Sommerens mest opsigtsvækkende udenrigspolitiske initiativ kom fra Mette Frederiksen, som reagerede med vanlig sans for selvpromovering og uoverlagthed stak kniven i ryggen på den socialistiske premierminister i Spanien.
Så meget for solidaritet inden for den socialdemokratiske familie. Den skider Mette Frederiksen på. Hun er ikke bundet af nogen principper, som hendes parti er rundet af.
Kritikken mod Israels folkemord føres ikke på tinge.
Og så forbrødrer hun sig med fascisten Meloni i en straffeaktion imod Spanien. Kan hun komme længere ud mod højre i forsøg på overgå Morten Messerschmidt og DF?
Og her masters voice Morten Bødskov hylede med i koret.
Og så fes det hele ud. Immigranterne kom ikke, og de returnerede til Marokko.
Men muligheden for at udnytte angsten var for fristende for Mette og Morten Messerschmidt. Og posere som korsriddere imod islam.
Kritikken mod Israels folkemord føres ikke på tinge, kun via demonstrationer fra unge imod den zionistiske fascisme i Israel.
Den protest tager politiet sig af. Mærsk og Termas samarbejde og støtte til Israels folkemord har regeringens godkendelse.
Så er der arrestationer i masseomfang og knippelsuppe, så de unge kan lære ikke at demonstrere imod Israel og regeringen.
Men alt det har ikke været interessant for medierne. Næ, tophistorien er jagten på en ulv og en solformørkelse. Jo, der er en formørkelse, men det er ikke solen. Den skinner igen.
Næ, formørkelsen har lagt sig over regering, Folketing og medierne. Og et folk der kan manipuleres via angst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
