EU indgår handelsaftaler med det globale syd
EU har igennem mange år følt sig presset af USA og Kina. Kampen om markederne mellem de tre store økonomier er gået ind og accelererer. Det bliver interessant at se, hvordan forholdet mellem EU og Kina vil udvikle sig de næste år. Vil der blive et tættere samarbejde om handel, eller vil konkurrencen blive skærpet? skriver Svend Erik Christensen i denne blog.“EU og Mexico er forpligtet til et tæt strategisk partnerskab. Dagens moderniserede aftaler fastlægger vores fælles vision for fremtiden og vil give mange fordele for begge parter. Vi vil øge handel og investeringer for at støtte job og vækst og samarbejde på tværs af en række politikområder. Sammen vil vi forme en bedre fremtid for vores borgere og planeten ved at finde fælles fodslag i opretholdelsen af globale institutioner, fremme ren vækst og fremme menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene.”
Sådan udtalte EU’s Ursula von der Leyen, da EU og Mexico indgik en ny handelsaftale den 22. maj.
Dette er den nyeste af mange handelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande.
Aftalen med Mexico fremhæves af EU-kommissionen som en stor fordel for de europæiske landmænd med lavere toldsatser, da Mexico er nettoimportør af fødevarer.
Nu vil Mexico ifølge aftalen beskytte 232 spiritus- og yderligere 336 europæiske geografiske betegnelser på vine, øl og fødevarer. Altså en aftale mod kopiprodukter af europæisk vin og spiritus.
Herudover åbner aftalen op for, at europæiske virksomheder kan byde på statslige kontrakter på linje med mexicanske virksomheder. Ligesom europæerne får adgang til forskellige serviceydelser som eksempelvis finansielle tjenester og søfart.
Aftalen med Mexico er som sagt kun en af mange lignende aftaler, som EU har indgået de seneste måneder. Der tegner sig et klart billede.
I sin State of the Union-tale i 2025 slog Ursula von der Leyen fast, at EU skal sikre sin uafhængighed og plads i verden gennem “diversification and partnerships“.
Denne politik føres ud i livet af den nye kommissær Jozef Síkela for internationalt partnerskab. Men ikke nok med det. Det skal ske i et parløb med kommissær Maros Šefčovič for handel og EU’s udenrigschef Kaja Kallas.
Tænketanken Europa beskriver det således, at det “markerer et brud med den tidligere fragmenterede struktur, hvor handel, udvikling og udenrigspolitik ofte fungerede i siloer.
Målet er en fælles styringsramme for EU’s eksterne økonomiske politik, hvor bistand, investeringer, råstofstrategi og handelsaftaler indgår i én strategisk samlet aktivitet”.
Har indgået over 70 aftaler
EU har i dag handels- og investeringsaftaler med mange lande og regioner.
Det er over 70 aftaler.
Flere af dem er indgået de seneste måneder. Her er et kort overblik: Indonesien i september 2025, Japan i oktober 2025, Singapore i oktober 2025, Sydkorea i oktober 2025, New Zealand i oktober 2025, Canada i oktober 2025, Vietnam i oktober 2025, Indien i januar 2026, Australien i marts 2026, Mexico i maj 2026.
Herudover underskrev EU i begyndelsen af april 2025 og de fire sydamerikanske lande Argentina, Brasilien, Paraguay og Bolivia den såkaldte Marcosur-aftale.
Det skete efter 25 års forhandlinger og udbredt modstand i flere EU-lande og i de fire lande i Sydamerika. Man kan spørge sig selv: Hvorfor har EU så stor fart på med at indgå handelsaftaler?
EU har indgået mere end 70 handels- og investeringsaftaler med lande og regioner over hele verden. Flere af dem er indgået de seneste måneder.
Det korte svar er den globale konkurrence.
EU har igennem mange år følt sig presset af USA og Kina. Det har EU mange gange italesat.
I september 2024 udgav Kommissionen rapporten Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne, skrevet af den tidligere direktør for den Europæiske Centralbank Mario Draghi.
I denne rapport blev det beskrevet, hvordan EU sakker bagud i konkurrencen med de to store økonomier Kina og USA.
Det kan tydeligt ses, at rapporten har givet EU blod på tanden med at indgå aftaler med det globale syd.
Trump i Det Hvide Hus har også i vid udstrækning været med til at få EU til at handle og finde andre samarbejdspartnere end USA. Kampen om markederne mellem de tre store økonomier er gået ind og accelererer.
Det bliver interessant at se, hvordan forholdet mellem EU og Kina vil udvikle sig de næste år. Vil der bliver et tættere samarbejde om handel, eller vil konkurrencen blive skærpet?
Lukkethed om handelsaftaler
Det er interessant at se, at der har været meget lidt offentlighed om de mange handelsaftaler, som EU har indgået. Det er stort set kun Mercosur-aftalen, som har været fremme i den offentlige debat.
Det er blandt andre NOAH, som har ytret sig.
I et indlæg tilbage fra 21. januar 2026 skriver organisationen om aftalen: “Den såkaldte “bøffer for biler”-aftale vil øge europæisk eksport af industrivarer som biler og landbrugskemikalier til Mercosur-landene, mens de sydamerikanske lande vil eksportere landbrugsvarer som blandt andet soja og kød til EU. Aftalen tjener landbrugsindustriens interesser på begge kontinenter, mens den forværrer situationen for oprindelige folk og afskovning”.
Der har været meget lidt debat om de andre handelsaftaler.
Den manglende EU-kritik giver sig også udslag i befolkningens stigende opbakning til EU og dens politik.
I en meningsmåling fra Tænketanken Europa, som blev offentliggjort for en god måned siden, støtter 52 procent, at der sker en “styrket Europas strategiske selvstændighed fra USA og Kina”, mens kun fire procent ønsker et “tættere samarbejde med USA gennem EU (handel, teknologi, sikkerhed)”.
Vi må vel erkende, at vi mangler den tværpolitiske EU-modstand, som kan analysere og formidle viden om EU’s politik.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.