Nyhedskommentar
Antallet af langtidssygemeldte danskere er steget betydeligt de seneste år. I 2021 var det 20 procent af de sygemeldte, som nåede forbi de 26 ugers fravær, som definerer en langtidssygemelding. I 2025 var tallet steget til 29 procent. Og hvad værre er, viser tallene også en stigning af yngre lønmodtagere, under 40, som ender i langvarige sygdomsforløb.
Udviklingen har fået pensionsselskaberne til at slå alarm, for pengene fosser ud af selskaber, men nok så væsentligt så gemmer der sig rigtig levende mennesker bag disse tal, som helt eller delvis har mistet arbejdsevnen og står til erstatning fra deres forsikring mod tab af erhvervsevne via deres faglige organisationer eller private pensionsordninger. 10,5 milliarder måtte forsikringsselskaberne udbetale sidste år.
En sørgelig statistik
I 1. kvartal i 2025 var der godt 4000 helårsmodtagere under 40 år, der modtog en erstatningsudbetaling for tab af arbejdsevne, mod 2500 i 1. kvartal 2021.
Det samlede antal af helårsmodtagere af erstatning for tab af arbejdsevne er cirka 88.000 personer i 2025 mod 70.000 i 2021.
Siden 2022 er der sket en stigning på 20 procent af danskere, som forlader arbejdsmarkedet i utide, konkluderer statistikken fra Brancheforeningen for forsikring og pension.
Graver man dybere ned i statistikken, viser den, at der en klar overvægt af faglærte og ufaglærte i denne store gruppe, og ud af de 88.040 der i sidste kvartal i 2025 var fuldtidsmodtager af tabt erhvervsevne, udgjorde kvinderne 64 procent.
Vi ved godt, at vi lever i et brug og smid væk-samfund, men at det også gælder den menneskelige arbejdskraft, er hård kost og kræver handling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
