Vækker forargelse
Til Salvador Allendes præsidentvalgkamp i Chile i 1970 skrev sangeren og kommunisten, Victor Jara, sangen ”Venceremos” (Vi vil sejre), der blev meget populær, og Allende udtalte: ”Der kan ikke være nogen revolution uden sange”.
At det kan være farligt at skrive og synge, måtte Victor Jara erfare, da han blev arresteret den 12. september 1973, dagen efter militærkuppet, og bragt til et stadion, hvor der var flere tusinde arresterede. Vagterne smadrede hans hænder, så han ikke kunne spille på sin guitar, men det forhindrede ham ikke i at synge ”Venceremos”, og som straf blev han slået ihjel få dage efter.
Victor Jara er en af dem, man kan opleve på Arbejdermuseets nye udstilling: ”Alting begynder med en sang”.
Ideen til udstillingen opstod i forbindelse med arrangementet ”Fælles sang og Folkekøkken”, og fra at det i år er 100 år siden, at Arbejdersangbogen udkom første gang, og til efteråret udkommer den i en 14. revideret udgave. Der er allerede på udstillingen gjort plads til den nye ved siden af de andre. I forbindelse med søgningen efter materialer til udstillingen dukkede manuskriptet til den allerførste udgave op og det kan også ses.
Udstillingen viser, på trods af den beskedne plads, hvilken stor betydning sangen har haft for arbejderbevægelsens kampe igennem tiden.
Men det var ikke den første sangbog i tilknytning til arbejderbevægelsen. Allerede i 1872 udkom et hæfte med teksten til ”Snart dages det brødre”, som U. P. Overby (1819-79) har skrevet, og melodien, som oprindeligt skulle bruges til en katolsk sang, var komponeret af C. J. Rasmussen.
På udstillingen kan også ses 50 af de 750 sangbøger, store som små, som Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) har, og som viser den store interesse der har været for at synge.
For at sætte kulør på møder og fester blev der gennem årene oprettet mange sangkor, som enten havde tilknytning til disses fagforening eller fag. De første, eksempelvis Typografernes (1846), betragtes ikke som de ”rigtige” arbejderkor, fordi de var medlemmer af en borgerlig korsammenslutning.
Det første ”rigtige” var ”Cigararbejder-Sangforeningen af 1872”. I løbet af de kommende fem år kom yderligere 32 til. I pinsen 1874 vandrede flere hundrede mennesker sammen med ”Den sociale Arbejdersangforening” fra København til Vridsløselille, hvor (de fagligt aktive, red.) Pio, Brix og Geleff sad fængslet, og uden for fængslet sang de ”Snart dages det brødre”.
Med årene er antallet af kor dalet så der i dag kun er få tilbage, men et nyt, ”Arbejdersangkoret”, er opstået i forbindelse med Arbejdermuseets arrangementer, og det underholdt på festlig vis i gården inden åbningen.
På udstillingen er der også et afsnit med strejkesange fra blandt andet Ribus-strejken (blandt buschauffører i Esbjerg, red.), Typografstrejken på Politiken, og de kvindelige porcelænsarbejderes på Den Kongelige Porcelænsfabrik. Det er en god kontrast til, at da Arbejdersangbogen udkom i 1926 udelod man strejkesange, selv om de er et særligt kendetegn for arbejdersange.
Der er også blevet plads til et stort vægtæppe af Nina Ferlov med den meget aktuelle tekst til ”Vi vil se land uden bunkers og kanoner”, og tæt ved hænger omslaget til ”Revolutionære Sange”, hvor DKU-noder synger sangen, som desværre aldrig har fundet vej til Arbejdersangbogen.
Det fremgår tydeligt, at det er venstrefløjen der bringer de nye sange frem, især fra 60’erne og fremefter med blandt andet Røde Mor, Trille, Carl Scharnberg, Peter Abrahamsen, Benny Holst og ikke mindst Arne Würgler, der har været med i 60 år, og som åbnede udstillingen med en række af sine kendte sange, som publikum sang ivrigt med på.
Udstillingen viser, på trods af den beskedne plads, hvilken stor betydning sangen har haft for arbejderbevægelsens kampe igennem tiden og kan måske inspirere til, at den kommer til at spille en større rolle i fremtiden.
En af de sange, som har været med i alle udgaver af Arbejdersangbogen, er ”Snart dages det brødre”. Men i 1946-udgaven havde man strøget det femte vers som kritiserede præsterne. Allerede i 1912 skrev en læser i syndikalisternes blad ”Solidaritet”, at man ved socialdemokratiske møder altid sprang det femte vers over, for man ville ikke støde præster og religiøse vælgere væk fra partiet, men man tog først konsekvensen i 1946. Hvis man vil se den fulde tekst, skal man slå op i Højskolesangbogen.
Her er det forsvunde femte vers:
De rigmænd, de fodres ved arbejderslid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
hvis ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner, for brød!
Til arbejdet – liv eller død!
Til udstillingen er der ikke udgivet noget katalog, men til gengæld bringer ”Arbejderhistorie 1-2026” en række artikler med relation til den, blandt andet:
– Rundt om Arbejdersangbogen, af Josefin Albris, der er udstillingens kurator
– Bertel Nygaard: Arbejdersang i Danmark siden 1800-tallet
– Ditte Scharnberg: Han er klassens digter, Arbejderklassens!
Tidsskriftet kan købes på museet eller på SFAH’s hjemmeside. Pris 200 kroner.
Arbejdermuseet: Alting begynder med en sang. Slutter den 28 februar 2027.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
