Part 8
Torsdag 16.juli døde Anette Nielsen, der gennem næsten 60 år var en god, solid kammerat i den kommunistiske bevægelse. Anette blev 83 år.
Anette blev medlem af DKU, Danmarks Kommunistiske Ungdom, i 1968 efter at hun, ifm. et kursus, havde mødt en flok ungkommunister. De var ildsjæle og hun blev fanget af deres engagement, deres ønske om at kæmpe for forandring og som 25-årig meldte hun sig ind i DKU og året efter i DKP, hvor hun hurtigt blev partisekretær.
Det var tiden med den bestialske Vietnam-krig og Anette var med i de anti-amerikanske demonstrationer og mobiliseringen mod krigen.
Anette Nielsens politiske virke kom livet igennem til ikke mindst at fokusere på kampen mod EF, senere EU og så, og måske særligt, kvindekampen. Det var tiden, hvor flere og flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Anette blev en del af Danmarks Demokratiske Kvindeforbund og formand for DKP’s kvindegruppe og var derigennem med til i 1970’erne at genoplive traditionen med at markere 8.marts – Kvindernes Internationale Kampdag – bl.a. med parolen ”Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp”.
Efter Sovjetunionens sammenbrud orienterede Anette Nielsen sig fortsat kommunistisk, var medlem af KPiD, siden Kommunistisk Samling og tilsluttede sig tanken om samling af de kommunistiske kræfter i Danmark. Det betød, at hun var med til, i 2006, at stifte Kommunistisk Parti, blev næstformand for partiet og var medlem til sin død.
Anette Nielsens sidste år var præget af et svækket helbred, men hun fulgte interesseret med i partiets virke og betalte altid sit kontingent til tiden.
Æret være hendes minde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
