Må følge med udviklingen
I den danske andedam i det offentlige rum og i uddannelsessystemet bliver der nærmest kun talt om tre historiske revolutioner – den franske, den russiske og den industrielle – hvilket er supersnævert, men magtbevidst (royalt, politisk, økonomisk og mediemæssigt).
For der har været flere andre revolutioner igennem historien, som kunne give interessante perspektiver i forhold til en proces for en ny verdensomspændende revolution: Den neolitiske revolution hvor mennesket gik fra jæger/samler-samfund til landbrug, og som skabte fundamentet for blandt andet byer, stater og skriftsproget.
Den videnskabelige revolution med blandt andre Galilei og Newton, med radikalt ændret syn på tro, universet og oplysning.
Ingen er alene i en revolution, hverken lokalt eller globalt. ”Frøene” i vores hjerter har vi allerede, nu er tiden kommet til at spire dem sammen.
I forbindelse med Den franske revolution lyttede de sorte slaver på Haiti godt med, og i 1804 dannedes den første sorte republik på grund af et oprør fra de selv samme slaver.
Og så er der selvfølgelig den ”hollywoodagtige” glorificerede Amerikanske Revolution, som ud fra et nærmest hvilket som helst synspunkt, måske med undtagelse fra de historieløse, dem som lever af underholdning 24/7 og den radikaliserede højrefløj (både politisk, økonomisk og religiøst), er en af verdenshistoriens værste forbrydelser mod menneskeheden, som ligger til grund for Uafhængighedserklæringen.
De samme mennesker og den samme kultur, som havde udøvet etnisk udrensning og i øvrigt fortsatte med det, kan på ingen måde gøres til helte for frihed og menneskerettigheder. I stedet var krigen og frigørelsen fra briterne måske snarere en kamp mellem imperialisme og bosætterkolonisering. Ikke meget anderledes hvad der foregår i dag, bortset fra at imperialisme og kolonisering i dag går hånd i hånd, når det gælder krige, forbrydelser mod menneskeheden, dobbeltstandarder, tvang og kontrol samt leger grimme lege på Epsteins private ø.
Gandhis ikkevoldsoprør i Indien og Mandelas ditto mod apartheidregimet i Sydafrika er to andre eksempler på revolutioner.
Dette er blot nogle få eksempler på andre revolutioner, og som selvfølgelig har meget mere indhold end det nævnte, og særligt hvis vi vælger at se historierne fra de undertrykte og oprørernes side, og ikke som det konstant sker fra eurocentrismens og de vestlige magthaveres selvforståelse, hvor al fokus og alle narrativer er orkestrerede til gavn for dem selv og de få.
Grundloven
Et lille sidespring. Har der været revolution i Danmark? Det har der. Grundloven af 5. juni 1849 blev skabt på grund af revolution, fordi det allerede bølgede med revolutionsstemning i Europa.
Dannelsen af Grundloven omtales ofte som ”en fredelig overgang fra enevælde til demokrati”. Men virkeligheden var snarere, at Frederik den 7. blev presset i sin royale grundvold på grund af pres fra folket og blev væltet fra sit enevælde (det pæne ord for diktatur), og der blev indført starten til nogle demokratiske betingelser og regler.
Statskirken blev til folkekirken, og dermed kunne forfølgelserne af andre trosretninger begynde at stoppe, og det samme gjorde sig gældende i forhold til deportationer, urimelige bødesager, tvangsdåb og fængslinger af medborgere, blandt andet på grund af andre trosretninger end kristendommen samt andre meninger end ”det etablerede undertrykkende Danmark”.
I går, i dag og et godt stykke tid ud i fremtiden ønsker den radikaliserede højrefløj, uanset om de er hyggeracister eller ej, at afskaffe konventioner og rettigheder, fordi de fanatisk og selektivt har gjort alle muslimer, arabere, flygtninge, brune, sorte med flere til deres fjender.
Ud over deres indædte had og deres primitive frygt så er der én ting, de ikke er klar over i deres historieløse uvidenhed, og det er, at de mentalt er havnet tilbage i et Danmark før den 5. juni 1849, hvor Grundloven blev underskrevet.
Mekanismerne er de samme. Dengang havde fjenderne andre klassificeringer. De var kvinder, tyende, hekse, jøder, katolikker, ateister, baptister, mormoner, fattige og kriminelle medborgere, vel at mærke ”hvide”, som blev forfulgt, mistænkeliggjort, deporteret og mange gange fængslet, blot fordi de mente noget andet end kongen og kirken.
