Verden rundt
Tyskland: Den økonomiske krise tager til i Tyskland, hvor blandt andet bilindustrien lider. Porsche, producenten af sports- og luksusbiler, har tidligere meldt ud, at det tyske firma vil nedlægge 3900 stillinger. Nu rapporteres det, at Porsche vil nedlægge yderligere 4000 stillinger grundet faldende profit.
Storbritannien: Britiske fredsaktivister kritiserer landets kommende regering for at “føre os alle tættere på udslettelse”, efter den fremlagde planer om at gøre militærudgifterne til sin “højeste prioritet”. Sophie Bolt, generalsekretær for Kampagnen for Atomnedrustning (CND), advarer om, at den nye forsvarsminister Dan Jarvis’ løfte om at prioritere NATO-udgifterne højere end alle andre ministeriers udgifter viser, at den kommende Andy Burnham-regering vil være “endnu mere krigsglad end Starmer-regeringen”.
Bulgarien: Bulgariens nye regering står over for de samme faldgruber, som fik dens forgænger til at falde: Budgetterne er ved at blive et politisk hovedbrud for eurozonens nyeste medlem. I onsdags blev udkast til statsbudgettet for 2026 forelagt for parlamentet – med et forventet underskud på 5,7 procent af BNP, svarende til 7,2 milliarder euro, hvilket er det højeste i næsten tre årtier og det højeste i eurozonen. Den offentlige gæld forventes at nå op på 50,5 milliarder euro i 2028.
Cuba: De dødelige konsekvenser af den olieblokade, USA har indført mod Cuba, vil blive drøftet på FN’s Generalforsamling denne tirsdag, mens Cuba er ramt af det tredje landsdækkende strømsvigt siden årets begyndelse. Havana har anmodet om det ekstraordinære møde for at fordømme USA’s “aggressive handlinger”, som har forværret energikrisen og afbrudt livsvigtige forsyninger herunder mad, forklarede udenrigsminister Bruno Rodríguez. Medmindre USA formår at forhindre mødet i sidste øjeblik, vil Trumps trussel om militær aggression også blive taget op til drøftelse.
Venezuela: Venezuela fortsætter uafbrudt med eftersøgnings-, rednings- og bjærgningsindsatsen 13 dage efter det dobbelte jordskælv, der ifølge landets myndigheder har dræbt over 3500 mennesker. Den venezuelanske regering har lovet at fortsætte redningsindsatsen, så længe der er den mindste mulighed for at finde overlevende under de sammenstyrtede bygninger.
Palæstina: Efter næsten to årtier ved magten i Gaza har Hamas meddelt, at modstandsgruppen vil opløse sin regering og overdrage magten til en ny, palæstinensisk teknokratisk regeringsmyndighed. Dette skridt kommer på baggrund af, at den USA-støttede fredsproces, der førte til en våbenhvile sidste år, i vid udstrækning er gået i stå, og at Israels bombardementer af Gaza fortsætter ufortrødent. Analytikere vurderer, at Hamas sandsynligvis søger at lægge pres på Israel ved at bruge denne handling til at appellere til USA’s præsident Donald Trump og vise, at gruppen er fast besluttet på at overdrage regeringsmagten og muliggøre en fredelig genopbygning af det ødelagte Gaza.
Syrien/Frankrig: Den franske præsident Emmanuel Macron har været i Syrien for at mødes med præsident Ahmed al-Sharaa, tidligere leder for den væbnede gruppe Hayat Tahrir al-Sham, der har haft forbindelser til al-Qaeda. Det er det første besøg af en vesteuropæisk leder, siden et væbnet oprør væltede Syriens mangeårige præsident Bashar al-Assad i 2024. Med ham bragte Macron en erhvervsdelegation for at drøfte regional sikkerhed og investeringsmuligheder.
Burkina Faso/Frankrig: Burkina Faso har afbrudt de diplomatiske forbindelser med Frankrig, hvilket yderligere uddyber kløften til landets tidligere kolonimagt. Gilbert Ouedraogo, Burkina Fasos kommunikationsminister, siger, at beslutningen er truffet efter en gennemgang af forholdet til Paris. Han beskylder Frankrig for at have “neokoloniale ambitioner, hvilket kommer til udtryk gennem landets aktive støtte til undergravende netværk og de terrorister, der kaster vores land og Sahel-regionen ud i sorg”.
Mali/Rusland: Den russiske flåde transporterer en våbenforsendelse for at hjælpe Malis regering med at standse militante gruppers fremrykning i landet. De væbnede grupper har blandt andet tilknytning til terrororganisationen al-Qaeda. Grupperne belejrer områder i det nordlige Mali. Men russiskstøttede styrker griber ind for at forhindre, at Malis regering falder.
Sudan: UNICEF og Amnesty kræver våbenhvile i Sudan, hvor borgerkrigen alene i år har ført til, at over 300 børn er blevet dræbt eller såret. Borgerkrigen i Sudan brød ud i 2023 mellem de to største fraktioner i landets militærregering, SAF og RFS.
Canada: Over 50.000 medlemmer af fagforeningen for canadiske sygeplejersker BCNU har deltaget i en afstemning om at gå i konflikt for sikre arbejdspladser, bedre fastholdelse af personale og et stærkere offentligt sundhedsvæsen. 98,2 procent stemte for den faglige konflikt. Nu kritiserer BCNU, at fagforeningen har modtaget over 1400 beretninger fra sygeplejersker, der beskriver forsøg fra arbejdsgivere i sundhedssektoren på at intimidere medlemmerne og forhindre dem i at udøve deres lovfæstede ret til at deltage i en faglig konflikt.
Kina/Rusland: Kina og Rusland indledte mandag øvelsen “Fælles Hav 2026” i en militærhavn i det østlige Kina. Kinas forsvarsministerium oplyser, at øvelsen, der er en del af den årlige samarbejdsplan mellem de to militærstyrker, har til formål at sikre en fælles indsats over for sikkerhedsmæssige udfordringer og at værne om fred og stabilitet i regionen.
Sydkorea: Arbejdere ved det sydkoreanske techfirma Kakao, der står bag landets mest populære beskedapp, har gennemført strejker den 10. og 29. juni. Deres fagforening kritiserer blandt andet et aflønningssystem, der uforholdsmæssigt begunstiger firmaets ledelse, mens det er arbejderne, der bærer byrden, når ledelsens beslutninger slår fejl.
Filippinerne: Den filippinske vicepræsident Sara Dutertes rigsretssag, hvor hun er anklaget for misbrug af offentlige midler og trusler mod præsident Ferdinand Marcos Jr., er gået i gang efter måneder med øgede politiske spændinger i landet. Duterte er den første vicepræsident, der skal gennemgå en rigsretssag i landet. Udfaldet kan afgøre, om hun vil blive udelukket fra at stille op til præsidentvalget ved det næste valg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
