Naturligvis vil Djursland, ligesom Århus og andre steder hvor Nato har opstillet missilsystemer og våbenammunitionsfabrikker- rettet mod Rusland, blive bombemål i en krigssituation. Logik for burhøns.
På lørdag samles lokale borgere for at protestere over beslutningen om at opstille et missilsystem på Flyvestation Tirstrup på Djursland.
– Vi ønsker ikke at bo ved siden af et bombemål, fortæller Thomas Nørgaard til Arbejderen.
Han er aktiv i Fredsgruppen Djursland og bor i landsbyen Nimtofte på Djursland.
– Vi har brug for en åben samtale hvor vi kan debattere om den hovedløse, automatiske oprustning skaber mere fred og sikkerhed – eller om den gør det modsatte. Regeringen og Forsvaret giver indtryk af, at missilerne kun er defensive: “Det er jo bare et forsvarssystem – er det ikke godt?”, lyder argumentet. Men distinktionen mellem forsvar og angreb halter – ikke mindst efter regeringen også har besluttet at investere i langtrækkende missiler, der kan ramme Rusland.
– Når vi samtidig, som det første NATO-land tillader ukrainsk våbenproduktion på dansk jord, så er helhedsbilledet af Danmark ikke glansbilledet af et fredeligt land, påpeger Thomas Nørgaard.
Forsvarsministeriet meddelte i sidste uge, at det nye missilsystem (NASAMS), skal opstilles på flyvestationen, hvor der også skal udstationeres soldater, der skal trænes i at bruge systemet.
Det betyder i praksis, at der vil blive oprettet en kasserne, advarer fredsgruppen.
– Udover at være pladskrævende, larmende og energislugende, så er kaserner og militærbaser generelt store kilder til forurening, herunder PFAS-forurening. Men det er jo ikke noget problem efter at Folketinget i september 2025 vedtog en særlov, som tillader forsvarsministeren at ignorere centrale dele af plan- og miljølovgivningen når der skal
bygges militære anlæg.
Læs også
Forsvarsministeren vil sætte miljølove og klageret ud af kraft for at bygge militære anlæg og våbenfabrikker
Det er partierne bag forsvarsforliget der har besluttet at indkøbe missilsystemerne. Indkøbet løber op i 58 milliarder kroner – og er dermed et af de største våbenkøb i nyere tid. Det er mere end dobbelt så mange penge end de 19-25 milliarder kroner, som partierne oprindeligt var blevet enige om at afsætte til indkøbet.
Vil oplyse og rejse debat blandt lokale
På lørdag klokken ti tropper fredsaktivisterne op foran flyvestationen med bannere med budskaberne: “NEJ TIL DJURSLAND SOM BOMBEMÅL”, “NEJ TIL KRIG”, “NEJ TIL MILITARISERING AF DJURSLAND”.
Herefter tager de til Brugsen i Tirstrup for at dele flyers ud og komme i dialog med de lokale borgere.
– Kom med på lørdag. Bliv aktiv i fredsarbejdet. Lad os sammen prøve at trække i anden i retning… Vi håber, at få de lokale i tale. Der er i den grad brug for oplysning om konsekvenserne af missilerne og den øgede oprustning for vores lokalsamfund, for Danmark og resten af Europa.
Vi ønsker ikke at bo ved siden af et bombemål. Vi har brug for en åben samtale hvor vi kan debattere om den hovedløse, automatiske oprustning skaber mere fred og sikkerhed – eller om den gør det modsatte.
Thomas Nørgaard, Fredsgruppen Djursland
Thomas Nørgaard er ikke “kun” bekymret over planerne om at opsætte et missilsystem i hans nærområde.
Det handler også om den generelle øgede oprustning og militarisering, som missilerne er udtryk for.
– Oprustning er ikke vejen til fred og sikkerhed, kun til eskalation, krig og foragt for liv. De eneste, der får noget ud af oprustning, er militærindustrien og politikere der profilerer sig ved at skræmme almindelige mennesker med overdreven krigsretorik, påpeger Thomas Nørgaard.
Civil lufthavn militariseres
Missilerne skal opstilles på Flyvestation Tirstrup, der ligger lige ved siden af den civile Aarhus Lufthavn.
Staten købte i december sidste centrale dele af Aarhus Lufthavn, herunder landingsbanen og kontroltårnet, med det formål at bruge lufthavnen militært til danske fly og NATO-fly.
– Vi er frustrede over militariseringen af Aarhus Lufthavn. Militariseringen af Aarhus Lufthavn – og nu også opstillingen af missilerne – gør også den civile lufthavn til et oplagt bombemål, advarer Thomas Nørgaard.
Hverken borgere eller byråd er blevet hørt
Beslutningen om at opstille missilsystemet i det lille samfund og lige ved siden af den civile flyvestation på Djursland er truffet uden at inddrage hverken byrådet eller de lokale borgere.
– Byrådet er ikke blevet inddraget på nogen måde. Man burde have spurgt os i byrådet, inden så vigtig en beslutning blev truffet. Desto mere militær i området, desto større er chancen jo for at vi bliver et bombemål, siger Enhedslistens medlem af byrådet i Syddjurs Kommune, Jesper Yde Knudsen til Arbejderen.
Han uddyber:
– Jeg går ud fra, at vi inden længe vil få en orientering om Forsvarsministeriets planer – herunder om missilforsvaret og om oprettelsen af en eventuel kasserne. Og så vil jeg da spørge ind til, hvad det kommer til at betyde for vores område – og herunder også hvad det kan få af konsekvenser for de lokalplaner, vi har vedtaget.
Han er godt klar over, at forsvarsministeren kan tilsidesætte eventuelle lokalplaner og diverse miljølovgivning, når der skal bygges militære anlæg.
– Det er da betænkeligt, at Forsvarsministeriet bare kan tilsidesætte vores demokratisk vedtagne lokalplaner. Lokalplanerne er jo udarbejdet af en årsag – nemlig at vi lokale politikere og lokalbefolkningen kan fastlægge, hvordan et område skal anvendes og forvaltes. Derfor bør os der bor i området, selvfølgelig inddrages i den her slags beslutninger.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


