Svar
Kære Viggo.
Tak for dit åbne brev.
Lad mig lige begynde et andet sted end ved uenighederne. Jeg er ikke i tvivl om, at det, der driver jer i Palæstinanetværket, er en dyb og oprigtig fortvivlelse over den menneskelige lidelse, vi alle er vidner til i Mellemøstregionen. Den fortvivlelse deler jeg, og det er en afmagt, jeg tror, mange af vores medlemmer i Gymnasielærerne genkender. At I rejser sagen, ser jeg som et udtryk for engagement og medmenneskelighed.
Som formand er mit ansvar først og fremmest at varetage gymnasielærernes interesser.
Jeg har imidlertid også tidligere over for dig redegjort for Gymnasielærernes hovedbestyrelses vurderinger af de forslag og synspunkter, som Palæstinanetværket har rejst. Jeg har desuden i vores medlemsblad konkret forholdt mig til jeres demonstration foran GL. Disse vurderinger står fortsat ved magt, og jeg finder det ikke nødvendigt at gentage den diskussion her.
Jeg noterer din påstand om, at jeg som formand for Gymnasielærerne skulle være medansvarlig for ATP’s investeringer og dermed for de handlinger, som I forbinder med disse investeringer. Det ansvar kan jeg ikke genkende. Det er korrekt, at jeg sidder i Akademikernes bestyrelse, men det giver mig hverken beslutningskompetence over ATP’s investeringer eller ansvar for ATP’s konkrete investeringsbeslutninger.
ATP er i vid udstrækning reguleret af Folketinget og den gældende lovgivning, og henvendelser om ATP’s dispositioner rettes derfor mest hensigtsmæssigt direkte til ATP’s bestyrelsesformand – eller til Folketinget. Jeg vil gerne understrege, at vi har gjort Akademikerne opmærksom på, at denne diskussion finder sted.
Det betyder naturligvis ikke, at medlemmer ikke kan have stærke holdninger til ATP’s investeringer eller til krigen i Gaza. Det kan de, og det respekterer jeg fuldt ud. Jeg respekterer også Palæstinanetværkets ret til at organisere jer, demonstrere og kritisere ledelsen i GL. Sådan skal det være i en demokratisk medlemsorganisation, og jeg er grundlæggende glad for, at vi i GL har så aktive og engagerede medlemmer.
Vi kommer dog ikke nødvendigvis til at være enige om, hvilken rolle Gymnasielærerne som fagforening bør spille i denne sag. Og jeg mener, at vi skylder hinanden at skelne mellem politisk uenighed om, hvad en fagforenings rolle er, og et personligt ansvar i denne sammenhæng.
Som formand er mit ansvar først og fremmest at varetage gymnasielærernes interesser og sikre de bedst mulige vilkår for undervisning, uddannelse og professionelt virke. Det er det mandat, medlemmerne har givet mig, og det er det ansvar, jeg forsøger at leve op til.
Med venlig hilsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
