Rigsrevisionen kritiserer kontrol med sprøjtegifte
Miljøstyrelsen har forvaltet direkte i strid med kemikalieloven.
Rigsrevisionen har rettet en alvorlig kritik af myndighedernes kontrol med landbrugets brug af pesticider.
Rigsrevisionen kalder styrelsens mangfulde kontrol for “stærkt foruroligende” og skriver i sine bemærkninger at:
“Beretningen giver indtryk af en kontrol, der slet ikke fungerer. Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på, og kontrollen er næsten udelukkende baseret på de oplysninger, virksomhederne selv melder ind. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer. Det fnder Statsrevisorerne stærkt foruroligende.”
Danmarks Naturfredningsforening kalder det “dybt alvorligt”, at kontrollen med sprøjtegifte er så mangelfuld og kræver, at kontrollen strammes gevaldigt op, hvis den skal beskytte mennesker og miljø.
Blandt andet kan myndighederne ikke kontrollere, om landmændenes indberetninger af pesticidforbrug stemmer overens med deres faktiske forbrug. Kritikken beretter også om, at lovovertrædelser alt for sjældent bliver fulgt op med sanktioner.
– Det er en dybt bekymrende kritik. Vi taler om stoffer, der er udviklet til at slå organismer ihjel, og alligevel er kontrollen så mangelfuld. Og selv når myndighederne så faktisk opdager lovovertrædelser, bliver der i alt for mange tilfælde slet ikke grebet ind. Det er helt uforståeligt, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening, Lars Midtiby.
Ifølge Rigsrevisionen har styrelsen i årevis vidst, at der er stor forskel på salgsmængden af sprøjtegiften Roundup – der indeholder det aktive giftstof glyfosat – og den reelt indberettede forbrugsmængde.
I perioden 2011-2024 har der ophobet sig på 7800 ton glyfosat, som myndighederne ikke aner, hvor er havnet henne.
– Når myndighederne ikke kan kontrollere sammenhængen mellem, hvad der bliver købt, indberettet og faktisk brugt, kender vi heller ikke omfanget af den ulovlige pesticidanvendelse. Myndighederne har kendt til alvorlige mangler i kontrollen i årevis, og alligevel står vi stadig med et system, hvor lovovertrædelser ikke bliver fulgt op med sanktioner. Nu skal der forhandles en ny sprøjtemiddelstrategi, og her må der én gang for alle ryddes op. Regler giver kun mening, hvis de kan kontrolleres og håndhæves, understreger Lars Midtiby.
Nye tal for udredning af børn og unge: Brug for akutplan
Der går i gennemsnit 167 dage fra, at en udredning i børne- og ungdomspsykiatrien begynder, til den er færdig.
Det viser nye tal, der netop er offentliggjort.
Hvis psykiatrien overholdt børn og unges patientrettigheder, ville det højst tage 60 dage.
Tallene øger presset på regeringen, der har lovet en milliard kroner i en akutplan. Den skal nedbringe ventelisterne til børne- og ungdomspsykiatrien og styrke tilbuddene i kommunerne.
– Tallene taler deres eget klare sprog. Behovet er åbenlyst. Derfor håber jeg, at regeringen meget snart vil præsentere den akutplan. Alt for mange børn venter alt for længe på hjælp. Nu skal de ikke også vente på regeringen, siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
Hun uddyber:
– Bag tallene står virkelige familier og virkelige børn, hvis liv går mere og mere i stykker, mens de venter, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Tallene er baseret på næsten 500 færre udredningsforløb, og de dækker samtidig over store, regionale forskelle:
I Region Syddanmark tager udredningen i gennemsnit 226 dage – mere end syv måneder. I Region Sjælland tager det 167 dage. I Region Hovedstaden tager det 110 dage.
Forskning viser, at mere end halvdelen af de børn, der får en henvisning til psykiatrien, har haft psykiske vanskeligheder i mere end fem år.
Forslag om nationalt sprøjteforbud sendt i høring
Både Danske Vandværker, DANVA og Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at der er kommet et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud i høring.
Målet med lovforslaget er at beskytte de sårbare grundvandsområder mod landbrugets sprøjtegifte, spildevandsslam og forurenet jord.
– DANVA har kæmpet i snart 30 år for at få beskyttet det grundvand, vi indvinder til danskernes drikkevand, mod bl.a. sprøjtemidler. Fordi der er gået så lang tid, er vandselskabernes råvarelager – grundvandsboringerne, i en meget dårlig tilstand, hvor over 50 procent af dem er forurenet af pesticider, men det billede vil med sprøjteforbuddet nu heldigvis ændre sig over tid, siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA.
Danske Vandværker ser også lovforslaget som et vigtigt skridt mod en mere langsigtet beskyttelse af den fælles drikkevandsressource.
– Det er mange års kamp for drikkevandet, der kulminerer nu. Det er et stort og vigtigt skridt, at vi snart kommer til at sikre det grundvand, vi bruger til drikkevand, mod forurening fra pesticider, spildevandsslam og jord. Det er meget positivt, at en bred vifte af partier står bag. Nu glæder jeg mig rigtig meget til at læse ned i detaljerne og kommentere på forslaget, siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.
Det er muligt at indsende høringssvar til lovforslaget frem til den 4. november.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


