Nyhedskommentar
Aktivister foran Mærsk, en liggende mand i Aarhus og en menneskerettighedsadvokat foran Københavns Byret.
I det seneste stykke tid har der været mange eksempler på, hvordan det danske politi har benyttet sig af fuldstændig overdreven vold i ellers rolige situationer.
Det er ikke ligefrem en ny ting. Der er talrige eksempler fra det sidste århundrede på, at politiet ikke er sky for at benytte deres voldsmonopol mod borgerne i situationer, hvor det på ingen måder er berettiget. Forskellen er dog nu, at flere af disse tilfælde fanges på video, så vi andre med egne øjne kan se det.
Det har også fået mange til at stille spørgsmålstegn ved, om politiets brug af magt har været berettiget. Flere af sagerne er også endt hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), men håbet om, at de sager vil lede til en straf for betjentene, er stærkt begrænset. Mere om det senere.
Videoerne er brutale. Politibetjente, der i en rus af magt slår på sagesløse folk – med brækkede knogler, hovedskader og andre traumer til følge. Det er nogle af de tydeligste eksempler på, hvordan politiets voldsmonopol nemt kan blive – og bliver – misbrugt.
Overfald på advokat
Særlig grusom var sagen om Rasmus Malver, en menneskerettighedsadvokat og journalist, som fik tæsk ude foran Københavns Byret. Han var ved byretten for at dække den sag, der lige nu kører mod studenteraktivister fra Københavns Universitet.
I en video forklarer han, at han stod ude foran retten og filmede en video, der opdaterede på udviklingen i retssagen. Pludselig bliver han antastet af en civilklædt betjent, som beskylder ham for at filme nogle ulovligt parkerede biler fra Udenrigsministeriet.
Den civilklædte betjent tilkalder ifølge Rasmus Malver nogle uniformerede betjente, der hurtigt eskalerer situationen og begynder at slå ham, imens de smider ham i jorden. En af betjentene lægger endda sit knæ på Malvers hoved, en teknik, som er ulovlig for politiet at bruge.
De tilbageholder ham og nægter ham lægehjælp. Senere løslader de ham, men sigter ham lige for vold mod politiet, da en af betjentene rev sig på hans negle under deres overfald på ham.
Aktivister for Palæstina
Også Palæstinabevægelsen har fået politiets hårdhændethed at mærke. Som Arbejderen tidligere har dækket indgående, blev demonstranter ved shippinggiganten Mærsks hovedkvarter mødt med knippelslag og hunde.
Det var vel at mærke, imens de sad roligt og fredeligt foran nogle døre ind til hovedkvarteret. Politiet har ved tidligere aktioner fjernet demonstranter ved at løfte dem væk, uden at nogen er kommet til skade. Men den 13. maj ved Mærsks hovedkvarter besluttede de sig for at gå direkte til voldelige løsninger.
Også Arbejderens ansvarshavende redaktør blev skubbet i jorden af en betjent, der herefter nægtede legitimiteten af hans pressekort og erklærede hans beskyttelse som medlem af pressen for ophævet, uden nogen som helst juridisk legitim grund.
Men allerede tilbage i januar blev aktivisten Tara Adler skubbet i jorden under en demonstration ved Amalienborg. Hun stod med et palæstinensisk flag på Slotspladsen og blev af to politibetjente skubbet i jorden.
Generelt har Palæstinabevægelsen gentagne gange skullet finde sig i at blive konfronteret voldsomt af politiet. Også Studerende Mod Besættelsens aktioner mod Københavns Universitet er blevet mødt med politihunde og betjente bevæbnet med maskinpistoler.
Politiet har tydeligvis valgt, at solidaritet med Palæstina skal mødes med hård magt, uanset hvordan aktivismen udformer sig.
Et spark i hovedet
Den sidste sag, som for nylig har været i mediernes søgelys, er en video fra Aarhus. Her ses en mand løbe væk fra en betjent, men stopper hurtigt og lægger sig ned bag ved et skilt. Betjenten, som har løbet efter ham, kigger ned på ham og bliver hurtigt gjort selskab af en anden betjent, som har en hund med sig.
Hunden indser, at manden ligger ned og har overgivet sig, og gør derfor intet. Hundeføreren til gengæld vælger at sparke den liggende mand. Det er senere kommet frem, at sparket ramte manden i hovedet, noget han senere fik undersøgt på skadestuen.
