Læserbrev
Mere faglighed – mindre stress
Lav indflydelse på eget arbejde – manglende anerkendelse af konkrete faglige vurderinger – og manglende ledelsesmæssig støtte til løsninger er elementer, som skaber stor risiko for moralsk stress eller udbrændthed, skriver Kirsten Normann Andersen.
|
“Hvis ansatte på velfærdsområderne stoppede med at løse problemer, som de ikke er ansat til at løse – så ville det føre til velfærdssamfundets kollaps”.
Sådan skriver Dorthe Birkmose blandt andet i sin seneste bog om moralsk stress, som jeg fik læst i sommerferien.
Jeg hørte hendes oplæg om emnet på en høring i Ældreudvalget lige før valget. Og det satte mange tanker i gang. For i hverdagen hører vi både om ældre og pårørende, som ikke føler sig set og hørt om deres konkrete behov – men altså også om ansatte, som beretter om manglende ledelsesmæssig lydhørhed for manglende tid til rigtige problemer, som skal løses.
Stress er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som hvert år resulterer i tusindvis af sygemeldinger. Skal vi løse de problemer, så skal vi have gang i en debat om årsager og virkninger.
Lav indflydelse på eget arbejde – manglende anerkendelse af konkrete faglige vurderinger – og manglende ledelsesmæssig støtte til løsninger er elementer, som skaber stor risiko for moralsk stress eller udbrændthed.
Flere hænder frem for konsulenter
Jeg modtog for et par år siden en henvendelse fra en medarbejder i ældreplejen, som fortalte, hvordan hun og kollegerne havde forsøgt at drøfte et urimeligt tidspres med den lokale leder. Lederen foreslog, at de i fremtiden undlod at vaske borgerne på ryggen og på den måde sparede tid.
Nu kunne medarbejderne så gøre et af to: Skrue ned for de faglige ambitioner – eller udøve civil ulydighed og gøre det rigtige – alligevel. Jeg er stolt over at kende så mange, som svindler sig til den rigtige hjælp – men jeg er bekymret for, hvor længe de kan holde til det?
Og jeg bliver endnu mere bekymret, når vi gang på gang kan konstatere, at faglige problemer mødes med endnu en leder eller endnu en konsulent – når behovet jo reelt er at have faglært personale nok i mødet med borgerne!
Læg dertil, at flere og flere borgere ser sig nødsaget til at søge professionel hjælp – for at få professionel hjælp!
Vi bruger uanede ressourcer på at visitere og sagsbehandle bag skriveborde – herunder behandle klager og ankesager. Ressourcer, som med fordel kunne have været anvendt sammen med borgeren – og i samarbejde med en professionel medarbejder, som bedst kan vurdere, hvordan den enkelte borger får den bedste hudpleje, eller hvilke hjælpemidler der vil gøre den enkelte mest selvhjulpen, eller hvordan man griber ind, før en lidelse udvikler sig og bliver så alvorlig, at den vil kræve indlæggelse på et sygehus – alt sammen til gavn for borgeren og til gavn for samfundsøkonomien.
Kikkerten for det blinde øje
Min fars første møde med en visitator blev i det mindste en dyr omgang for kommunen. Han havde søgt om at få et nødkald. Han var ramt af Parkinson og var blevet mere usikker på benene – og han frygtede, at han kunne ligge på gulvet uden at få hjælp.
Det kunne han imidlertid ikke få – men han kunne få rengøring hver 14. dag, som han ikke havde bedt om. Men det blev nu hans eneste mulighed for at få en kontinuerlig kontakt til den kommunale ældrepleje – en løsning, som kostede personaletimer – og ikke bare en teknologisk anordning.
I høringen var jeg derfor også glad for, at vi havde inviteret Anders Seneca, som med udgangspunkt i hans fars sidste tid – havde gjort sig observationer om netop pseudoarbejde. Som han sagde – så gjorde alle det rigtige – men ingen var optaget af, om det var rigtigt? Hans bog ”Varme hænder uden hoved” kan jeg også varmt anbefale.
Moralsk stress er et symptom på, at vi ikke tager vigtig faglighed alvorligt – og alt for ofte tvinger ansatte til at sætte kikkerten for det blinde øje og foretage sig handlinger, som ikke giver mening. Det er dyrt – fordi de rigtige løsninger ofte er de bedste – men det er først og fremmest dyrt, fordi vi spilder tid på uddannelse af personale, som opgiver velfærdsfagene, fordi de ikke kan vinde fagligt gehør!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
01. september 2026 | 08:56
