Boganmeldelse
Er der brug for læreren om ti år? Spørgsmålet vender tilbage med jævne mellemrum, hver gang ny teknologi lover at gøre undervisningen hurtigere og mere effektiv. Med kunstig intelligens er det kommet tættere på end før. Programmer kan allerede skrive, forklare, oversætte og rette opgaver på få sekunder.
Det er ikke mærkeligt, hvis nogle lærere bliver usikre på, hvad deres rolle egentlig skal være fremover. Spørgsmålet ser dog anderledes ud inde fra et klasselokale end fra en teknologikonference eller en politisk strategi.
Mange unge tilbringer i forvejen det meste af deres dag foran en skærm. Derfor bliver skolen også et af de få steder, hvor man stadig sidder fysisk sammen om noget, der ikke kan redigeres eller scrolles væk.
Undervisning handler selvfølgelig om viden, men den opstår sjældent så ordnet, som man forestiller sig. Nogle af de bedste timer begynder faktisk med noget, der ikke fungerer. En elev misforstår en tekst. En diskussion går i stå. Nogen siger noget upræcist, som alligevel får resten af klassen til at tænke videre. Det er svært at sætte på formel. Måske er det også derfor, det er svært at erstatte.
Digitale værktøjer kan meget. Elever kan få hurtige forklaringer, hjælp til struktur og svar med det samme. Det bruger mange allerede hele tiden, også i gymnasiet.
Jeg oplever ofte elever, der nærmest automatisk åbner en chatbot, så snart de møder noget vanskeligt. Det giver god mening. De er vant til, at problemer skal kunne løses hurtigt.
Undervisning er bare ikke altid hurtig. Nogle gange er pointen netop, at man bliver i tvivlen lidt længere. Det mærker man især i de fælles samtaler, ikke fordi de altid er gode dog. Tværtimod kan de være rodede, træge og fulde af omveje.
Der sker dog noget særligt, når elever er nødt til at reagere på hinanden i stedet for bare på en skærm. En elev siger noget klodset. En anden protesterer. Stemningen ændrer sig lidt i lokalet. Den slags øjeblikke er svære at planlægge, men de betyder mere, end man måske tror.
Mange unge tilbringer i forvejen det meste af deres dag foran en skærm. Derfor bliver skolen også et af de få steder, hvor man stadig sidder fysisk sammen om noget, der ikke kan redigeres eller scrolles væk.
Det lyder måske banalt, men jeg tror faktisk, det kommer til at betyde mere i de kommende år, ikke mindre. Det betyder ikke, at læreren skal stå og konkurrere med kunstig intelligens på viden eller hastighed. Det ville være en mærkelig kamp at gøre til skolens projekt.
Til gengæld tror jeg, at lærerrollen bliver vigtigere som noget andet. En der kan fastholde koncentrationen, stille spørgsmål og insistere på, at ikke alle svar behøver komme med det samme.
Jeg mærker allerede nu, at mange elever bliver urolige, hvis der ikke hurtigt findes en løsning eller en klar konklusion. Evnen til at tænke hænger imidlertid også sammen med evnen til at opholde sig i usikkerhed lidt længere, end man har lyst til. Det er nok dér, jeg for alvor bliver skeptisk over for forestillingen om den fuldt automatiserede undervisning.
Det skyldes ikke, fordi teknologien er farlig eller værdiløs, men fordi den næsten altid er designet til at gøre ting lettere og mere gnidningsfrie. Skole og undervisning har nogle gange brug for det modsatte. Modstand. Fordybelse. Tid.
Derfor tror jeg heller ikke, at spørgsmålet kun handler om, hvorvidt læreren findes om ti år. Det handler mere om, hvilken skole man ønsker. Om undervisning først og fremmest skal være noget, der leverer hurtige løsninger, eller om der stadig skal være plads til langsom tænkning mellem mennesker i det samme rum.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
