Hvor er ambitionerne og de konkrete forslag om fred, diplomati, mægling, konfliktforebyggelse og løsninger med ikke-militære midler?
Sådan lyder spørgsmålet fra Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) efter at have læst regeringsgrundlaget.
– Der står intet om fredelige løsninger på verdens krige og konflikter. Regeringsgrundlaget koncentrerer sig om oprustning. Det er, som om den nye regering tror, at hvis bare vi opruster nok, så får vi fred, siger bestyrelsesmedlem i RIKO Jørn Boye Nielsen til Arbejderen.
Ud over at være aktiv i RIKO er han medforfatter til bogen “International konfliktløsning” og forfatter til bogen “Håndbog i konfliktløsning”.
Fattigdomsbekæmpelse og udviklingshjælp halter
Når det gælder alle de ikke-voldelige redskaber, der kan skabe varig sikkerhed i landene omkring Danmark – og dermed også herhjemme – på lang sigt, så er der slet ikke den samme opmærksomhed og prioritet i regeringsgrundlaget, konstaterer RIKO.
– Den nye regering baserer sin sikkerhedspolitik på oprustning. Men sikkerhed er andet end bomber og kanoner. Sikkerhed er at bekæmpe fattigdom, støtte klimaomstilling og sikre folk gode levevilkår, især i ulandene. Meget af den usikkerhed og de konflikter, der findes i verden, kan ikke løses med bomber. Der skal investeringer i uddannelse og arbejdspladser til. Desværre mangler hele den tilgang og måde at tænke på i regeringsgrundlaget, mener Jørn Boye Nielsen.
Hans kollega i RIKO, Kristian Dalsgård Svendsen, undrer sig over, at udviklingsbistanden kun er nævnt én enkelt gang i afsnittet om udenrigs- og sikkerhedspolitik i regeringsgrundlaget.
Regeringsgrundlaget koncentrerer sig om oprustning. Det er, som om den nye regering tror, at hvis bare vi opruster nok, får vi fred.
Jørn Boye Nielsen, RIKO
– Det norske fredsforskningsinstitut PRIO har dokumenteret, at udviklingsbistand kan reducere voldelige konflikter, når den styrker demokrati, retsstat og økonomisk tryghed. Og herhjemme opfordrer en bred alliance af Folkekirkens Nødhjælp, Danske Rederier og Center for Militære Studier til at se udviklingsbistanden som en sikkerhedspolitisk nødvendighed, fordi klimaforandringer og pirateri ikke kan håndteres med kampfly, siger Kristian Dalsgård Svendsen til Arbejderen.
Han minder om, at Danmark fortsat sidder i FN’s Sikkerhedsråd – med en erklæret målsætning om at forebygge konflikter.
– Hele spørgsmålet om at sikre fred og sikkerhed ved hjælp af mægling og konfliktforebyggelse nævnes stort set ikke i afsnittet om den nye regerings udenrigs- og sikkerhedspolitik – på trods af at Danmark sidder i FN’s Sikkerhedsråd til udgangen af 2026 med netop forebyggelse som erklæret prioritet, påpeger Kristian Dalsgård Svendsen.
Men når det gælder oprustning, så går Danmark forrest, påpeger Jørn Boye Nielsen:
– Den nye regering lægger stor vægt på oprustning, når det gælder om at skabe sikkerhed og svare på de kriser, verden står midt i. Danmark er et af de lande, der opruster mest per indbygger i verden. Mens man intet gør for at få fredsprocesser i gang.
Læs også
Oprustning rækker videre end Danmark
Oprustningen rækker langt ud over Danmarks grænser. Står det til regeringen, skal Arktis ikke længere være et lavspændingsområde. Den nye regering vil arbejde for en “permanent NATO-tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten med kapaciteter til lands, til søs, i luften og i rummet”.
Og i EU vil den nye regering arbejde for, at EU får mere magt over landenes udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det skal konkret ske ved at gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal via EU i udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, lyder forslaget fra den nye regering.
Herudover vil regeringen prioritere at indkøbe militært materiel hos danske og europæiske våbenfirmaer og arbejde for, at dansk og europæisk våbenindustri kommer “op i gear”.
Endelig skal den militære opbygning i EU “accelereres”, så EU når sit mål om “forsvarsparathed” inden 2030.
– Der er gennemgående en sort-hvid opfattelse af verden: Vi er de gode sammen med EU og NATO – Rusland er de onde, konstaterer Jørn Boye Nielsen.
Den nye regering lover at være “urokkelig” i den militære støtte til Ukraine.
I onsdags sendte regeringen 4,4 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine. Det er den 30. militære støttepakke, som et flertal i Folketinget har valgt at sende til Ukraine. Dermed er den samlede danske militære støtte til Ukraine op på over 70 milliarder kroner siden krigens start i 2022.
– I stedet kunne den nye regering vælge, at Danmark skal spille en rolle som mægler og presse på for forhandlede løsninger i eksempelvis krigen mellem Ukraine og Rusland. Det er skuffende, at de fredelige løsninger ikke bliver italesat i regeringsgrundlaget. Det vil spare Danmark – og de øvrige involverede lande – for milliarder af kroner og for menneskelig lidelse, hvis vi kan undgå militær oprustning i Ukraine og får fred, påpeger Jørn Boye Nielsen.
Forpligter Danmark til fast årlig oprustning
Regeringsgrundlaget binder partierne til hvert eneste år at afsætte fem procent af bruttonationalproduktet (BNP) til militær og beredskab.
Regeringen “… er fast besluttet på, at udgifterne til forsvar og beredskab udgør mindst fem procent af BNP i 2030 – hvoraf 3,5 procent afsættes til forsvar”.
Det svarer til en ekstraudgift på 90 milliarder kroner hvert eneste år til militær og oprustning og oprustning i forhold til det nuværende budget.
– Vi får ikke en fredeligere verden af oprustning. Oprustningen har højst en psykologisk virkning, fordi nogle måske føler sig mere sikre. Desuden koster oprustningen rigtig mange ressourcer, der kunne være brugt på grøn omstilling og udviklingshjælp og diplomati, påpeger Jørn Boye Nielsen.
Han opfordrer til at støtte op om Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne for, at for hver 100 kroner, der bliver brugt på oprustning, skal der afsætte fem til at fremme fred.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

