– Jeg er presse! Jeg er fucking presse! Man slår ikke på pressen! Jeg gør bare mit arbejde!
Arbejderens udsendte journalist, Marc B. Sanganee, forsøger igen og igen at overbevise politiet om, at han har ret til at være til stede og dokumentere den politivold, der udspiller sig for øjnene af ham en tidlig morgen den 13. maj.
Arbejderen har fået et tip om, at en gruppe aktivister blokerer Mærsk-hovedkvarteret for at gøre opmærksom på den danske transportgigants – fortsatte – leveringer af militært udstyr og andre varer til Israel, heriblandt til de ulovlige bosættelser.
Og nu er politiet gået i gang med at rydde blokaden: De har indsat hunde og slår løs med knipler mod aktivisterne, der sidder fredeligt foran indgangen til Mærsk.
Arbejderens journalist er helt tæt på begivenhederne og dokumenterer, hvordan politiet med knipler slår løs på de fredelige demonstranter.
Han mærker også volden på egen krop og bliver slået med en knippel på skulderen. Politiet pudser også en politihund på ham. Hunden hopper op af ham, men han bliver dog ikke bidt.
Politiet beordrer journalisten til at “gå væk” og forsøger at skubbe journalisten væk – på trods af at han har sit pressekort synligt fremme og tydeligt gør opmærksom på, at han er journalist.
Han bliver tvunget til at trække sig nogle meter tilbage – men insisterer på, at han, som en del af pressen, har ret til at være tæt på begivenhederne, så han kan dokumentere, hvordan politiet talrige gange slår aktivisterne med knipler og sætter hunde ind.
Artiklen fortsætter…
Med sin mobiltelefon filmer han politiets voldsomme brug af knipler mod demonstranterne, der bliver slået på ben og arme.
Hans video går efterfølgende viralt og er i skrivende stund blevet set over tre millioner gange alene på Arbejderens profiler på Facebook og Instagram. (En lang række andre profiler verden over har også delt videoen).
Tre af landets advokater med speciale i politivold vurderer, at videoen vil være vigtigt bevismateriale i et eventuelt retsligt efterspil.
Artiklen fortsætter…
Politiets vold mod Arbejderens journalist, forsøget på at forhindre ham i at være tæt på begivenhederne under blokaden og på at skræmme ham fra at udføre sit arbejde vækker vrede hos de danske mediers brancheorganisation, Danske Medier.
– I et demokrati er det afgørende, at medierne kan dokumentere begivenheder af stor offentlig interesse – også når situationerne er konfliktfyldte eller kaotiske. Journalister skal selvfølgelig kunne udføre deres arbejde trygt ved politiindsatser og demonstrationer, siger Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier, til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Historisk har samfundet mange gange været afhængigt af mediers og journalisters dokumentation for at kunne belyse kontroversielle hændelser og efterfølgende placere ansvar. Derfor er det vigtigt, at journalister har reel adgang til at dokumentere begivenheder i det offentlige rum.
– Uanset hvad man måtte mene om en demonstration eller en blokade, må det aldrig føre til, at pressens rolle og rettigheder bliver sat ud af kraft. Pressefriheden gælder også i de situationer, hvor magtanvendelse og myndighedsudøvelse skal kunne tåle offentlighedens blik, fortsætter Dicle Duran Nielsen.
Da blokaden er blevet opløst, og aktivisterne er blevet anholdt, filmer Marc B. Sanganee, hvordan aktivisterne er blevet sat i “futtog” af politiet.
Pludselig kommer en betjent hen til ham og skubber ham – uden varsel – i jorden, fordi han ikke mener, at journalisten er gået langt nok væk. Betjenten mener, at Sanganee “tester” ham. Også dette filmer Sanganee.
Volden og politiets forsøg på at forhindre Arbejderens journalist i at udføre sit arbejde vækker også bekymring hos fagforbundet Dansk Journalistforbund.
– Journalisten skal kunne dokumentere, hvad der foregår. Det er vigtigt for vores demokrati og den almene samfundsoplysning, at pressen har adgang til at kunne dokumentere eksempelvis demonstrationer, der foregår i det offentlige rum. Hvis ikke journalisten står i vejen for politiets arbejde, og hvis han i øvrigt følger politiets anvisninger, så har han ret til at dokumentere, hvad der foregår, siger Lise Møller Schilder, næstforperson i Dansk Journalistforbund, til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Politiet skal ikke skubbe eller true journalister. Det er journalisters arbejde at dokumentere, hvad der foregår, men de skal selvfølgelig gøre det på en måde, så de samtidig sørger for at følge politiets anvisninger. Unødig voldsomhed over for journalister kan skabe en “chilling effect”, hvor andre journalister vil afholde sig fra at dække demonstrationer, happenings og blokader.
Da betjenten kræver at se noget legitimation med Marc B. Sanganees navn på, henviser journalisten til sit pressekort.
Men det officielle pressekort fra Danske Medier, som journalisten er i besiddelse af, preller af på betjenten.
– Find noget andet. Enhver kan lave et pressekort, lyder reaktionen fra betjenten.
Herefter får betjenten journalistens sygesikringskort – som han bruger til at registrere journalisten.
– Jeg føler, at du er en del af det her. Det kan godt være, du har et pressekort. Men det giver dig ikke de rettigheder lige nu. Så du skal forlade området, siger betjenten.
Danske Medier tager afstand fra politiets vold mod Arbejderens journalist og understreger, at pressekort skal respekteres.
– Pressens tilstedeværelse kan og må ikke være et problem i sig selv – den er en del af det demokratiske tilsyn med magten. Et pressekort skal respekteres. Jeg kan i en video, som journalisten har filmet under blokaden, høre den redaktionelle medarbejder råbe, “jeg er presse”, flere gange. Og han har endda behov for at fortælle politiet, at “man slår ikke på pressen”, og “jeg gør bare mit arbejde”. Det lignede ikke Danmark, siger Dicle Duran Nielsen fra Danske Medier.
Et lignende budskab lyder fra Dansk Journalistforbund:
– Enhver kan ikke lave et pressekort. Det er udstedt af Danske Medier og forsynet med vandmærke. Og derfor skal politiet selvfølgelig anerkende, at han har et pressekort, siger Lise Møller Schilder.
Arbejderen har forholdt kritikken fra Danske Medier og Dansk Journalistforbund for Københavns Politi, som nu beklager over for journalisten:
“I ophedede og kaotiske situationer, hvor der skal træffes hurtige beslutninger, kan opstå tilfælde, hvor det kan være svært at have det fulde overblik, ikke mindst når pressen i nogle tilfælde befinder sig helt tæt på situationen. Det kan være noget af forklaringen på det, der skete i onsdags, men jeg vil gerne beklage over for fotografen, hvis vi har begrænset ham i hans arbejde”, skriver ledende politiinspektør Peter Dahl i en mail til Arbejderen.
Han fortsætter:
“Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi i Københavns Politi selvfølgelig respekterer pressefriheden, og journalister og fotografer skal have mulighed for at dokumentere vores arbejde og de begivenheder, der finder sted i det offentlige rum – også når situationerne er konfliktfyldte.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tusind tak til Arbejderen og jeres udsendte journalist/fotograf. Virkeligt godt gået, at det lykkedes jer at dokumentere, hvad der rent faktisk foregik og hvor politiets vold var helt uden for skiven.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, at det måske er lidt forståeligt, at en betjent opfatter Arbejderens journalist som en del af aktionen, da han bar et Palæstina-tørklæde, og dermed tydeligt markerede, hvilken side han stod og står på.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
