Global fredsbevægelse
Amager Fælled ligger der endnu, men der er blevet mindre af den i årenes løb. Det er et af de sidste grønne områder i København, hvor alle har lov til at komme, og hvor man kan nyde fuglesang fra nattergale, tornsangere og andre vilde fugle. Man kan stadig være heldige at se et rådyr, der pludselig springer over stien og forsvinder ind i krattet.
Men hvor længe endnu?
Maria Zahle, der er med i Amager Fælleds Venners Jordforureningsgruppe, fortæller på et debatmøde den 9. juni 2026 arrangeret af Amager Fælleds Venner på Islands Brygge om, hvordan den vilde natur bliver bebygget. Den seneste bid, der er blevet ryddet for græs, buske, træer og dyr, er den gamle losseplads, der ellers var vokset til i bølgende græs og urter. Væk er de 20 lærkepar fra området, som man kaldte Lærkesletten, væk er uglerne, der jagede over sletten. I stedet er der store søer af grumset vand, bjerge af jord, et virvar af kraner, gravkøer og lastbiler. Op af det hele vokser en ny by støbt i beton, glas og stål samt lidt træ: Fælledby.
Byggeriet blev i 2021 vedtaget af alle partier i Københavns Borgerrepræsentation undtagen Frie Grønne, Alternativet og Enhedslisten. Mange af de nye boliger er allerede solgt, og den første del af byggeriet skulle for længst have været klart til indflytning. Men indflytning i de første boliger er flere år forsinket og forventes først at kunne ske engang i 2027. Det er kun en mindre del af Fælledby, der er i gang med at blive bygget nu.
Ifølge Amager Fælleds Venner er der masser af problemer. For byggeriet er opført på en gammel losseplads, hvor affald fra hele København blev kørt ud fra 1945 indtil 1974. Det var, før man fik indført affaldssortering, så lossepladsen rummer alt fra husholdningsaffald til kemikalier fra hospitaler, industrier, automekanikere og fra alle mulige små og store fabrikker, meget af det særdeles giftigt.
Mange københavnere har protesteret mod byggeriet. De vil ikke af med deres grønne område, der endda var fredet, fordi det skulle være et rekreativt område for københavnerne.
De mange protester har ført til flere retssager, som føres af foreningen Amager Fælleds Venner. Retssagerne er ikke slut. Der er planlagt nye retsmøder i december 2026 og januar 2027. Men Amager Fælleds Venner har altså endnu ikke kunnet standse byggeriet.
Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet er forsvarligt at fortsætte byggeriet. Godt nok har mange hele tiden tvivlet på, at det er en god idé at bygge boliger på en gammel losseplads, men nu viser det sig, at Fælledby bygges på et endnu mere eksplosivt grundlag end først antaget.
Gasudslip uden for kontrol
Aftenens hovedtaler er Thomas Bror Ahrenst Bakonyvári. Han er kandidat i Naturgeografi fra Københavns Universitet og skal fortælle om sit speciale “Mulighed for spredning af metan på en gammel losseplads”. Det handler om, hvordan metangassen i den gamle losseplads på Amager Fælled bevæger sig på en meget mere vild og uforudseelig måde, end man har forestillet sig.
Man har hele tiden været klar over, at der dannes enorme mængder metangas i det organiske affald, som befinder sig under Fælledby, og det fremgår da også af de rapporter, som de rådgivende ingeniørfirmaer har udarbejdet. Men de rapporter går ud fra en tilstand, fra før byggeriet startede og ser ikke på, hvordan metangassen opfører sig i det nye miljø, der er opstået, efter at man har foretaget en byggemodning af lossepladsområdet, peger Bakonyvári på.
Bakonyvári fortæller, hvordan han har indsamlet prøver af metangaskoncentrationer samt målt overfladeudslip og taget jordprøver fra området omkring byggeområdet. Han har ikke haft adgang til selve byggeområdet, men har ved beregninger ekstrapoleret sine målinger ind på de 18,1 hektar, som Fælledby omfatter.
Ud fra disse beregninger har han estimeret, at mængden af metan, der udledes, ligger væsentligt over de gennemsnit, man har målt på andre danske lossepladser. Metan er en drivhusgas, der over en hundredårig periode er 28 gange mere potent end CO2.
Metanen i jorden under Fælledby findes mange steder i en koncentration, hvor den under de rigtige forhold kan eksplodere. Metankoncentrationen skal være mellem 5 og 15 procent, og der skal være over 13 procent ilt til stede også, før den er eksplosiv.
Ud over at være eksplosiv peger Bakonyvári på, at metanen udgør en kvælningsrisiko, hvis den optræder i lukkede rum. Det understreger, hvor vigtigt det er, at der er fuldstændig styr på metanen, så gassen ikke slipper ud på en måde, hvor den ikke er under kontrol.
Det har Fælledbys ingeniørfirmaer været klar over, og derfor har de også taget mange foranstaltninger. Men den nye viden peger på, at deres foranstaltninger er utilstrækkelige, fordi de ikke tager højde for, at forholdene for gassen kan ændres af den fremgangsmåde, man har valgt for byggeriet.
Fremgangsmåden indebærer, at man komprimerede jorden og derefter lagde ny jord ovenpå. Det gjorde man, fordi en losseplads som denne indeholder en masse forskelligt affald, og der kan være store huller mellem noget af affaldet. Til komprimeringen bruger man et stort lod, som man lader falde ned på jordoverfladen igen og igen fra stor højde, så dæklaget, der består af cirka en meter jord fra forskellige steder i byen, og lossepladsaffaldet bliver presset sammen.