Dengang var det de royale, præster, ansatte i statskirken, politiet, militæret, godsejere og adelige, som eksekverede lov og orden. I tusindvis af vores forfædre blev udvist som slaver til Dansk Vestindien, Trankebar, Ghana, nordlige Norge eller til den svenske og tyske grænse.
Før den sekulære tid var man tvangsindlagt til kristendommen på grund af kongens lov og ord. Et stort antal dåb foregik under tvang. Især baptister blev ramt. Deres barn/børn blev hentet og døbt uden forældrenes tilstedeværelse.
Før Grundloven var Danmark styret med følgende magt: Kongen var hævet over samfundets love og stod kun til ansvar over for Gud. I forhold til nutidens magt og blandt andet vores folkevalgte så trives dette stadigvæk, fordi de blandt andet har egne regler for løn og pensioner samt ånder og lever med udførelsen af dobbeltstandarder.
Og der, hvor det er værst, er, når det gælder ratificerede konventioner og menneskerettigheder. Maersk er et økonomisk magteksempel på det samme, blandt andet i forhold til våbentransporterne til Netanyahus apartheidregime, manifesteret under staten Israel.
Alt dette nævner jeg, fordi det er en del af det, der i dag kaldes ”kristendommen”, ”kulturkristendommen”, ”de danske værdier”, ”den danske kulturarv” og ”verdens bedste land”…
Selvfølgelig er Danmark og alle bosiddende i Danmark skønne og dejlige mennesker, men vi har desværre nogle medborgere, som på grund af et Cheminova-agtigt sammensurium af rabiate holdninger, økonomiske, udemokratiske og politiske prioriteringer forpester tilværelsen for det menneskelige Danmark, og derfor må vi jo gøre oprør.
Vejen frem
Det relevante spørgsmål er derfor: Ønsker ”vi” en revolution? Jeg gør. Men ikke en hvilken som helst og slet ikke som ”vores fjender” forvrænger og mistænkeliggør demokratiske borgeres oprigtige ønsker for forandringer.
Jeg tror på mangfoldigheden. Og jeg tror på, at alle liv er lige værd, og at rettigheder skal være lige for alle. Derfor tror jeg mere på en social verdensrevolution, hvor mennesket som en del af menneskeheden har den højeste værdi ud fra det universelle princip at behandle andre, som du selv ønsker at blive behandlet.
Jeg tror på, at vejen frem er solidarisk, og at alt det, som har splittet os indtil i dag, skal elimineres, forsones og arkiveres som en del af vores historiske erfaringer.
For det er os borgere og medmennesker til hinanden, der skriver og definerer historien på grund af vores handlinger og intention til gavn for livet og fremtiden. Ikke en eller anden tilfældig historieskribent eller lobbyistpolitiker.
Jeg anser sundhed og uddannelse som to afgørende prioriteter for vores hverdag og ikke som i dag, hvor en krigsøkonomi både nationalt og internationalt gør alt for mange til flygtninge, fattige, syge og uden tro på fremtiden.
Fred, en ikkevoldskultur, gensidig nedrustning, genetableringen af menneskerettighederne uden vetoret, afskaffelsen af atomvåben og en presserende holdbar klima-, miljø- og naturagenda for vores fælles planet er og kan blive vor tids nye ”karrieremuligheder”.
Der kunne skrives meget mere, og jeg ved også, at du har meget på hjerte, ligesom dine børn, kollegaer og venner har det.
Derfor inviterer jeg til fem fredsevents, som finder sted i perioden fra den 31. august til den 28. oktober – se detaljer i collagefoto herunder!
Lad os involvere alt og alle, der ønsker en revolution mod den etablerede voldelige status quo-struktur og -mentalitet. Lad os være alsidige og kreative så alle step by step finder deres plads i et solidarisk, menneskeligt fællesskab.
Ingen er alene i en revolution, hverken lokalt eller globalt. ”Frøene” i vores hjerter har vi allerede, nu er tiden kommet til at spire dem sammen. Der er ingen færdig opskrift. Det er kun dem, der undertrykker, der har opskrifter for deres diskriminerende og voldelige adfærd.
Millioner af hjerter banker for håb. Vi skal kunne mærke det og dem. Tak.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
