Delte meninger om EU-dom
Forbud og indgreb – vejen til tryghed?
Justitsminister Nick Hækkerup vil forbyde livstidsdømte i fængsel eller forvaring at kontakte og have samvær med personer, som de ikke kendte på forhånd, før de blev varetægtsfængslet. Forslaget er et uhørt angreb på anerkendte og resultatrige principper om resocialisering.
|
Landets justitsminister er på vej med endnu et gigantisk selvmål. I sin indædte kamp for at skabe større tryghed har han i lang tid forfægtet det synspunkt, at offentlig TV-overvågning af gader og stræder øger befolkningens tryghed og frihed.
Nu foreslår han, at det forbydes livstidsdømte i fængsel eller forvaring at kontakte og have samvær med personer, som de ikke kendte på forhånd, det vil sige før de blev varetægtsfængslet.
Der henvises til tilfælde, hvor godtroende og naive personer har ladet sig besnære til at indgå i relationer med indsatte af nævnte kategori, og hvor pressen har kunnet svælge i den dømtes egen beskrivelse af sin ugerning.
Af hensyn til retsfølelsen
I begrundelsen for forslaget henvises der til krænkelser af retsfølelsen:
“Det gælder for ofre og pårørende, for hvem det er krænkende at se, hvordan sådanne dømte kan leve et liv, hvor vedkommende i fængslet tilegner sig nye relationer som andre, der lever et liv uden for kriminalforsorgens institutioner. Foruden hensynet til ofre og pårørende er der også et hensyn at tage til de mennesker, som den livstids- og forvaringsdømte indgår i en relation med. Der er således set eksempler på, at sådanne dømte har indgået i relationer med ofte unge og letpåvirkelige mennesker, som ikke kan overskue de konsekvenser, som det har for eget liv at indgå i en tæt relation med en person, som har begået nogle af de mest alvorlige forbrydelser.”
Der foreslås også, at livstidsdømte i de første ti år skal være på lukkede, ikke åbne afdelinger, ikke skal have udgang, medmindre det drejer sig om helt ekstraordinære anledninger, og at der skal føres nøje kontrol med deres breve, telefonsamtaler, anden kommunikation og besøg samt samvær, der kun i helt specielle tilfælde må involvere personer, som den dømte ikke kendte på forhånd.
Et angreb på anerkendte principper
Forslaget betegner et ganske uhørt angreb på ellers almindeligt anerkendte og resultatrige principper både her i Danmark og andre civiliserede lande om resocialisering og fremadrettede foranstaltninger, der kan påvirke den dømte i positiv retning væk fra den forbryderiske fortid og en belastende omgangskreds.
Anvendelsen af disse metoder i afsoningens dagligdag medvirker til at skabe et klima i de pågældende institutioner, som ikke er til at holde ud for både de ansatte medarbejdere og de indsatte dømte.
Ethvert repressivt indgreb i den tilstand kan skabe fatale negative forhold, som i stedet gør hverdagen til et mareridt og skaber grundlag for ny kriminalitet, både inden for og – for eksempel ved flugt – uden for murene.
Ethvert repressivt indgreb i den tilstand kan skabe fatale negative forhold, som i stedet gør hverdagen til et mareridt og skaber grundlag for ny kriminalitet, både inden for og – for eksempel ved flugt – uden for murene.
Fængselsforbundets formand har da også umiddelbart efter forslagets fremkomst kritiseret det. Han kendte kun til to tilfælde med aktuelt indsatte, hvor der har været problemer af den karakter og den kaliber, forslaget omtaler og bruger til en uholdbar generalisering.
Ude af proportioner
Forslaget indebærer imidlertid også et indgreb i ganske uskyldige menneskers ret til fri kommunikation og omgang med medmennesker, der er helt ude af proportioner med erfaringerne og de drastiske konsekvenser, forslaget vil have. Der kan være særlige beskyttelseshensyn at tage til for eksempel mindreårige personer, men sammenholdt med problemstillingen med de sociale medier i almindelighed er risikoen for utilbørlige og farlige relationer til indsatte forsvindende lille.
Tør vi håbe på, at der i Folketinget på kryds og tværs vil være tilstrækkelig fornuft til at stemme dette forslag ned?
19. september 2021 | 07:09