Komprimeringen medfører, at der dannes en vandret barriere – en forsegling. Metangassen kan ikke trænge gennem denne barriere, men i stedet er der en risiko for, at metanen kan migrere sideværts, altså ud til siden. Det ser ud til, at man ikke har undersøgt den risiko grundigt nok, men er gået ud fra, at metanen ville bevæge sig lodret, sådan som den gør i naturlige omgivelser. Men når den nu ikke længere kan komme opad, fordi jorden er forseglet, må den søge andre veje for at komme uden om barrieren. Der er opstået en såkaldt lågeffekt.
Metanen bevæger sig ikke kun opad
Bakonyvári fortæller, at han i forbindelse med sine undersøgelser havde lagt mærke til nogle store sprækker i fodboldbanerne ved siden af Fælledby. Her målte han koncentrationen og metanfluxen (udslipshastigheden) af metan og fandt, at de begge var meget høje. Han har en teori om, at sprækkerne kan være opstået som følge af, at den forsegling, der er opstået ved komprimering af overfladedæklag og lossepladsaffald, har tvunget gassen til at søge nye veje. Han kan ikke med sikkerhed sige, om sprækkerne er opstået som følge af komprimeringen, for så længe har han ikke overvåget området. Men Bakonyvári forestiller sig, at hvis der bliver fuldstændig forseglet inde i Fælledby, i hvert fald de steder, hvor der skal bygges, vil metanen søge andre steder hen og måske komme op uden for Fælledby.
Og da metan er eksplosiv i de koncentrationer, som han målte i sprækkerne på fodboldbanen, når den kommer i kontakt med luft, er det noget, der skal undersøges.
På baggrund af resultaterne i Bakonyváris undersøgelse har Line Barfod, der er klima-, miljø- og teknikborgmester i København, spurgt sin forvaltning, om man i kommunen er klar over, at afværgeforanstaltningerne for metangas i Fælledby kun tager højde for gas, der bevæger sig opad. Det lader ikke til at være noget, der bekymrer kommunen, for svaret er, at metan ikke kan bevæge sig sideværts, kun opad. Forvaltningen mener derfor ikke, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan metan spredes i jordlagene, fordi metan naturligt vil bevæge sig opad, hvilket der er taget højde for med de tilladte afværgeforanstaltninger.
Utilstrækkelige afværgeforanstaltninger
Bakonyvári peger på, at den nye viden udfordrer det grundlag, man har på metangasområdet, hvad angår både de trufne foranstaltninger og de lagte strategier. Det må vurderes at være mangelfuldt, og der er i den grad plads til forbedring. Han er for så vidt tilfreds med de målinger af jordgaskoncentrationer, som ingeniørfirmaerne har foretaget, men der skulle have været langt flere undersøgelser end dem.
Han peger også på et andet problem: Fælledby satser stort på en afværgestrategi, som hedder “biovinduer”. Denne strategi består i, at man anlægger nogle udluftningsgange eller udgravninger rundt omkring mellem husene i Fælledby, hvor metanen så skal ventilere ud i luften og blive opblandet med atmosfærens luft for at tage noget af det tryk, der kan være. Hvis metanen og de giftige stoffer bliver ledt op gennem disse såkaldte biovinduer i de store mængder, som Bakonyvári har målt, bliver gasserne ikke nødvendigvis fortyndet sikkert i luften. Hvis man ikke har konkrete målinger, der viser, hvor meget forurening biovinduerne faktisk kan nedbryde, er der en risiko for, at de i stedet fungerer som koncentrerede udslip af giftige gasser. Det betyder, at der kan komme skadelige gasser op lige dér, hvor mennesker, familier og børn vil færdes.
Imidlertid vil et tryk, som det Bakonyvári har målt i sprækkerne på fodboldbanen, sandsynligvis medføre, at den mikroorganismekultur, som burde omdanne metanen til CO2, ikke kan følge med. Hvis biovinduerne ikke virker, vil der sive metan i alt for høje koncentrationer op mellem husene, og det er farligt.
Der er altså en række forhold, som Fælledby ifølge eksperten omgående bør tage med i sine afværgeforanstaltninger og på den måde sikre byggeriet. Indtil det er sket, bør byggeriet ifølge Bakonyvári sættes på hold, så bygningsarbejdere og andre, der opholder sig på byggepladsen, ikke udsættes for eksplosions- og kvælningsfare. Desuden skal strategien med biovinduer og passiv udluftning gentænkes, da det er tvivlsomt, at den eksisterende model kan håndtere de store mængder metangas, der genereres. Endelig må der udarbejdes en metode, hvorpå man – om muligt – kan forudsige, hvordan gassen bevæger sig på, og eventuelt kortlægge den.
Det er muligt, at de ekstra foranstaltninger kan bringe økonomien i byggeriet i fare, men det vil være forbundet med væsentlig risiko at fortsætte byggeriet uændret.
Fælledby afviser kritik
Arbejderen har forelagt Fælledby og Københavns Kommunes Klima-, Miljø- og Teknikforvaltning de kritikpunkter, som er rejst i Bakonyváris oplæg. Fælledby afviser kritikken, idet man blandt andet anfører, at der ikke er tale om “nye oplysninger” i Bakonyváris speciale, og at gassens bevægelse er velkendt. Fælledby mener derudover, at Arbejderens journalistik på spørgsmålet om byggeri på Amager Fælled “har karakter af skræmmekampagne”. Det skriver Simon Madsen, ekstern konsulent for Fælledby, til Arbejderen.
Københavns Kommune er ikke vendt tilbage med kommentarer inden udløb af redaktionens svarfrist.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
