Boganmeldelse
Kampfly er 24 procent dyrere end budgetteret
Udgifterne til de 27 første F-35-kampfly er – foreløbig – blevet 14 milliarder kroner dyrere end hidtil oplyst.
Det fremgår af en omfattende kritik af Forsvarsministeriet fra Statsrevisorerne og RIgsrevisionen.
Da Folketinget i 2017 besluttede at købe 27 F-35-kampfly, vurderede Forsvarsministeriet at det ville koste 57 milliarder kroner at anskaffe, drive og vedligeholde kampflyene i 30 år.
Men – efter at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har indledt en undersøgelse af de reelle udgifter ved flyene – har Forsvarsministeriet hævet udgiften til 71 milliarder i 2017-priser. Det svarer til en fordyrelse på 25 procent.
Rigsrevisionen kalder det “utilfredsstillende”, at ministeriet i så mange år har undervurderet udgifterne til kampflyene.
Forsvarsministeriet har overfor Folketinget helt frem til januar i år fastholdt sine oprindelige beregninger på udgifter for 57 milliarder kroner. På trods af, at erfaringer fra andre lande som Storbritannien, Norge og Holland – der købte kampflyene tidligere end Danmark – viser, at driften af kampflyene har været dyrere end forventet.
“Ministeriet burde have fulgt op på udgiftsstigninger og opdateret skønnet for de samlede udgifter tidligere”, lyder kritikken.
Nu opfordrer Rigsrevisionen Forsvarsministeriet til fremover følger de faktiske udgifter meget tættere. når man foretager milliardindkøb.
Det gælder især indkøbet af yderligere 16 F-35-kampfly, som blev besluttet sidste år.
Kun halvdelen af pengene til fysiske rammer når ud i daginstitutionerne
Landets kommuner har kun budgetteret med halvdelen af de i alt tre milliarder, som regeringen og KL har aftalt at bruge på at forbedre de fysiske rammer i daginstitutionerne.
Det viser en gennemgang af kommunernes budgettal, som BUPL har foretaget.
Analysen vækker stor bekymring i BUPL, fordi investeringerne skulle bidrage til højere kvalitet og bedre trivsel for børnene.
– Det er dybt skuffende. Vi ved fra kvalitetsundersøgelsen fra sidste år, at tre ud af 10 børnehaver har utilstrækkelig kvalitet. Når kommunerne afsætter så få midler, betyder det, at de kvalitetsforbedringer, der var lagt op til på de fysiske rammer, bliver forsinket eller slet ikke bliver til noget, siger Lars Søgaard Jensen, der er medlem af BUPLs forretningsudvalg med ansvar for de kommunale budgetter og rammer.
Han har et klart budskab til den nye regering:
– Den nye regering bør binde en del af anlægsmidlerne i de kommende økonomiaftaler til bedre fysiske rammer til daginstitutionerne. Der er behov for, at den nye regering har fokus på reelle velfærdsforbedringer hos kommunerne. Når KL og regeringen aftaler at sætte et beløb af til daginstitutioner, så skal de også fra papiret og ud i de fysiske rammer på stuerne til de små børn og pædagoger, siger Lars Søgaard Jensen.
Ifølge BUPL er de fysiske rammer spiller en afgørende rolle for børns trivsel, udvikling, leg og deltagelse i fællesskaber.
Og bedre indeklima, mindre støj og mere plads til at dele børnene op i mindre grupper giver bedre muligheder for nærvær, tryghed og stærke pædagogiske miljøer.
– Det er svært at skabe ro, nærvær og gode børnefællesskaber, hvis børn og medarbejdere hver dag er omgivet af støj, trange forhold eller et dårligt indeklima. Derfor er det bekymrende, at de investeringer, som skulle forbedre kvaliteten, endnu ikke er blevet omsat til virkelighed, siger Lars Søgaard Jensen.
200 ansatte på danske universiteter: Vores studerende skal ikke retsforfølges
200 ansatte på danske universiteter siger i et åbent brev i Information fra over for retsforfølgelsen af fem studerende på Københavns Universitet, der deltog i en fredelig blokade på deres eget universitet for at kræve akademisk boykot af samarbejdet med israelske universiteter.
Retssagen starter op den 24. og 25. juni i Københavns Byret. Her er de fem studerende sigtet for husfredskrænkelse på deres universitetet. Og de får nu støtte fra ansatte på landets universiteter.
“Det burde vække alvorlig bekymring hos alle, der mener, at danske universiteter skal være et sted, hvor studerende kan øve og udøve kritisk tænkning gennem demokratisk praksis”, skriver de ansatte bl.a. i det åbne brev, og fortsætter:
“Det er et grundlæggende demokratisk problem, når fredelige studenterprotester ender i straffesager. Vores studerende skal ikke retsforfølges, og det burde vores universitet gøre klart over for politiet og anklagemyndigheden. Besættelser og konfrontatorisk studenteraktivisme er ikke et brud med universitetets demokratiske tradition og historie – det er en væsentlig del af den”.
Opgør med urealistiske kropsidealer
Muskelsvindfonden vil med kampagnen “Pærfekt” gøre op med ensidige og urealistiske kropsidealer.
Muskelsvindfonden vil udfordre de kropsidealer, som unge hver dag møder på sociale medier, på uddannelsesinstitutionerne og i mediebilledet.
Konkret skal studerende på ungdomsuddannelserne tilbydes et gratis forløb, hvor de ser og tegner kroppe i forskellige former og størrelser, som verden virkelig ser ud, og ikke som de fremstilles på de sociale medier. Det skal give dem et afsæt til at diskutere perfekthedskulturen.
Muskelsvindfonden er bekymrede for, hvad der sker, hvis vi alle forsøger at passe ind i det samme ideal.
– Vi fylder os med tanker om at glat hud, flade maver og skarpe kindben er vejen til succes, kærlighed og accept. Men hvem bestemmer egentlig, hvad der er smukt?, spørger formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen.
Samme budskab lyder fra Børns Vilkår, der støtter op om kampagnen.
– Det farlige er ikke, at en ung gerne vil se godt ud. Det farlige er, når en ung begynder at tro, at deres værdi afhænger af, om de har den rigtige kæbe, den rigtige krop eller får nok likes. På BørneTelefonen og HØRT hører vi fra unge, der ikke føler sig pæne nok, stærke nok eller “normale nok”. Det fylder i deres liv og hverdag, fordi det kan få dem til at føle, at deres helt almindelige krop er forkert. Og når man hele tiden føler sig forkert, kan det gå ud over selvværdet, trivslen og modet til at være sig selv, siger ungefaglig konsulent i Børns Vilkår, Anders Koefoed.
I en undersøgelse fra Sex og Samfund svarer halvdelen af de unge mellem 15-18 år, at udseendet er vigtigt for at blive accepteret.
Alle ungdomsuddannelser kan få besøg af kampagnen. Det er gratis og tilmelding sker på paerfekt.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
