Læserbrev
De kontroversielle ISDS-domstole udgør en trussel mod vores fælles fremtid.
Sådan lyder opråbet i en fælles appel fra 450 NGO’er fra mere end 50 lande over hele verden til verdens regeringer.
– Virksomheder bruger hemmelige ISDS-domstolene til at sagsøge regeringer uden for det nationale retssystem på grund af lovgivning, som de frygter kan skade deres profitter. Det er et dybt udemokratisk system, der undergraver rettigheder og indskrænker suverænitet. Især fossile virksomheder har udnyttet ISDS-domstolene til det yderste og presset regeringer til at tilbagerulle indsatser mod forurenende brændsler, siger Cleodie Rickard fra Global Justice Now i Storbritannien, der er blandt underskriverne.
ISDS er en forkortelse af “Investor-stat-tvistbilæggelse-system”.
Det er en særlig domstol, der giver udenlandske virksomheder og investorer ret til at sagsøge lande, der vedtager love (eksempelvis regler der skal beskytte mennesker og miljø), der truer virksomhedernes profitter.
Mindst 1440 retssager
I øjeblikket er der 1440 offentligt kendte ISDS-retssager, som store virksomheder har indledt mod demokratisk valgte regeringer over hele verden.
Ifølge NGO’erne er olie- og gasselskaber langt de største brugere af ISDS-domstolene og har foreløbig fået tilkendt over 550 milliarder kroner i erstatninger.
Den hollandske NGO SOMO har oprettet en database med de 140 offentligt kendte retssager, som store virksomheder har brugt hollandske handels- og investeringsaftaler med ISDS-domstole til at anlægge.
De mange retssager i databasen viser, at store multinationale firmaer har brugt de hollandske handels- og investeringsaftaler til at sagsøge stater rundt om i verden og anlægge retssager med erstatningskrav for i alt 113 milliarder dollar, hvoraf de 20 milliarder allerede er udbetalt til virksomhederne i erstatninger, fordi folkevalgte politikere har vedtaget lovgivning, der truer deres profitter.
Også den hollandske stat er blevet sat på anklagebænken af de multinationale firmaer i ISDS-domstolen.
Olie- og gasgiganterne Shell og ExxonMobil kræver milliarderstatninger for tabte indtægter, fordi den hollandske regering har besluttet at lukke Groningen-gasfeltet for at bekæmpe klimakrisen.
Og de tyske energiselskaber RWE og Uniper har sagsøgt den hollandske regering for at have besluttet at udfase kulkraft inden 2030. De to selskaber kræver en samlet erstatning på 2,4 milliarder euro.
Truer den grønne omstilling og demokratiet
De store virksomheders erstatningskrav – og alene truslen om en retssag – i milliardklassen udgør en alvorlig trussel mod de offentlige budgetter, især i verdens fattige lande, og får regeringer til at afholde sig fra at træffe politiske beslutninger om eksempelvis grøn omstilling, advarer de mange NGO’er bag erklæringen.
ISDS-domsolene “udgør en trussel mod retfærdig omstilling fra fossile brændstoffer og det presserende behov for en social og økologisk omstilling til gavn for mennesker og planeten […] Det er et dybt antidemokratisk system, der undergraver rettigheder og begrænser suverænitet og selvbestemmelse”, skriver de 450 NGO’er i deres fælles appel.
Virksomheder bruger hemmelige ISDS-domstole til at sagsøge regeringer på grund af lovgivning, som de frygter kan skade deres profitter. Det er et dybt udemokratisk system, der undergraver rettigheder og indskrænker suverænitet.
Cleodie Rickard, Global Justice Now
– Retten til at regulere naturressourcer og beskytte lokalsamfund mod skadelig udvinding må aldrig undermineres af hemmelige ISDS-domstole. Erstatningsbeløbene fra ISDS-domstolene er enorme. Penge som især ulandene kunne bruge til at finansiere klimahandling, folkesundhed eller social retfærdighed – i stedet for at betale erstatninger til virksomheder, påpeger Olivia Costa, talsperson for Tanzania Trade and Investment Coalition (TATIC).
Hun bliver bakket op af Juan Camilo Sarmiento fra Komitéen til forsvar for vand i Colombia.
– ISDS er en skræddersyet mekanisme for transnationale virksomheder til at forværre ødelæggelsen af Jorden, opretholde straffrihed og plyndre de offentlige finanser. Regeringer har en pligt til at beskytte samfund og natur og må begynde at bevæge sig i samme retning: Væk fra ISDS, understreger Juan Camilo Sarmiento.
Ud over de mange ngo’er advarer også 220 juridiske og økonomiske eksperter i en fælles erklæring om, at ISDS udgør en hindring for, at stater kan vedtage love og regler til fordel for samfundsinteresser.
Flere lande siger stop for ISDS
De mange NGO’er opfordrer verdens regeringer til at opbygge en koalition af lande, der frigør sig fra ISDS-domstolene.
– Nu er det nok – vi har årtiers erfaring med den skade, som ISDS-domstolene forårsager. Det er på tide, at regeringerne går sammen og begynder at opbygge en koalition af lande, der er fast besluttet på at frigøre sig fra ISDS. Landene skal forpligte sig til at stoppe med at underskrive nye aftaler med ISDS, begynde at afskaffe de eksisterende og undersøge mulighederne for en kollektiv ophævelse af traktaterne, siger Rachmi Hertanti, talsperson for Transnational Institute, Indonesien.
Og udviklingen er i gang. I marts erklærede Colombias præsident, at han vil trække landet ud af ISDS-domstolssystemet.
Colombia står i øjeblikket over for ikke mindre end 28 ISDS-sager – hvoraf de 16 er anlagt af olie- og gasvirksomheder.
En af de mest opsigtsvækkende sager er anlagt af den britisk-schweiziske multinationale råstofgigant Glencore, der er en af verdens største producenter af 60 forskellige råstoffer, herunder kobber, nikkel, kobolt og kul.
Glencore har sagsøgt den colombianske stat for 489 millioner dollar, efter at Colombias forfatningsdomstol i 2017 suspenderede Glencores udvidelse af Cerrejón-kulminen.
Forfatningsdomstolen lagde vægt på, at en udvidelse af minen har alvorlige konsekvenser for mennesker og miljø – eksempelvis luftforurening og ødelæggelse af økosystemet.
Også lande som Bolivia, Ecuador, Indien, Indonesien og Sydafrika vil opsige ISDS-handels- og investeringsaftaler. Og Australien afviser at binde sig til ISDS-systemet i de nye aftaler, landet indgår.
ISDS har også konsekvenser for Danmark
Seks danske ngo’er har skrevet under på den verdensomspændende appel om at droppe ISDS-domstolssystemet.
En af dem, der har skrevet under, er miljøorganisationen NOAH.
– Olie- og gasselskaber bruger de hemmelighedsfulde domstole i ISDS-systemet til at presse regeringer til at bakke ud af kampen mod forurenende brændstoffer, siger Marie Hagensen, talsperson for NOAH.
Hun henviser til, at da Folketinget underskrev Nordsøaftalen i 2020 og dermed besluttede at fortsætte udvindingen af olie og gas frem til 2050, kom Danmarks daværende klimaminister Dan Jørgensen med en advarsel: “Hvis vi stoppede i 2030 eller 2040, ville vi være nødt til at betale erstatning til de virksomheder, der har investeret i anlæg og udstyr.”
– Derfor er det afgørende, at vi forlader ISDS-systemet, hvis vi ønsker en retfærdig grøn omstilling, konstaterer Marie Hagensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
