Kommentar
Jeg blev ærligt talt både vred og rystet, da jeg læste BT’s leder om, at ”der er for mange muslimer i Danmark”. En landsdækkende avis vælger at reducere en hel religiøs minoritet til et samfundsproblem – og kalder det objektiv analyse.
Det er ikke modigt. Det er ansvarsløs og dårlig journalistisk, der ikke oplyser, men polariserer og bidrager til at mistænkeliggøre muslimer som gruppe.
Det er ikke oplysning. Det er en karikatur. Det er journalistisk dovenskab.
Teksten bruger statistik som et retorisk våben, ikke som oplysning. Tal slynges ud, men læseren får aldrig indblik i usikkerhederne, metoderne eller de nuancer, der gør statistik brugbar. Konklusionen er truffet på forhånd – tallene er blot udvalgt til at understøtte den.
Når BT skriver om “muslimers holdninger”, bliver millioner af meget forskellige mennesker reduceret til nogle få procentsatser. Der skelnes ikke mellem unge og gamle, mellem troende og kulturelle muslimer, mellem højtuddannede og socialt udsatte eller mellem første-, anden- og tredjegeneration. En kompleks virkelighed bliver presset ned i en fortælling, hvor “muslimer” fremstår som én samlet blok med de samme værdier og de samme problemer.
Det er ikke oplysning. Det er en karikatur.
Kriminalitet bliver behandlet på præcis samme måde. Overrepræsentationer bliver præsenteret, som om de forklarer sig selv. Men kriminalitet opstår ikke ud af religion alene. Alder, fattigdom, uddannelse, boligområder og marginalisering forsvinder ud af fortællingen, fordi de gør virkeligheden mere besværlig. Tilbage står den enkle forklaring: De er muslimer.
Det er journalistisk dovenskab.
Og økonomien? Ét minus-tal fra Finansministeriet bliver løftet frem, som om det alene afgør spørgsmålet om menneskers plads i Danmark. Komplekse økonomiske modeller bliver reduceret til et slagord. Det er ikke seriøs journalistik. Det er politisk retorik.
Det mest alvorlige er dog selve overskriften og præmissen: “Er der for mange muslimer i Danmark?”
Prøv et øjeblik at udskifte ordet.
“Er der for mange jøder i Danmark?”
Ingen ansvarlig redaktion ville bringe den overskrift. Ikke fordi man ikke må diskutere antisemitisme, integration eller religiøse miljøer, men fordi alle instinktivt forstår, at spørgsmålet gør en hel minoritets eksistens til et problem.
Hvorfor gælder den samme journalistiske og etiske standard ikke, når det handler om muslimer?
Den slags framing er ikke neutral. Den flytter grænsen for, hvad vi accepterer i den offentlige debat. Når muslimer igen og igen fremstilles som et samlet problem, påvirker det ikke bare den politiske debat. Det påvirker også den måde, mennesker bliver mødt på i hverdagen – som kolleger, naboer, klassekammerater og medborgere.
Ord betyder noget. Overskrifter betyder noget. Når et stort medie vælger at gøre en hel religiøs minoritet til selve problemet, bidrager det til den mistænkeliggørelse, som mange muslimer allerede lever med.
Hvis BT ønskede en seriøs debat om integration, kunne avisen have skrevet om beskæftigelse, uddannelse, diskrimination eller social mobilitet. I stedet valgte man den mest polariserende overskrift, man kunne finde.
Det er let at skabe vrede. Det er langt sværere at skabe oplysning. Når man drager generaliserende konklusioner om ”for mange” på baggrund af selektiv udvalgt statistik, udelader man alle de nuancer, der gør sandheden kompleks. Tilbage står en forenkling, der ligner klarhed, men som i virkeligheden forvrænger virkeligheden og bidrager til at normalisere fordomme og mistænkeliggørelse af muslimer.
Det hører ingen steder hjemme. Og slet ikke i en ledersektion, der foregiver at tage ansvar for den offentlige debat.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
