Nyhedskommentar
Den danske kolonimagt vrider sig – presset af fortiden og Trump
USA under præsident Trump forhandler helt generelt ved at sætte modparten en pistol for brystet. Således også her. Så derfor kæmpes der fra Cuba over Venezuela til Grønland for at afværge de værst tænkelige scenarier for folkene i disse lande, skriver Lotte Rørtoft-Madsen.
|
I disse dage, den 6. og 7. september, har Grønland besøg af EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og den danske statsminister, Mette Frederiksen.
At kalde det et fint besøg vil være malplaceret. Den gamle kolonimagt allierer sig med EU-kolonimagten for at udnytte, hvad Frankrigs præsident Macron har kaldt “Grønlands-øjeblikket” maksimalt.
Det er indlysende, at Grønland befinder sig i en ekstremt sårbar situation og kastes rundt på stormagternes skakbræt. I kø står de for at udnytte nationens ressourcer og strategiske placering.
Intet tiltag fra den danske regering kan ses isoleret fra det storpolitiske spil, som udspiller sig både i det åbne rum og under radaren. De såkaldte Washington-forhandlinger, som blev aftalt først på året for at afværge USA’s direkte overtagelse af Grønland, står tilsyneladende i stampe. I hvert fald slipper der ikke afgørende nyheder ud derfra.
Forhandlinger med pistol for brystet
Under valgkampen i marts herhjemme blev det dog klart, at der var konkrete forhandlinger om at overdrage tre nye “forsvarsområder” i Grønland til USA – ud over Pituffik Space Base. Oplysningen kom frem under en senatshøring i Washington, hvor general Gregory M. Guillot sagde, at USA “har tre områder, vi gerne vil forhandle med Danmark og Grønland om for at se, om vi kan udvide forsvarsområderne fra Pituffik, hvor vi er nu, til disse andre områder, hvilket vil hjælpe vores nationale forsvarsmission”.
USA under præsident Trump forhandler helt generelt ved at sætte modparten en pistol for brystet. Således også her. Så derfor kæmpes der fra Cuba over Venezuela til Grønland for at afværge de værst tænkelige scenarier for folkene i disse lande. Alt er i spil. Og man værger for sig, så godt man kan.
Det gjorde man også i Grønland, da det amerikanske oliefirma Greenland Energy tidligere på sommeren forsøgte at landsætte udstyr til brug for olieefterforskning og i sidste ende olieboring – uden at have nogen form for tilladelse. Firmaet, hvis personkreds trækker tråde til personerne i og omkring Trump-administrationen, ville have gang i olieboring allerede i oktober i år.
Mens en studehandel er på vej med USA, arbejder den danske regering i disse år og måneder på højtryk for at klinke kolonitidens skår og lukke sprækker mellem Grønland og Danmark. Men skårene klinkes ikke let, og sprækkerne er store.
Men dette forsøg på økonomisk udnyttelse og besættelse ad bagvejen blev stoppet. Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, satte hælene i og sagde nej.
Forløbet er sigende for, hvad befolkningen i Grønland udsættes for, når udenlandske oligarker vil sætte sig på deres ressourcer:
Direktøren for Greenland Energy besøgte således i foråret Ittoqqortoormiit med dens lidt over 300 indbyggere, og på et borgermøde blev mulighederne for, at byen fik en opvarmet pool eller en større sportshal i bytte for et ja til oliejagten, åbenlyst luftet.
Ligeledes har en beboer fortalt til KNR, hvordan lokale fangere blev forsøgt købt og tilbudt en månedsløn på 100.000 kr., hvis de ville holde vagt ved boringer, blandt andet for at holde isbjørne væk, så oliejagten kunne gå i gang.
Men sådan købslår man ikke med den grønlandske befolkning, kalaallit. Demonstrationer i flere byer stillede krav om et konsekvent nej. Og sådan blev det.
Spiralsagen truer
Mens en studehandel er på vej med USA, arbejder den danske regering i disse år og måneder på højtryk for at klinke kolonitidens skår og lukke sprækker mellem Grønland og Danmark. Men skårene klinkes ikke let, og sprækkerne er store.
Det er senest kommet til udtryk i den såkaldte spiralsag. Her vedtog Folketinget i slutningen af august en godtgørelse på 300.000 kr. til hver af de grønlandske kvinder, der mod deres vilje fik opsat spiral. Men sagen er bestemt ikke lukket, hvilket kom tydeligt frem, da hele to udredninger om spiralsagen blev offenliggjort i Nuuk den 28. august.
De to konkurrerende udredninger kom til forskellige konklusioner. Mens den ene konkluderede, at der er “rimelig grund til at antage at Danmark har begået folkedrab”, blev dette kategorisk afvist i den anden rapport.
Jura og følelser er sat i spil i en sag, der er yderst pinagtig for det officielle Danmark, for uanset om der juridisk set var tale om folkedrab, blev der begået et uhyrligt overgreb. Og uanset hvordan man vender og drejer det, så var de berørte piger og kvinder underlagt et kolonialt magtforhold mellem Grønland og Danmark.
Der er ingen tvivl om, at den grønlandske og danske regering også her agerer for ikke at spille USA flere kort i hænde i kampen om Grønland. Derfor talen om en forsoningskommission.
Uofficiel koloni
Et endnu større slag om fortiden med tråde til nutiden kan imidlertid ventes, når resultatet af et stort og historisk forskningsarbejde er færdigt. Der er tale om en udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Projektet udspringer af den fælleserklæring, som Naalakkersuisut og den danske regering indgik den 9. juni 2022, hvor man besluttede at iværksætte en uvildig, forskningsbaseret udredning.
Formålet med udredningen er at “skabe et solidt fagligt grundlag for at forstå de beslutninger, handlinger og processer, som har formet Grønlands udvikling og forholdet mellem Grønland og Danmark gennem de seneste årtier”.
Den udredning bliver interessant. For det officielle Danmarks brutale kolonipolitik hører ikke kun til i en fjern Hans Egede-fortid, men også i det 20. århundrede.
Ja, nogle mener tilmed, at årtierne omkring og efter Anden Verdenskrig har været de mest brutale.
Journalist Anne Kirstine Hermann dokumenterede tilbage i 2021 i sin fremragende bog “Imperiets børn”, hvorledes den danske stat i årene efter Anden Verdenskrig manipulerede med FN og den grønlandske befolkning for at slippe for, at Grønland fik prædikatet koloni i FN. For at slippe for dette prædikat skulle Grønland ligne Danmark så meget som muligt, ja være som et amt i Danmark. Så kunne man jo ikke sige, at det var en koloni! Derfor en strategi for “intens assimilation”.
Først i september måned sidste år gik arbejdet i udredningskommissionen i gang, og det ventes at tage fem år, altså frem til 2030. Hvor mon Grønland er til den tid?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
06. september 2026 | 07:00
