På bare tre år har Finland med raketfart taget et opgør med landets mangeårige neutralitet. I april 2023 blev Finland medlem af NATO, og nu tager landet endnu et afgørende skridt og gør op med sit forbud mod at huse atomsprænghoveder på finsk jord.
I 1987 vedtog Finland at forbyde import, fremstilling, besiddelse og detonering af nukleare sprængstoffer på finsk jord i både freds- og krigstid med den såkaldte atomenergilov. Det er den lov, som den finske regering nu vil ændre sammen med en tilhørende straffelov.
Ud over medlemskabet af NATO har Finland også indgået en bilateral baseaftale med USA, som blandt andet betyder, at USA får adgang til hele 15 militære områder i Finland. Finland er det NATO-land, der har den længste fælles grænse med Rusland på 1340 kilometer.
Den konservative koalitionsregering med statsminister Petteri Orpo i spidsen vil tillade atomvåben. Det fremgår af et lovforslag, som forventes at blive diskuteret i den finske rigsdag onsdag den 29. april. Forslaget blev fremlagt den 23. april og har været til høring i forskellige organisationer.
Med lovforslaget maksimerer vi Finlands sikkerhed i en uforudsigelig omverden.
Antti Häkkänen, Finlands forsvarsminister
Regeringen mener, at lovændringen er nødvendig for at leve op til NATO’s krav, men det rækker længere endnu. Ifølge en pressemeddelelse fra forsvarsministeriet sker lovændringen imidlertid ikke kun for at tilfredsstille NATO.
“Lovændringen sikrer forudsætningerne for ikke kun NATO, men også for det bilaterale og multilaterale samarbejde”, skriver forsvarsministeriet. Dermed sigter regeringen blandt andet på USA og baseaftalen.
Desuden mener regeringen, at loven bringer Finland på linje med landets “nærmeste partnere”. Skal man følge regeringens logik, hører de øvrige nordiske lande ikke med til Finlands nærmeste partnere, for både Sverige, Danmark og Norge tillader ikke udstationering af atomvåben i fredstid, og Island forbyder tilmed atomvåben på islandsk jord i både freds- og krigstid.
– Med lovforslaget maksimerer vi Finlands sikkerhed i en uforudsigelig omverden. Ved at ophæve begrænsningerne i lovgivningen for at forsvare Finland styrker vi den forebyggende afskrækkelse, der beskytter Finland, og hæver tærsklen for anvendelse af militære magtmidler mod Finland og alliancen. Lovændringen er nødvendig for Finlands sikkerhed, siger forsvarsminister Antti Häkkänen.
Fredsbevægelsen siger nej tak
Den finske fredsbevægelse er i oprør over regeringens forslag.
“Ændringen vil betyde en betydelig kursændring i Finlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hidtil har Finland stræbt efter at mindske internationale spændinger og fremme nedrustning af atomvåben,” skriver Fredsforbundet, som er en paraplyorganisation for 15 fredsorganisationer.
Organisationen understreger, at hvis Finland tillader atomvåben på finsk jord, befinder landet sig i en helt anden situation end de øvrige nordiske lande.
Samtidig peger Fredsforbundet på, at da Finland gik ind i NATO og derefter indgik en baseaftale med USA, blev forbuddet mod atomvåben ikke anset for at være i strid med aftalerne. Hvis forbuddet afskaffes, kan USA udstationere atomvåben på sine baser uden at give de finske myndigheder besked.
Rådet er også bekymret for, om der kan komme franske atomvåben til Finland, efter at den franske præsident Emmanuel Macron har meddelt, at europæiske lande kan blive en del af Frankrigs atomafskrækkelse.
“Vi vil ikke kunne vide, om der er atomvåben i USA’s kampfly på finske flyvepladser, da USA ikke engang ville være forpligtet til at anmelde dem. Selv om Frankrig nu har foreslået at udvide sit atomvåbenafskrækkelsesmiddel til europæiske partnerlande, ville beslutningsretten om brugen af atomvåben udelukkende ligge hos Frankrig,” skriver Fredsforbundet.
Sikkerhed opbygges gennem fredspolitik, nedrustning, internationalt samarbejde og social retfærdighed.
Finlands Kommunistiske Parti
Desuden mener Fredsforbundet, at alene muligheden for at placere atomvåben på finsk jord svækker Finlands sikkerhed, fordi landet med endnu større sikkerhed bliver mål for et atomangreb fra et andet land.
Samtidig peger forbundet på, at atomafskrækkelse er et ustabilt koncept, som ikke bygger på rationelle og korrekte vurderinger af situationen. Der findes dokumenterede tilfælde, hvor en atomkrig har været tæt på som følge af tekniske fejl eller misforståelser.
Endelig advarer Fredsforbundet mod at normalisere atomvåben og gøre det til en væsentlig del af landets sikkerhedspolitik. Derimod bør Finland mindske sin afhængighed af atomvåben og i stedet fremme atomnedrustning med diplomatiske midler.
Kommunister advarer
Finlands Kommunistiske Parti (SKP) advarer også stærkt mod at tillade atomvåben på finsk jord. Partiet mener, at det vil gøre Finland til en part i en magtkamp mellem stormagter.
“Dette øger ikke sikkerheden, men skaber derimod spændinger og gør Finland til et potentielt militært mål i en krisesituation”, mener SKP.
Atomvåben er et masseødelæggelsesvåben, som truer hele menneskehedens overlevelse, mener partiet og tilføjer:
“Finlands sikkerhed forbedres ikke ved at øge truslen om masseødelæggelse eller ved at blande sig i stormagternes militære doktriner. Sikkerhed opbygges gennem fredspolitik, nedrustning, internationalt samarbejde og social retfærdighed.”
I stedet bør Finland arbejde for et globalt forbud mod atomvåben og underskrive FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Det eneste bæredygtige alternativ til atomvåben er et atomvåbenfrit Finland, mener partiet.
Det finske socialdemokrati udtaler sig i mere forblommede vendinger. Formanden for Socialdemokratiet i den finske rigsdag Antti Lindtman kritiserer først og fremmest, at regeringen haster forslaget om at ophæve forbuddet mod atomvåben igennem uden at have taget oppositionen med på råd, som den daværende socialdemokratiske regering gjorde, da Finland blev medlem af NATO i 2023.
“En så stor ændring bør ikke gennemføres uden et bredt parlamentarisk samarbejde, som i årtier har givet gode resultater i vores udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men en fælles løsning er stadig mulig. Regeringen bør sætte dette lovforslag i bero og indlede et ægte parlamentarisk forberedelsesarbejde”, mener Antti Lindtman, der også understreger, at Finland bør følge de øvrige nordiske lande, når det gælder udstationering af atomvåben i fredstid.
Finland er imidlertid ikke det eneste nordiske land, som åbner døren på klem for atomvåben. Midt under valgkampen i Danmark besluttede et flertal i Folketinget bag lukkede døre i Udenrigspolitisk Nævn og uden den store debat at takke ja til Frankrigs invitation om at styrke samarbejdet på det atomare område. Den franske præsident har meddelt, at landet vil udvide antallet af atombomber.
Det afslørede Mette Frederiksen på et pressemøde den 2. marts 2026. Hun har også sagt, at forbuddet mod atomvåben på dansk jord i fredstid fortsat gælder, men ifølge Politiken vil Mette Frederiksen ikke afvise, at Danmark i fremtiden kan lægge jord til atomvåben. Også Venstres formand Troels Lund Poulsen er åben over for at opbevare atomvåben i Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
