Mangler overenskomst
Jeg er aktiv i kampen mod folkedrab og for solidaritet med et frit Palæstina. Tak for at give mig ordet.
I tre år har den israelske besættelsesmagt bombet, skudt, bulldozed, brændt og sultet den palæstinensiske befolkning. Vi kender ikke antallet af myrdede. Det officielle tal er på over 70.000, men hvor mange ligger knuste under Gazas ruiner, hvor mange er lagt i massegravene om natten af soldaterne, hvor mange er forblødt alene og aldrig bragt til en klinik og registeret?
Vi vender os mod de institutioner og ministerier, der bryder Danmarks internationale forpligtelser …
Tre år med folkedrab. Tre år med dansk medskyldighed. Vi siger stop. Også selv om vi kan føle, at vi må gøre det alene. Apartheidstaten Israel har skabt en myte om våbenhvile, der har gjort medier og politikere stumme og lukket deres øjne.
Men lukkede øjne ændrer ikke virkeligheden.
Vi ved, at folkemordet fortsætter hver dag. Vi ved, at den etniske udrensning i Gaza fortsætter hver dag, og at de overlevende nu er presset sammen på et område under en tredjedel af Gazas landområde. Vi ved, blokaden fortsætter, og at nødhjælpen ikke kommer frem. Vi ved, at hospitalerne nu er en saga blot, og at arme og ben amputeres uden bedøvelse og med en sygeplejerskes sang som eneste trøst.
Vi ved, at tusinder af palæstinensere uden dom eller rettergang holdes som gidsler i besættelsesmagtens fængsler og udsættes for en tortur så udspekuleret, at jeg ikke vil nævne den her – tortur så nedrig, at fantasien ikke rækker til at beskrive den.
Vi ved, at palæstinenserne på Vestbredden dagligt udsættes for terror fra bevæbnede militser med støtte af besættelseshæren. Vi ved, at den zionistiske stat udfører samme forbrydelser i de besatte dele af Libanon, og at bosætterne også der står klar. Ja, i London og New York kan man allerede nu købe jordlodder i det udrensede Gaza eller Libanon – og protesterer man imod landtyveriet, er det politiets knipler, man skal argumentere imod.
Men lukkede øjne ændrer ikke virkeligheden. Og vi er ikke alene. Vi kæmper imod. Vi vender blikket mod dem, der gennem tre år har medvirket til forbrydelserne. Lige her, lige hvor vi er.
Vi går på gaden mod de firmaer, der transporterer våben til staten Israel – Mærsk, Folmer, DSV.
Vi vender os mod de institutioner og ministerier, der bryder Danmarks internationale forpligtelser og fortsætter med at give eksporttilladelser til F-35-dele og andre våben – forsvarsminister, Rigspolitiet, Terma.
Vi protesterer mod import af alt fra kopimedicin over overvågningsudstyr og våben fra staten Israel – Teva, Actavis, Radiopharm, Elbit, Rafael.
Vi siger nej til ethvert samarbejde med pariastaten i universiteter og forskning, i diplomati og vacciner, i operahuse og koncertsale, i fodboldkampe og sangkonkurrencer.
Vi siger fra med boykot, med blokader, med demonstrationer, med oplysning og med solidaritet. Også selv om vi nogle gange skal argumentere mod politiets knipler.
For vi er noget større. Og det mærker vi her, det føler vi hver dag, det ser vi i smilet hos hverandre, i det støttende klap på skulderen, i vores udveksling af ideer og vores fælles kræfter. Vi mærker det her på en regnvåd dag på Amager til et solidaritetsmarked. Vi mærker det på torsdag, hvor hele solidaritetsbevægelsen inviterer til Grand Assembly i 3F Københavns lokaler fra klokken 18.
Vi mærker det til den næste store demonstration den 10. oktober – klokken 14 fra Esplanaden – Mask Off Mærsk – til Udenrigsministeriet, hvor vi sender Løkke til Haag.
Tre års folkemord. Tre års dansk medskyldighed. Og en solidaritet der siger stop. Jeg siger tak for ordet. Kom med!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
