har taget opstilling.
Foran den store trappe ind til Christiansborg synger og spiller en mor på tromme, mens et barn danser rundt.
Netværket Tjenestemandstirsdage bruger Folketingets åbning til at genoptage sine månedlige protester på Christiansborg Slotsplads.
Netværket består af en række fagrupper, der kræver et opgør med “52 års politisk skabt strukturel ulighed”, der har været medvirkende til et løngab på 14 procent mellem de traditionelt mande- og kvindedominerede fag.
– Mange vigtige slag er slået siden den spæde start på det, vi nu kender som ligelønsbevægelsen. Det krav, vi mødtes om, er dog endnu ikke løst. Politisk handling på vores strukturelle uligeløn og et opgør med Tjenestemandsreformens lønhierarki. Derfor markerer vi fortsat vores krav og kampgejst ved Tjenestemandstirsdage på Christiansborg Slotsplads den første tirsdag i hver måned, siger jordemoderstuderende Ina Hartmann Hansen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