I videoer af den samme situation, som dukkede op på sociale medier, efter den første video gik viralt, kan det høres, at betjenten med hunden råber, “kom her, din dumme perker”, efter manden som løber.
Den tidligere nævnte Rasmus Malver talte med manden, som blev sparket, som fortalte, at også en anden mand blev anholdt sammen med ham. De to mænd erkendte, at de havde kørt farligt, og at politiet derfor havde stoppet dem.
De var holdt ind til siden med det samme, de så politiets blå lys, men de to betjente var sprunget ud af deres bil, løbet over til de to mænd og uden varsel begyndt at slå dem. Det fik den ene til at begynde at filme betjentene. Da en af betjentene så sagde, at han skulle stoppe med at filme og begyndte at gribe ud efter telefonen, satte manden i løb væk fra betjentene.
Sagen er angiveligt endt hos DUP, men som nævnt før, er chancen for, at det vil give noget resultat eller holde betjentene ansvarlige for deres handlinger, meget begrænset.
En ikke-uafhængig klagemyndighed
Kun omkring tre procent af klager til DUP ender med, at myndigheden udtaler kritik af betjentenes adfærd. Det tal har ligget nogenlunde stabilt de seneste år, på trods af at den samlede mængde af klager over politiets adfærd er steget.
I 2024 var der for eksempel 1016 klager til DUP, imens der i 2025 var 1258 klager.
En af årsagerne til det kunne være, at langt de fleste ansatte i DUP kommer fra en stilling hos politiet eller hos anklagemyndigheden. Det betyder, at de ofte kan blive sat til at efterforske gamle kollegaer, hvilket i stærk grad påvirker deres uafhængighed eller evne til at gå til sager objektivt.
En undersøgelse fra 2023 konkluderede, at DUP er mindre uafhængig end tilsvarende politiklagemyndigheder i lande som Slovakiet, Kroatien og Grækenland.
Forsvarsadvokater har kritiseret det aspekt i årevis. Det står så slemt til, at mange forsvarsadvokater anbefaler deres klienter at tilbageholde bevismateriale, når de klager til DUP.
Til mediet K-news udtalte forsvarsadvokat Claus Bonnez i 2022, at der ved DUP er praksis for, at for eksempel videomateriale, der sendes ind som led i en klage over politiet, vises for de pågældende betjente, før de udtaler sig om sagen. Derved kan betjentene og deres advokater tilrettelægge deres forklaring efter, hvilke beviser der er i forvejen.
I samme artikel kritiserer Claus Bonnez det faktum, at langt de fleste sager efterforskes som “adfærdsklager”, hvor den yderste konsekvens er, at DUP udtaler kritik af betjenten.
– Det skal jo ikke behandles som en adfærdsklage, når manden påstår, at han har fået bank af politiet, siger han om en konkret sag fra Jomfru Ane Gade i Aalborg.
Brug for et nyt system
De sager, som har været i medierne for nylig, samt den totale mangel på konsekvenser og DUP’ens manglende efterforskning leder alle sammen til den samme konklusion: Der er brug for en total reform af, hvordan politiet udfører deres opgaver, samt et helt nyt system til at holde dem ansvarlige for magtmisbrug.
Politiet kan ikke holde sig selv ansvarlige, derfor må DUP ikke bestå af politiet selv. De kan ikke håndtere deres beføjelser i forhold til brug af magt, så der skal strammes endnu mere op på reglerne for, hvornår de må benytte sig af vold.
Men det altoverskyggende problem er, at politiet sjældent holdes ansvarlige for deres handlinger. Betjente er ikke sat over loven. Så når de tæsker forsvarsløse borgere, når de overfalder advokater, så skal det lede til straf.
Politiet opfører sig som om, de har carte blanche til at gøre, som de vil, fordi de i vid udstrækning har det.
Så længe de har deres politiskilt, fungerer det i praksis som et fripas til at begå grov vold, racistiske overfald og ignorere de love og normer, som resten af samfundet er tvunget til at indordne sig efter.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at få implementeret et system, som stopper politiet i deres misbrug af magt. Ellers vil de her sager blot fortsætte med at dukke op. De har altid været der, nu kan vi i højere grad se dem på vores skærme. Det må lede til handling, der er ingen undskyldning længere for at ignorere problemerne med ordensmagten!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
